Venstre kan blive halveret - og fire andre valgdramaer du skal holde øje med

Markante personligheder risikerer at ryge ud af Folketinget, spår politisk redaktør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere profilerede politikere i Sjællands Storkreds ser med spænding frem mod det kommende folketingsvalg.

For som meningsmålingerne viser lige nu, er knap hver femte vælger i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds den 1. november. Derfor risikerer flere folketingsmedlemmer og andre kendte ansigter at miste deres plads i Folketinget.

Det vurderer TV2 ØSTs politiske redaktør, Ivan Nielsen.

- Det bliver uhyre spændende, siger han om det kommende valg.

Pia Kjærsgaard (DF) og René Christensen (DF).
Pia Kjærsgaard (DF) og René Christensen (DF). Foto: Mads Claus Rasmussen, Philip Davali/ Ritzau Scanpix.

DF-koryfæer kæmper mod hinanden på spærregrænsen

Der er dystre udsigter i Dansk Folkeparti, der i flere meningsmålinger danser omkring spærregrænsen.

Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet 21,1 procent af stemmerne, hvilket gav 37 mandater. Mange af de stemmer kom fra vælgerne i Region Sjælland, men nu ser situationen noget anderledes ud.

Læs også
Partier bliver fravalgt til valgdebatter: - Det er hamrende udemokratisk
Læs også
Partier bliver fravalgt til valgdebatter: - Det er hamrende udemokratisk

- Dansk Folkeparti ligger i de seneste meningsmålinger lidt over spærregrænsen, men det er stadigvæk et åbent spørgsmål, om de kommer ind, siger Ivan Nielsen.

Tre kandidater fra Dansk Folkeparti blev i Sjællands Storkreds valgt ind ved valget i 2019, men nu tyder det på, at to særdeles kendte ansigter fra partiet skal kæmpe om det måske eneste mandat i storkredsen.

- Det bliver et slagsmål mellem to koryfæer i Dansk Folkeparti. På den ene side partistifteren Pia Kjærsgaard og René Christensen på den anden side, siger Ivan Nielsen og fortsætter:

Læs også
Partier vil sænke husstandes gasafgift til EU's minimum
Læs også
Partier vil sænke husstandes gasafgift til EU's minimum

- René er umådelig populær og har en enorm gennemslagskraft i Guldborgsund Kommune, i nabokommunen og lidt op i det sydsjællandske. Problemet for ham er, at han er oppe imod Pia Kjærsgaard, som alle kender. Så hvis man skal udpege en favorit i det slagsmål, må det være Pia Kjærsgaard.

Ifølge Ivan Nielsen er der, når man kigger ned over opstillingslisten fra Dansk Folkeparti, ikke andre kandidater, som for alvor kan blande sig i kampen om det måske eneste mandat her i kredsen.

Læs også
Her er den mest neutrale kandidat - og resultatet overrasker ham selv
Læs også
Her er den mest neutrale kandidat - og resultatet overrasker ham selv

En joker kan være Merete Dea Møller Larsen, der stillede op som kompromiskandidat i partiets formandskamp. 

Hun nyder ifølge Ivan Nielsen stor anerkendelse i Roskildekredsen, hvor hun er opstillet, men det vil formentlig ikke være nok til at tage kampen op mod de to andre.

Morten Dahlin (V), Jacob Jensen (V), Louise Schack Elholm (V) og Stén Knuth (V).
Morten Dahlin (V), Jacob Jensen (V), Louise Schack Elholm (V) og Stén Knuth (V). Foto: Emil Helms, Mads Claus Rasmussen, Philip Davali/ Ritzau Scanpix.

Venstre risikerer at blive halveret

Det kan få store konsekvenser for det gamle bondeparti, der siden det seneste folketingsvalg har mistet tre stemmeslugere i Sjællands Storkreds, vurderer Ivan Nielsen.

Ved folketingsvalget i 2019 fik Lars Løkke Rasmussen, Marcus Knuth og Bertel Haarder til sammen 53.576 personlige stemmer. Lars Løkke Rasmusen fik alene 40.745 personlige stemmer i storkredsen.

Læs også
Blå blok går sammen og foreslår mere frit valg til fødende og ældre
Læs også
Blå blok går sammen og foreslår mere frit valg til fødende og ældre

Sidenhen er den tidligere statsminister blevet formand for Moderaterne, Marcus Knuth er skiftet til Det Konservative Folkeparti, og Bertel Haarder stiller ikke op igen.

- Det vil sige, at der svømmer rigtig mange hjemløse Venstre-stemmer rundt i Sjællands Storkreds, siger Ivan Nielsen og fortsætter:

- Lars Løkke Rasmussen hiver nok en del af dem med over til Moderaterne i Sjællands Storkreds, og der er også en grund til, at han stiller op i storkredsen. Det er, fordi det er den største storkreds med flest stemmer, og han har et navn, som alle genkender.

