Akutafdelingen på Slagelse Sygehus modtager hver dag rigtig mange patienter. Så mange, at der ofte er overbelægning.
- Vi har de her spidsbelastede perioder, hvor der sidder patienter i venteværelset og venter på, at vi modtager dem, og den ene ambulance efter den anden holder i kortege for at få patienterne ind og vi mangler fysiske pladser og nogle gange også personale til at modtage patienterne, fortæller Julie Schioldann, der er sygeplejerske i afdelingen.
Der er i alt 56 sengepladser fordelt på to etager, men der er som oftest overbelægning med i gennemsnit godt 90 patienter i døgnet. I serien Akutafdelingen har medarbejderne åbent fortalt om forholdene.
- Vi er pressede i afdelingen lige pt., og udviklingen er, at vi bliver mere og mere pressede, fortæller sygeplejerske Marlene Schelde Pedersen.
Den ene ambulance efter den anden holder i kortege for at få patienterne ind
Travlheden kan også mærkes hos patienterne, men de er indstillede på, at der kan være ventetid.
- De har været utrolig søde, utrolig oplysende. Jeg har fået svar på alle mine spørgsmål, jeg har været rigtig glad for at være her og kun mødt smilende mennesker, fortæller Bente Jensen fra Høng.
Hun har vejrtrækningsproblemer og er blevet indlagt på grund af en infektion i forbindelse med sin KOL, og skal have CT-scannet sine lunger.
- Men jeg tror mange gange, at når folk synes, at en akutafdeling er forfærdelig, fordi så kommer der ingen sygeplejerske, så skal de tænke på, at en akutafdeling også er traumecenter, og der synes jeg, man skal have lidt forståelse for, at der en gang imellem er travlhed, og at den sygeplejerske, der har med mig at gøre eksempelvis, kan have travlt med noget andet, fortæller hun.
Bente Petersen fra Slagelse er indlagt, fordi hun har svært ved at trække vejret på grund af sin KOL og venter i en seng på gangen på at blive tilset af en læge. Hun er også indstillet på at vente til det bliver hendes tur.
- Der bliver løbet stærkt, men er man inde i det, så er man inde i det. Det tænker jeg ikke over. De er søde og rare og behagelige, der er ikke noget at komme efter, fortæller hun.
Flere og flere patienter
Antallet af patienter, der bliver indlagt på Region Sjællands fire akutafdelinger på sygehusene i Nykøbing Falster, Slagelse, Holbæk og Køge er steget gennem de senere år.
Fra 2019 til 2022 er antallet steget fra i gennemsnit 17.721 patienter hver måned til 19.386, i alt med 9,4 procent.
Det svarer til en stigning på 1.665 ekstra patienter hver måned eller omkring 55 hver dag.
Kigger man på tallene helt ned på de enkelte sygehuse, er stigningen på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus på 6,6 procent, i Holbæk drejer det sig om 16 procent, i Slagelse 11,3 procent og på Sjællands Universitetshospital i Køge er tallet 4,9 procent.
For Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er der en naturlig forklaring på, at akutafdelingerne oplever pres.
- Det er fordi, det er den afdeling, der altid er åben. Du kan ikke sige nej til patienter. Når hjemmeplejen og den almene praksis ikke kan tilbyde sig, så bliver akutafdelingen opsamlingsstedet. Så det er der, hvor alting ender, hvis vi ikke har et andet tilbud, og det er et symptom på, at vores system er overbelastet, fortæller han.
Når hjemmeplejen og den almene praksis ikke kan tilbyde sig, så bliver akutafdelingen opsamlingsstedet
Sygehusenes akutafdelinger er blandt andet pressede af ældre patienter, der slet ikke burde komme på akutafdelingen.
- Der bliver flere og flere ældre, og der bliver flere og flere, som har en kronisk sygdom. Derfor er vi nødt til at se på, hvor grænsen mellem, hvornår man skal håndteres af et sygehus, eller et andet sted, hvor skal den grænse ligge, siger Niels Reichstein Larsen, der er direktør for Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse.
