Et stigende antal sygeplejersker bosat i Region Sjælland pendler hver eneste dag til Region Hovedstaden for at arbejde, selvom der i Region Sjælland er stor mangel på sygeplejersker.
Det er urimeligt, at der hvor vi har flest syge borgere, der har vi færrest sundhedspersonale
Det viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for TV2 ØST.
Helt nøjagtig pendlede 937 sygeplejersker i 2014 til hovedstaden for at arbejde. De seneste tal fra 2021 viser, at antallet er steget til 1.094 sygeplejersker.
Modsat pendler der cirka 370 sygeplejersker fra hovedstaden for at arbejde på sygehusene i blandt andet Næstved, Nykøbing Falster og Slagelse. Her er antallet fra 2014 til 2021 steget fra henholdsvis 298 til 376.
Det ændrer dog ikke på, at Region Sjælland går glip af potentielle sygeplejersker til et hårdt presset sundhedsvæsen.
Manglen på sygeplejersker er flere steder så stor, at blandt andet regionens akutafdelinger i perioder må afvise ikke akutte patienter, fordi personalet ikke kan følge med og klare presset.
- Det er en ret voldsom udfordring, siger Anne Marie Holst Sommer, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland.
Forkvinden fremhæver samtidig, at Region Sjælland har knap 20 procent færre sygeplejersker per patient, end de har i Region Hovedstaden samt hos de andre regioner.
Det mærker de især på Nykøbing Falster Sygehus, hvor der ifølge sygehusdirektør Ricco Dyhr mangler sundhedsfaglige ressourcer.
- Vi kan ikke løse opgaven alene, siger han og efterspørger hjælp fra politikerne til at klare udfordringerne med manglende personale.
Lønnen lokker sygeplejersker væk
Årsagen til de mange sygeplejersker vælger at arbejde i Region Hovedstaden fremfor i Region Sjælland skyldes ifølge Anne Marie Holst Sommer en helt central faktor: Lønnen.
I størstedelen af Region Hovedstaden får sygeplejersker en højere løn, selvom de udfører det samme arbejde som deres kollegaer andre steder i landet.
Forklaringen skal findes i det såkaldte områdetillæg, der stammer fra tjenestemandssystemet fra 1917.
Hvad tjener en sygeplejerske?
Selvom sygeplejerskernes fagforening, deres arbejdsgiver i kommuner og regioner samt Danmarks Statistik åbent fremlægger gennemsnitslønnen for en sygeplejerske, kan det det være svært at komme med et entydigt svar på, hvad en sygeplejerske egentlig tjener.
Diskussionen på lønområdet blussede især op, da den liberale tænketank Cepos skrev, at sygeplejersker i gennemsnit tjener 42.800 kroner om måneden.
Ifølge Dansk Sygeplejeråd er gennemsnitslønnen på tværs af kommuner og regioner 37.881 kroner. Det er vel at mærke uden genetillæg. Til gengæld rummer beløbet grundløn plus centrale og lokale tillæg samt særlig feriegodtgørelse, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger og pension.
Hvis man ser på gennemsnitslønnen inden for det seneste år, så vil svaret være et helt tredje med fem forskellige gennemsnitslønninger fra landets fem regioner.
Lad os se nærmere på forskellen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden. Ifølge Kommunerne og Regionernes Løndatakontor tjente en sygeplejerske i Region Sjælland i gennemsnittet 43.882 kroner om måneden fra november 2021 til oktober 2022, mens en sygeplejerske i Region Hovedstaden tjente 45.421 kroner. Forskellen er 1.539 kroner.
Udregningen er baseret på lønoplysninger tilgængelige fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor, der er taget udgangspunkt i definitionen af fast løn, som omfatter grundløn, centrale og lokale tillæg.
I den samlede løn indgår, udover den faste løn, særydelser, særlig feriegodtgørelse og pension. Det er afgrænset til månedslønnede medarbejdere, samt overenskomstansatte og tjenestemænd, det vil sige uden timelønnede, ekstraordinært ansatte, fleksjob og elever. Udregningen er foretaget på baggrund af data fra november 2021 til oktober 2022.
Hensigten med systemet var at udjævne leveomkostningerne, så tjenestemænd kan have nogenlunde samme levestandard, uanset om de bor i Nykøbing Falster eller på Nørrebro i København.
Helt konkret for sygeplejerskerne betyder områdetillægget en forskel på mellem 100 og 1.200 kroner om måneden. Den laveste lønbonus gives i provinsen, der betragtes som område nul, mens den højeste bonus gives i hovedstadsområdet, der er område fire.
Anne Marie Holst Sommer betegner det som en stor lønforskel, som slet ikke burde favorisere Region Hovedstaden.
- Der skal ikke være den her lønforskel, fordi det er præcis samme arbejde, siger hun og tilføjer:
- Når vi kigger på vores udkantskommuner, hvor det kan være svært at rekruttere, så burde de have et områdetillæg, som gør det mere attraktivt at køre til den kommune, der ligger i udkanten.
