Der ligger flere patienter på akutafdelingens hvide gang på Nykøbing Falster Sygehus.
Imens haster sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, portører og læger frem og tilbage mellem stuerne.
Det er en giftig cocktail, at vi har så mange syge i regionen og samtidig mangler læger og sygeplejersker
Ved indgangen ankommer flere syge, og ude foran holder ambulancer i kø for at komme af med patienter til afdelingen.
Billedet er det samme på de tre andre akutafdelinger i Region Sjælland. Presset på personalet vokser, og de har svært ved at følge med det stigende antal patienter.
Men hvorfor er det egentlig gået så galt på regionens akutafdelinger i Nykøbing Falster, Slagelse, Holbæk og Køge?
Hvad er en akutafdeling?
- Akutafdelingen er indgangen til sygehuset. Det er skadestuen og det sted, hvor ambulanceredderne kommer ind med patienter. På afdelingen vurderer personalet, hvor akut patientens situation er – og hvor længe vedkommende kan vente, inden personen skal tilses af en læge, forklarer Eva Højrup.
Der er fire farvekoder for alvoren: rød, orange, gul og grøn. Røde alarmer er livstruende situationer, det kan være trafikuheld, voldsomme ulykker, hjertestop. Når en patient får farvekoden rød, bliver vedkommende tilset omgående.
- Der kan være rigtig mange patienter. I travle periode kan der være patienter, der kommer foran dig, fordi de er mere syge, og derfor oplever du ventetid på akutafdelingen, siger Eva Højrup og tilføjer:
- Samtidig har en akutafdeling også en skadestue. Her modtager afdelingen borgere, der eksempelvis har skåret sig i lillefingeren og derfor godt kan vente med at blive tilset.
Ifølge Eva Højrup har regionens akutafdelinger de seneste år fået ekstra travlt. I begyndelsen vurderede ledelsen i Region Sjælland, det var på grund af coronapandemien, at folk havde holdt sig tilbage med diverse problematikker og nu gik til læge og blev indlagt, hvorefter afdelingerne registrerede et stigende pres med flere patienter.
Men presset har vist sig at vare ved.
De mest syge bliver indlagt på akutafdelingens stuer, hvor personalet via forskellige maskiner kan overvåge patienternes puls, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning i blodet. Det kan være patienter med hjerteflimmer, mistanke om hjerneblødning eller vejrtrækningsproblemer på grund af KOL. Flere stuer holdes derfor frie til de mest akutte, mens de mindre dårlige bliver placeret på gangene.
Det svarer TV2 ØSTs sundhedsreporter Eva Højrup på.
Gennem længere tid har hun fulgt det pressede personale på akutafdelingen i Slagelse tæt. Det gjorde hun blandt andet i serien Akutafdelingen, som du kan se her.
1. Den største bombe under akutafdelingerne
Den tikker. Den største bombe under akutafdelingerne er ifølge Eva Højrup uden tvivl antallet af patienter, som bliver ved med at stige.
- Den største udfordring for akutafdelingerne er det stigende antal patienter. Befolkningen i Region Sjælland er desuden meget syge, og de fejler ikke bare en ting. Der er mange kronikere med flere kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjerteproblemer, siger hun og tilføjer:
- Samtidig bliver vi ældre og ældre i befolkningen. Der er mange ældre, som har det skidt, og når man er ældre, skal der ikke meget til at vælte én. Man kan få blærebetændelse, væskemangel eller blive diffus. Mange bliver simpelthen så dårlige, at de bliver indlagt på akutafdelingen.
2. Her mangler halvdelen af sygeplejerskerne
- Der går ikke en fridag, uden at vi bliver ringet op og spurgt, om vi kan komme ind. Der er dage, hvor en sygemelding kan vælte systemet.
Sådan beskriver sygeplejerske Maria Ebsen situationen på akutafdelingen i Nykøbing Falster.
På akutafdelingen i Slagelse mangler der 12 speciallæger
Afdelingen tager imod flere patienter, end den kan rumme. Samtidig mangler der 40 sygeplejersker ud af de 80 sygeplejestillinger, som akutafdelingen på Falster er normeret til.
Problemet er værst på Nykøbing Falster Sygehus, men afdelingerne i Slagelse, Holbæk og Køge bruger også vikarer og rekrutterer konstant eller tager helt nyuddannede ind.
- Der mangler rigtig mange sygeplejersker rundt omkring. Tidligere sagde lederne på akutafdelingerne, at man minimum skulle have to års erfaring i sundhedsvæsnet for at kunne arbejde på en afdeling, fordi opgaverne her er meget krævende, forklarer Eva Højrup og fortsætter:
- Men det siger lederne ikke mere, fordi det er svært at skaffe sygeplejersker. I stedet prikker de dem, der er i praktik, og spørger, om de kunne tænke sig at blive ansat på akutafdelingen, når de er færdige med deres uddannelse.
