Nedlæg regionerne og gentænk sundhedsvæsnet.
Argumentet dukker ofte op i diskussioner om det pressede sundhedsvæsen, hvor særligt akutafdelingerne har svært ved at klare udfordringerne med mange patienter og mangel på læger og sygeplejersker.
Region Sjælland er det syge barn i klassen
Senest proklamerede partiformand Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne under valgkampen, at partiet vil afskaffe regionerne til fordel for en professionel sundhedsledelse.
Herefter skal det nye sundhedsvæsen organiseres i tre søjler. Det drejer sig om akutberedskab, hospital og det nære sundhedsvæsen.
Ved de efterfølgende regeringsforhandlinger mellem netop Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre på Marienborg kom det frem via en lækket lydfil, som BT er i besiddelse af, at politikerne talte om at nedlægge regionerne.
Indtil videre har SVM-regeringen dog ikke meldt noget ud om regionernes fremtid.
Til gengæld nedsætter regeringen en sundhedsstrukturkommission, der skal undersøge, hvordan forholdene i sundhedsvæsnet skal forbedres.
Det skal sundhedsstrukturkommission lave
Kommissionens opgave bliver at skabe et sundhedsvæsen, der er:
Sammenhængende og samarbejder på tværs af fagligheder og geografi.
Sikrer en opgavefordeling i sundhedsvæsnet mellem sygehuse og det nære sundsvæsen, hvor patienten er i centrum og får en sammenhængende plan for behandling.
Nedbringer uligheden i sundhedsvæsenet geografisk såvel som socialt.
Ved udarbejdelsen af modeller skal kommissionen blandt andet se på geografi, organisering, økonomisk styring, kvalitetsstandarder, patientrettigheder og frit valg. Strukturkommissionen nedsættes inden udgangen af 1. kvartal 2023 med henblik på at afrapportere i foråret 2024.
Kilde: Regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark.
De løsninger ventes at blive præsenteret i foråret 2024.
Regionerne opstod i forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Her blev 14 amter nedlagt, og i stedet blev der skabt fem regioner, hvis hovedopgave er at drive sygehusene.
Men er løsningen at nedlægge regionerne for at løse problemerne i sundhedsvæsnet?
Region Sjælland skuffer sundhedsøkonom
Ifølge Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, er det forsimplet bare at sige nedlæg regionerne, fordi det ikke alene vil redde sundhedsvæsnet.
- Men derfor kan det godt være, at man skal nedlægge regionerne. Det vil dog være forkert at tro, at det er en alt eller intet-redning, siger han og tilføjer:
- For mig er regionerne ikke hellige, men jeg tror heller ikke, Moderaterne siger, at det er løsningen for alle sundhedsvæsners udfordringer. Der kommer ikke flere læger og sygeplejersker eller færre behov ved at nedlægge regionerne.
En analyse fra sygeplejerådet fra 2021 foretaget blandt ledere i kommuner og regioner viste, at der er cirka 5.000 ledige sygeplejerskestillinger. Især Region Sjælland har svært ved at besætte sygeplejerskestillinger.
Kigger man længere frem, vil der i 2030 mangle omtrent 8.200 sygeplejersker. Det viste en fremskrivning fra 2021 udarbejdet af analyseinstituttet Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler.
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, advarer ligeledes om at se nedlæggelsen af landets regioner som selve løsningen.
- Regionerne har skuffet de seneste tre-fire år, men det løser ikke problemerne at nedlægge dem. I stedet skal man adressere problemerne. Få mere personale, få flere til at søge ind på sygeplejeuddannelsen, få flere til at færdiggøre den, fordi der er et meget stort frafald, få flere til at forblive i faget, når de er blevet sygeplejersker. Det er et langt sejt træk, siger han.
Fordele ved at nedlægge regionerne
Alligevel kan det ifølge Jes Søgaard give nogle fordele at nedlægge de fem regioner og fordi det efter hans vurdering vil medføre rationaliseringsgevinster ved at samle flere funktioner et sted i stedet for fem steder.
- Det kunne være it, teknologiinvesteringer, administration og så videre. Du kunne også have en bedre fordeling af patienterne, efter hvor lægerne og sygeplejerskerne befinder sig, siger han.
Der vil ikke lige pludselig strømme læger og sygeplejersker til de sjællandske sygehuse
I den forbindelse fremhæver Jes Søgaard en aftale, som Region Hovedstaden og Region Sjælland indgik i december 2022 om et bindende samarbejde. For at bekæmpe lægemanglen i Region Sjælland skal sygehuse i hovedstaden blandt andet sende læger til sygehusene på det øvrige Sjælland og Falster.
- Region Sjælland er det syge barn i klassen, fordi den har sværest ved at løse sundhedsopgaven. Ikke fordi de er nogle kluddermikler, men simpelthen fordi de har den sygeste befolkning og det tyndeste sundhedsvæsen. Det er alt andet lige sværere at rekruttere læger og sygeplejersker til sygehusene i yderområderne, siger Jes Søgaard og fortsætter:
- Og det får du ikke løst ved at nedlægge Region Sjælland, men der kan være mere bindende samarbejde. For med en statslig model kunne det være lettere at få læger og sygeplejersker via en ansættelseskontrakt til at levere en del af arbejdstiden i for eksempel Nykøbing Falster, Holbæk eller Næstved.
Det kræver dog, at sundhedspersonalet får en statslig arbejdsgiver.