Flere gange har Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland forsøgt at få ændret lønforskellen, men der har i selve hovedorganisationen ifølge Anne Marie Holst Sommer ikke været et større ønske for at ændre det.
Ærgrer sig over sygeplejerskers fravalg
Den øverste chef for sundhedspersonalet i Region Sjælland, regionrådsformand Heino Knudsen (S), ærgrer sig over antallet af sygeplejersker, der pendler til hovedstaden for at arbejde.
- Jeg vil allerhelst have, at dem der bor i Region Sjælland også arbejder her i regionen, siger han og tilføjer:
Det er et problem for yderområderne og særligt i Region Sjælland med at rekruttere
- Vi er særligt udfordret. Når vi har syv læger, har de ti læger i Region Hovedstaden. Og når vi har otte sygeplejersker, har de ti sygeplejersker.
- Det er urimeligt, at der hvor vi har flest syge borgere, der har vi færrest sundhedspersonale. Det giver bare ikke mening, siger Heino Knudsen.
Derfor ser regionrådsformanden også et potentiale ved at ændre områdetillægget og give sundhedspersonale en lønbonus ved at arbejde i provinsen, fordi det ifølge ham kan tiltrække flere sygeplejersker fra hovedstaden.
- Vi levede i en anden verden, da områdetillægget blev lavet, og derfor giver det ikke længere mening. Det burde enten udlignes eller laves med omvendt fortegn, så det kan blive et tillæg der, hvor man har allersværest ved at rekruttere, siger han og anbefaler Dansk Sygeplejeråd til at gøre det til en fælles kamp at ændre områdetillægget.
Tilbyder mere fleksible vagtplaner
Heino Knudsen erkender dog, at det for flere rent arbejdsmiljømæssigt kan være mere tillokkende at arbejde i Region Hovedstaden, fordi arbejdspresset simpelthen er mindre end i Region Sjælland.
Men han pointerer, at det er et område, som Region Sjælland har stor fokus på at forbedre.
Blandt andet tilbyder Region Sjælland sundhedspersonalet mere fleksibilitet i vagtplanerne, så deres arbejdsliv og privatliv kan hænge bedre sammen. Det har fået flere sygeplejersker til at skifte deltidsstillinger ud med fuldtidsstillinger.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at vi siden fjerde kvartal 2019 har fået, hvad der svarer til 156 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker, og i den periode er andre regioner, herunder Region Hovedstaden, gået tilbage i forhold til fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker, siger Heino Knudsen.
Professor bakker op om lønforslag
Idéen om at omtænke områdetillægget og i stedet belønne sygeplejersker, som tager arbejde i de egne af landet, hvor det er svært at rekruttere sundhedspersonale, møder opbakning fra Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
- Det er et problem for yderområderne og særligt i Region Sjælland med at rekruttere, derfor vil det give mening at blive belønnet for at arbejde i yderområderne, siger han og tilføjer:
- For mig vil det være sund fornuft at gøre og lette rekrutteringspresset for Region Sjælland. Det gælder især for sygehuset i Nykøbing Falster, men også i Holbæk og Slagelse har de problemer med at rekruttere.
Region Sjælland opgør ikke, hvor mange sygeplejersker der mangler på de enkelte sygehuse og afdelinger. Det er nemlig ikke på forhånd fastlagt, hvor mange medarbejdere fra hver enkelt faggruppe, afdelingerne skal have tilknyttet.
Det er i stedet op til afdelingsledelsen at sætte det hold, der skal til for at kunne behandle patienterne - med brug af alle faggrupper. Derfor har regionen heller ikke et måltal for, hvor mange sygeplejersker de ønsker at have ansat.
Men der er generelt en mangel på sygeplejersker, og det er i flere tilfælde vanskeligt at besætte ledige sygeplejerskestillinger.
En analyse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2021 foretaget blandt ledere i kommuner og regioner viste dog, at der på landsplan er cirka 5.000 ledige sygeplejerskestillinger.
Kigger man længere frem, vil der i 2030 mangle omtrent 8.200 sygeplejersker. Det viste en fremskrivning fra 2021 udarbejdet af analyseinstituttet Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler.
Netop på grund af mangel på sygeplejersker indgik Danske Regioner og den daværende regering i januar 2020 en aftale med opbakning fra Dansk Sygeplejeråd om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.
Men det mål er dog ifølge Sundhedsdatastyrelsen langtfra nået.
Sidenhen har Socialdemokratiet skrottet sin målsætning om at ansætte 1.000 flere sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen. Det fremgår dog i det nye regeringsgrundlag, at regeringen vil knokle for at skaffe mere sundhedsfagligt personale til vores sundhedsvæsen.
Det er bare ikke formuleret, hvor mange flere sygeplejersker der er brug for på de pressede sygehuse.