Derfor har ledelsen på Nykøbing Falster Sygehus været nødt til at inddrage social- og sundhedsassistenter i vagtplanerne for at kunne løse udfordringerne på akutafdelingen.
- Og der er ikke noget galt med social- og sundhedsassistenterne, men de har ikke den samme uddannelse som en sygeplejerske, der er trænet i lynhurtigt at vurdere en patients tilstand, og som har en masse efteruddannelse og kurser inden for det akutte område.
- Men der er nogle af sygeplejerskernes opgaver, som at tage imod patienter, sørge for deres hygiejne, tage blodprøver og måle blodtryk, som de kan hjælpe med at løse, så sygeplejerskerne kan koncentrere sig om de patienter, der har det dårligst, siger Eva Højrup.
Et andet eksempel på at aflaste personalet kommer fra akutafdelingen på Slagelse Sygehus, hvor ledelsen har unge på sabbatår til et hjælpe med praktiske gøremål som at hjælpe patienter på toilettet eller servere mad for dem.
- Men der mangler også rigtig mange læger. På akutafdelingen i Slagelse mangler der 12 ud af de 16 speciallæger, der burde være på afdelingen. Det betyder, at de hyrer vikarer, og det koster penge, fordi vikarerne er dyre, og så skal sygehuset spare andre steder.
- Lige nu diskuterer de, om sygehuset skal skære i forvagtslaget med unge læger, som kan risikere at få ekstra travlt. Mangel på personale er et kæmpe problem, siger Eva Højrup.
3. Øger presset på personalet
Selvom sundhedspersonalet forsøger at opmuntre hinanden og bevare den gode stemning internt på akutafdelingen og over for patienterne, så lurer dominoeffekten med stress og langtidssygemeldinger.
Indimellem står der måske fem eller flere ambulancereddere i kø med patienter
- Når der er så mange patienter på akutafdelingerne, så skal personalet løbe hurtigere, og de bliver presset og stressede. De skal også dække ind for hinanden i vagtplanen og bliver ofte ringet op og spurgt, om de kan tage en ekstravagt.
- Jeg har flere gange set en leder gå forbi en medarbejder og give et skulderklap og en æske chokolade for at rose og anerkende de medarbejdere, der virkelig tog fra og hjalp i en presset situation med mange sygemeldinger.
- I en periode kan man godt klare det og tage ekstravagter – det gør de fleste medarbejdere, men man kan ikke holde til det i årevis. Så hvis der kommer et bedre eller mere roligt arbejde et andet sted, så kan man være fristet til at sige ja til det. Og så er det svært at fastholde eller rekruttere nyt personale, hvis der er så meget pres på, siger Eva Højrup.
Det øgede pres hænger sammen med den generelle mangel på personale.
- Men det betyder også, at der bliver et dårligt arbejdsmiljø, når der hele tiden er så travlt. Flere gange kan personalet nærmest ikke nå at komme på toilettet, siger Eva Højrup og fortsætter:
- Et eksempel er den sygeplejerske, der tager imod patienten, når ambulanceredderne kommer ind i afdelingen. Indimellem står der måske fem eller flere ambulancereddere i kø med patienter, og så føler sygeplejersken sig presset.
- For hvem kom først, og hvilken patient er mest akut? De skal bevare overblikket. Der har sygeplejerskerne beskrevet, hvordan de føler sig utilstrækkelige og går hjem med ondt i maven eller ikke kan sove om natten, fordi de gennemlever situationen igen og spekulerer på, om de mon overså noget, fordi der kan ske fejl.
Derfor er Eva Højrup ikke i tvivl om, at det konstante pres giver et dårligt arbejdsmiljø,
- Og det er ikke sundt i længden, fordi det tærer på ens mentale helbred. Ledelsen har dog fokus på området, men det er bare svært at løse problemet, når der mangler personale, siger hun.
Faktisk er problemet så alvorligt, at der ifølge Eva Højrup især på akutafdelingen i Nykøbing Falster blandt sygeplejerskerne er mange langtidssygemeldinger, hvilket blot presser afdelingen yderligere.
4. Sygehusets store skraldespand
Strømmen af patienter til akutafdelingerne sker ifølge Eva Højrup fordi, vi har en utidssvarende struktur i sundhedsvæsnet.
- Ligesom Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har sagt, så bliver akutafdelingen brugt som en form for skraldespand eller opsamlingsplads for alle dem, man ikke ved, hvor man ellers skal gøre af.
Der mangler sundhedspersonale i hele landet, men det bliver bare værre, jo længere væk du kommer fra hovedstadsområdet
- Det skyldes især, at mange praktiserende læger henviser deres patienter til akutafdelingerne, hvis de har det skidt. Men flere af dem behøver nødvendigvis ikke komme ind med ambulancen. De kunne måske godt komme ind til en dagtid en dag eller to senere, siger Eva Højrup.