- Men der vil ikke lige pludselig strømme læger og sygeplejersker til de sjællandske sygehuse, hvis det kommer ind under staten. Det vil forudsætte, at du får en statslig arbejdsgiver, der kan beordre læger og sygeplejersker rundt i landet, og mig bekendt er det kun i militæret, sådan noget lykkes, siger Jes Søgaard.
Foreslår at lægge to regioner sammen
Ligesom Jes Søgaard udpeger Jakob Kjellberg også Region Sjælland som den dårligst kørende region. Derfor foreslår han at lægge regionen sammen med naboregionen.
- En løsning kan være at nedlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden og lave en ny region, som man kan kalde Region Storsjælland, og på den måde fordele ressourcerne lidt mere.
- Når man laver en grænsedragning, om det er i villakvarteret eller mellem kommuner, optimerer man inden for den matrikel. Det vil sige, at regionerne er der for deres borgere. Så er det selvfølgelig synd, at det kører lidt mere på pumperne i Region Sjælland, men det er grundlæggende set ikke Region Hovedstadens problem. Det bliver det først, når man skal deles om opgaverne.
- På den måde kunne det være med til at skabe balance, hvor man fordelte ressourcerne lidt anderledes, siger Jakob Kjellberg og henviser til det bloktilskud, som regionerne modtager fra staten.
Tidligere har han sammen med blandt andre Jes Søgaard kaldt den økonomiske omfordeling mellem regionerne for dybt usolidarisk. Ifølge dem skulle statens særlige udligning give en mere fair fordeling af pengene til regionerne, men gør det modsatte.
Region Hovedstaden vinder stort ifølge dem på ordningen, mens Region Sjælland kompenseres for lidt.
- Der er det helt klart Region Hovedstaden, der scorer alt for mange penge, så der kunne man ret hurtigt sætte ind. Man kan simpelthen flytte en milliard kroner i bloktilskud fra Region Hovedstaden til Region Sjælland – og faktisk også fordele noget af hovedstadens bloktilskud til Region Syddanmark og til Region Nordjylland, siger Jes Søgaard og tilføjer:
- Sådan ville du også kunne gøre indenfor et statsligt system, og der ville det være lidt lettere, fordi der er ikke folkevalgte politikere, som du skal forhandle med.
Sygehusdirektør ligeglad med antallet af regioner
For Niels Reichstein Larsen, der er direktør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse, er det underordnet, om sundhedsvæsnet styres af staten eller regionerne.
Jeg ikke har den store holdning til, om der er tre eller fem regioner
- Min drøm er, at vi bliver endnu bedre til at se på patienten og borgerens behov mere end på den organisatoriske opbygning. Det betyder på dansk, at jeg ikke har den store holdning til, om der er tre eller fem regioner – eller om det er staten, der ejer det, eller er driver af det, siger han og fortsætter:
- Det vigtigste for mig er, at vi får skabt en struktur, hvor vi er i stand til at snakke sammen på tværs af de forskellige medarbejdere og grupper, og at vi bliver rigtig gode til at binde den praktiserende læge og kommunen sammen med sygehusene – og se mere på sammenhængene fremfor på grænserne.
Han håber derfor, at man sundhedspolitik én gang for alle tager diskussionen om sammenhænge og faglighed i sundhedsvæsnet.
- Og så måske siger, nu giver vi det et skud, der går i den retning. Så er vi gode til at vurdere undervejs, hvis der er noget, der skal justeres yderligere. Man skal tænke mere i, at vi er på vej, end at vi har lavet den ultimative løsning, for det findes ikke, siger Niels Reichstein Larsen.
Danmark kan efterligne Norge
Hvis vi kigger mod Norge, gennemførte landets politikere i 2002 faktisk noget af det, som Moderaterne drømmer om.
Her blev de norske fylker, der svarer til amter, lagt ind under staten og gjort til regionale selskaber, der driver sundhedsvæsnet. Bare uden den folkevalgte styring som i Danmark. Det har ifølge Jes Søgaard gjort det lettere at tiltrække sundhedspersonale til de mere tyndtbefolkede områder.
- Norge har meget større geografiske afstande, og derfor har de været nødt til at tage forskellige økonomiske løsninger i brug ved at give ekstra fordele til personale i yderområderne som mere ferie, hyppigere orlovsperioder, længere tid til forskning og højere løn, siger Jes Søgaard.
Gør vi ikke noget tilsvarende i Danmark?
- Jo, i et vidst omfang. Men det er mere markedsbestemt og ikke så strukturelt styret. Hvis du for eksempel er professor i Tromsø, får du mere orlov, end hvis du er i Oslo. Det er simpelthen for at rekruttere.
- I Danmark er det mere markedsorienteret, hvor sygehusene i blandt andet Nykøbing Falster og Thisted betaler relativ høje lønninger for overhovedet at kunne få læger, fordi det er ikke attraktivt at arbejde på de små sygehuse, hvor lægerne ikke opfatter, der er plads til faglig udvikling, svarer han.
Derfor peger Jes Søgaard på den løsning, som mange før ham har peget på.
- Der skal være bedre løn og arbejdsvilkår. Det er primært til sygeplejersker – men også til jordemødre og andre i de mellem uddannede grupper. Nogle speciallægeområder og praktiserende læger er også svære at få ud i yderområderne, og der skal formentlig nogle midler til, og det koster penge, siger han og tilføjer:
- Men det skal der til for at løse vores udfordringer i yderområderne.