Vi har hørt det før, men nu kommer det for alvor til at ramme sundhedsvæsnet.
I de kommende år stiger antallet af ældre eksplosivt, og det vil øge presset på sygehusene og særligt akutafdelingerne, hvor en stor andel over 65 år i forvejen fylder på gangene.
Der bliver lagt et kæmpestort pres på sundhedsvæsnet af den voksende ældre befolkning
På bare syv år anslår Danmarks Statistik, at antallet af 85+årige vil stige med knap 134.500 personer.
Det vil sige, at der i 2030 forventes at være 426.236 personer over 85 år mod de nuværende cirka 291.500. I 2040 ventes antallet at runde 499.500 personer.
For aldersgruppen fra 65 til 79 år ligger det nuværende antal på cirka 903.700 personer. Her vil antallet i den gruppe vokse til 933.214 personer i 2030, mens det i 2040 vil at være over 1.033.000 personer.
Men hvorfor ventes det stigende antal ældre at ramme ekstra hårdt netop nu?
Ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er forklaringen simpel.
- Pleje og sundhedsbehovet vil stige hurtigere end arbejdsudbuddet, siger han og tilføjer:
- Det øger presset på sundhedsvæsnet og forstærker problemet.
Giver panderynker hos sygeplejersker
Jes Søgaard pointerer, at der var et decideret babyboom i efterkrigstiden, og de store årgange nu er begyndt at blive ældre.
Samtidig kommer der færre i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 65 år, fordi der i en årrække var relativ få fødsler.
Der ingen grænse for, hvor mange ressourcer vi kan bruge på sundhedsvæsnet
Folketinget har dog besluttet at hæve den nuværende folkepensionsalder på 67 år, så den i 2035 vil være 69 år. Det kan fjerne en del af udfordringerne og dermed øge arbejdsudbuddet.
Alligevel risikerer sundhedsvæsnet ifølge Jes Søgaard at blive udfordret med manglende personale og et stigende antal ældre.
- Nu mærker vi virkelig presset fra de demografiske faktorer. Samtidig er der i befolkningen et enormt højt forventningspres til sundhedsvæsnet – ikke bare til selve behandlingskvaliteten, men også til servicen og nærheden, siger han.
Hos Dansk Sygeplejeråd giver udsigten til flere ældre patienter panderynker.
- Det er allerede et ret stort problem, siger Anne Marie Holst Sommer, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland.
- Der bliver lagt et kæmpestort pres på sundhedsvæsnet af den voksende ældre befolkning. Samtidig står vi og mangler personale til at kunne varetage den opgave, tilføjer hun.
En analyse fra sygeplejerådet fra 2021 foretaget blandt ledere i kommuner og regioner viste, at der er cirka 5.000 ledige sygeplejerskestillinger. Især Region Sjælland har svært ved at besætte sygeplejerskestillinger.
Kigger man længere frem, vil der i 2030 mangle omtrent 8.200 sygeplejersker. Det viste en fremskrivning fra 2021 udarbejdet af analyseinstituttet Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler.
Netop på grund af mangel på sygeplejersker indgik Danske Regioner og regeringen i januar 2020 en aftale med opbakning fra Dansk Sygeplejeråd om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.
Men det mål er dog ifølge Sundhedsdatastyrelsen langtfra nået.
På akutafdelingerne i Region Sjælland presses personalet ligeledes af ældre patienter, som slet ikke burde komme ind på afdelingerne.
- Der bliver flere og flere ældre, og der bliver flere og flere, som har en kronisk sygdom. Derfor er vi nødt til at se på, hvor grænsen mellem, hvornår man skal håndteres af et sygehus, eller et andet sted, hvor skal den grænse ligge, siger Niels Reichstein Larsen, der er direktør for Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse.
Kæmper om personalet
Ifølge Jes Søgaard bliver det en evig kamp om at finde dygtige sygeplejersker, læger, sosu-assistenter, laboranter og andet personale for at klare det stigende antal patienter i den ældre aldersgruppe og deres forventninger til sundhedsvæsnet.
- Hvis det danske sundhedsvæsen ikke kan imødekomme de ønsker, så begynder der at opstå et privat, parallelt sundhedsvæsen, og det vil ikke gøre det bedre, fordi så får du en helt anden form for konkurrence om arbejdskraft, siger han.
Derfor påpeger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, ligesom Niels Reichstein Larsen, at opgaverne på sygehusene bør kigges igennem med optimeringsbriller.
- Vi bliver nødt til at tilrettelægge vores opgaveløsning på en anden måde og flytte ressourcerne anderledes rundt i vores sundhedssystem, siger han.
- En lang række af de ambulante kontakter, som vi laver i dag, skal ikke laves længere, og det skal frigøre ressourcer, som blandt andet kan flyttes hen til akutområdet. Vi skal bruge teknologi på en anden måde, vi skal prioritere hårdere og en lang række ting, vi skal kigge på, siger Jakob Kjellberg og tilføjer:
- Der ingen grænse for, hvor mange ressourcer vi kan bruge på sundhedsvæsnet. Hvis vi ser på det i et større perspektiv, så er det et problem, der opstår, fordi vi lever længere og længere.