- Hvis ikke man er akut, om ikke livstruende syg, så alvorligt syg, så er sygehuset ikke, som det er i dag, det rigtige sted. Jeg er jo embedsmand, så jeg har egentlig ikke nogen holdning til, hvordan det skal være. Men man er nødt til at tage diskussionen, for hvis vi skal kunne klare det pres og den type patienter, som måske traditionelt ikke burde have haft brug for at komme på et sygehus, jamen, så skal vi ændre bemandingen og rammerne for at kunne håndtere det.
- Det er en politisk og en samfundsmæssig diskussion, som man skal tage. Det er et valg, og det er det valg, der er stigende brug for bliver truffet, uddyber Niels Reichstein Larsen.
Den problematik kender man også til på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus.
- Nogle af de ældre, der kommer ind til os i akutafdelingen, de skal ind til os, fordi de er syge og har brug for behandling på et sygehus. Men der er også nogen, der kunne behandles bedre tættere på, hvor de bor eller på deres plejehjem, fortæller Peder Fabricius, der er lægefaglig vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus.
Noget af det vi i dag behandler på sygehuset, kunne håndteres i borgerens eget hjem
For den enkelte ældre kan det være voldsomt at blive indlagt i uvante rammer. Derfor fortjener de et andet og bedre tilbud.
- Jeg synes, at man skal finde en balance, som gør, at man især som ældre, ikke skal transporteres i for lang tid, for jo længere man skal transporteres, jo større er risikoen for at man kommer ud af sit vante miljø og måske også bliver dårligere. Så vi skal finde en balancegang, og der skal vi have alle de medarbejdere, der er i sundhedsvæsenet til at spille sammen omkring det, siger Niels Reichstein Larsen og fortsætter:
- Det kan være, man skal tænke plejehjem og sundhedsklinikker ind på en anden måde, for der er jo nogle af tingene som er forholdsvis banale. Og så er spørgsmålet om man behøver at køre til en specialistfunktion for at håndtere dem.
De samme tanker har man på Nykøbing Falster Sygehus.
- Det kunne jo også være, at noget af det her behandling kunne klares på et plejehjem, eller i borgerens eget hjem, hvis man havde mulighed for at sende noget udekørende plejepersonale, eller man kunne sætte et drop op til behandling med antibiotika. Så noget af det vi i dag behandler på sygehuset, kunne håndteres i borgerens eget hjem, siger Peder Fabricius.
Vi skal have en større fleksibilitet og tænke mindre i skarpe grænser mellem de forskellige dele af vores sundhedssystem
En løsning kunne være at kommuner, praktiserende læger og sygehusene arbejder tæt og bedre sammen om de ældre:
- Det er klart, at nogle af de her udfordringer, vi står med, hvor vi godt kunne tænke os, at der blev håndteret nogle problemstillinger tættere på borgerne, det kræver selvfølgelig mere af kommunerne, og når de også har udfordringer med at rekruttere, så er det vanskeligt for dem. Og der tror jeg at det er vigtigt, at vi ikke skyder på hinanden, men prøver at finde fælles løsninger, siger Peder Fabricius.
Også på Slagelse Sygehus er man indstillet på et tæt samarbejde.
- Det kan være, at vi som akutsygehus skal åbne vores kompetencer op på en anden måde overfor kommunerne og de praktiserende læger, sådan at vi kan spille mere ind med vores faglighed, som jo er en anden.
- Vi skal have en større fleksibilitet og tænke mindre i skarpe grænser mellem de forskellige dele af vores sundhedssystem, og det er noget af det, som vi som sygehus gerne vil være med til. Det er at prøve at se, om vi kan udfordre rammerne, så det bliver mere dynamisk og fleksibelt i forhold til borgeren og mindre på, hvordan vi tilfældigvis er organiseret, siger Niels Reichstein Larsen.
Svært at lægge presset fra sig
For medarbejderne på akutafdelingen i Slagelse er udviklingen skræmmende, og det kan være svært at lægge presset fra sig, når man får fri.
- Jeg havde for eksempel en hård dag på jobbet i går, hvor jeg vågnede klokken fire i morges, så kan jeg godt have svært ved at lægge det fra mig en gang imellem. Det er heldigvis ikke så tit, det sker, for det skal man jo lære, siger Marlene Schelde Pedersen.
- Man kan godt føle sig virkelig presset og føle, at man ikke slår til, men jeg synes, at vi har en god teamånd og vi hjælper hinanden, fortæller Julie Schioldann.