Men det kan mange af patienterne ikke, fordi der er lange ventetider på at blive undersøgt.
- Derfor får de praktiserende læger ofte sendt deres patienter til akutafdelingen, fordi de kan se, at vedkommende har det dårligt og skal undersøges hurtigt. Så kommer patienten ind på afdelingen og skal måske vente længe, fordi vedkommende ikke er så syg som andre patienter, siger Eva Højrup.
Flere eksperter på området undersøger derfor mulighederne for at etablere og udbygge et spor, hvor man kan hjælpe med at få afklaret, hvordan potentielle patienter har det, fremfor de skal ligge på en akutafdeling med et højt specialiseret personale og vente på, at det bliver deres tur.
Helt konkret taler flere fagpersoner og eksperter for at oprette klinikker i et samarbejde mellem de praktiserende læger, kommunerne og sygehusene, hvor de mindre akutte patienter kan blive undersøgt.
Det skal den nye sundhedsstrukturkommission blandt andet undersøge, så folk i sundhedsvæsnet kan blive bedre til at samarbejde og sikre et mere strømlinet forløb for patienterne.
- På den medicinske afdeling på Nykøbing Falster Sygehus tager personalet for eksempel nogle patienter ind, der ikke er alvorligt syge og omgående kræver en indlæggelse, men som skal undersøges inden for 48 timer. Så kommer patienterne op på medicinsk afdeling og får en subakut-tid, der er fem tider pr. dag til at tage sig af de patienter og undersøge dem, siger Eva Højrup og tilføjer:
- Det er godt for patienten, der ikke skal vente på den travle akutafdeling, og det er godt for sundhedsvæsnet, der ikke bliver belastet.
Eva Højrup fremhæver desuden et øget fokus på hjemmebehandling og telemedicinske løsninger, hvor patienter, med blandt andet KOL, diabetes eller kræft, i eget hjem kan måle sig selv og fra egen computer sende oplysningerne direkte til sundhedspersonalet.
5. Vi får en dårligere behandling
I sidste ende risikerer problemerne på akutafdelingerne ifølge Eva Højrup at ramme alle borgerne i regionen.
- Når der generelt mangler læger og sygeplejersker, og der samtidig er mange syge og mange kronikere, så får vi som borgere i Region Sjælland en dårligere behandling.
Der kommer ofte ikke nogen ansøgere, når Region Sjælland slår et lægejob op
- Der mangler sundhedspersonale i hele landet, men det bliver bare værre, jo længere væk du kommer fra hovedstadsområdet og de andre store byer. På den måde opstår der en ulighed i sundhedsvæsnet, siger hun.
Trods uligheden og det pressede personale mødte Eva Højrup under optagelserne til serien Akutafdelingen flere forstående patienter.
- Jeg har talt med mange patienter, og de er utroligt tålmodige og har stor respekt for personalet. De brokker sig meget lidt over, at de må vente og skal ligge på gangen. Det er mit indtryk, at de affinder sig med situationen, fordi forholdene er, som de er, siger hun og tilføjer:
- Men reelt får patienterne ikke et lige så godt tilbud på en stærkt fortravlet afdeling, som de ville få, hvis de kom ind et sted med mere overskud og mere personale.
- Sygehusene i de store byer som København, Odense og Aarhus har nemmere ved at tiltrække personale og behøver ikke i samme grad bruge vikarer eller udenlandsk personale. Ligesom de heller ikke i samme grad presser citronen ved at få de yngre læger til at tage flere patienter.
Eva Højrup understreger, at der ikke er noget i vejen med vikarer og udenlandske læger. Det giver bare et mere uforudsigeligt og krævende arbejdsmiljø for sundhedspersonalet, fordi de hele tiden skal tage imod nye kolleger, og det tætte samarbejde med faste kolleger er udfordret.
Samtidig er der svært for regionen at tiltrække læger og sygeplejersker.
- Der kommer ofte ikke nogen ansøgere, når Region Sjælland slår et lægejob op. Det samme gælder med ledige sygeplejerskestillinger, og derfor må regionen på alle mulige andre måder ud at skaffe folk, siger Eva Højrup og tilføjer:
- Det er en giftig cocktail, at vi har så mange syge i regionen og samtidig mangler så mange læger og sygeplejersker.
Hvis man skal forsøge at finde årsagen til, hvorfor lægerne og sygeplejerskerne ikke står i kø til at arbejde på regionens akutafdelinger, så kommer Eva Højrup med denne vurdering:
- De har muligvis allerede etableret sig i de større byer, der er mere prestige i at være på de store hospitaler, og så kan der være nogen, som flygter fra regionens akutafdelinger, fordi der er for meget pres, og de kan få bedre arbejdsforhold andre steder med mindre mangel på personale, siger hun.