Læs også
Gravid folketingskandidat konfronteret: - Kan du love, du ikke går på barsel, hvis du bliver stemt ind?
Læs også
Gravid folketingskandidat konfronteret: - Kan du love, du ikke går på barsel, hvis du bliver stemt ind?

Samtidig viser de nuværende meningsmålinger på cirka 12 procent, at Venstre er trængte i forhold til valget i 2019, hvor de høstede 24,3 procent af stemmerne i storkredsen. Det gav dengang syv mandater.

- Det kan blive voldsomt for Venstre her i Sjællands Storkreds, og partiet kan miste tre mandater i vores område, siger Ivan Nielsen.

Han gætter dog på, at Morten Dahlin, Louise Schack Elholm, Stén Knuth og Jacob Jensen beholder deres pladser.

Peter Seier Christensen (NB) og Githa Lone Nelander (NB).
Peter Seier Christensen (NB) og Githa Lone Nelander (NB). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix, Kevin Rasmussen/TV2 ØST

Partistifter kan miste pladsen til stærk kvinde

Det dufter af drama hos Nye Borgerlige, hvor partistifter Peter Seier Christensen risikerer at miste sin plads i Folketinget.

For med de seneste meningsmålinger, der kun giver partiet et mandat i Sjællands Storkreds, vurderer Ivan Nielsen, at en stærk kvinde, som er kommet til fra Dansk Folkeparti, kan snuppe pladsen.

Læs også
Enhedslisten med nyt udspil - vil halvere prisen på offentlig transport
Læs også
Enhedslisten med nyt udspil - vil halvere prisen på offentlig transport

- Vi har ikke mærket meget til Peter Seier Christensen i Sjællands Storkreds i denne valgperiode, og han har ikke markeret sig særlig meget, siger Ivan Nielsen og fortsætter:

- Til gengæld er han oppe imod en stærk kvinde i Githa Lone Nelander, der skiftede fra Dansk Folkeparti til Nye Borgerlige, og som både sidder i byrådet i Næstved Kommune og regionsrådet i Region Sjælland. Hun kan godt køre Peter Seier Christensen over, når det kommer til personlige stemmer.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skiftede inden valget fra Kongens Enghave-Vesterbro-kredsen til Ringsted-Sorø-kredsen.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skiftede inden valget fra Kongens Enghave-Vesterbro-kredsen til Ringsted-Sorø-kredsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Forudser brutal kamp i Socialdemokratiet

Fire ministre er på valg i Sjællands Storkreds, og på valgnatten vil mange øjne være rettet mod udenrigsminister Jeppe Kofod, der kan få det svært.

Han er ikke medlem af Folketinget. Han var dog valgt på Bornholm mellem 1998 og 2014. Jeppe Kofod var oprindeligt opstillet i København, men skiftede i foråret til Sjælland, hvor der traditionelt er gode chancer for at opnå valg for Socialdemokratiet.

Læs også
Sådan bruger partierne penge på at ramme dig via Facebook
Læs også
Sådan bruger partierne penge på at ramme dig via Facebook

Men han kæmper om pladserne sammen med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, social- og ældreminister Astrid Krag og sundhedsminister Magnus Heunicke, der flere gange er blevet udpeget som den mest populære minister.

- Samtidig er der nogle solide navne i anden række. Mette Gjerskov skovlede stemmer ind ved seneste valg, Rasmus Horn Langhoff har fået virkelig meget mediedækning og bliver svær at vælte af pinden, og Kasper Roug fra Lolland er vokset som folketingspolitiker, siger Ivan Nielsen.

Læs også
Mange nye ukendte ansigter på stemmesedlen i år: - Det er ikke nemt
Læs også
Mange nye ukendte ansigter på stemmesedlen i år: - Det er ikke nemt

Samtidig peger han på den tidligere DSU-formand Frederik Vad og Tanja Larsson som nogle stærke kandidater.

- Socialdemokratiet stiller op med et ualmindeligt stærkt hold i Sjællands Storkreds, og det betyder, at den interne konkurrence kan blive ret brutal, siger han og tilføjer:

- Derfor kan vi ende i den specielle situation, at landets udenrigsminister, Jeppe Kofod, ikke bliver valgt ind.

Det er vurderingen ud fra de seneste meningsmålinger, som dog, understreger Ivan Nielsen, kan nå at ændre sig mange gange i løbet af valgkampen.

Andreas Karlsen (K) og Rune Kristensen (K).
Andreas Karlsen (K) og Rune Kristensen (K). Foto: Thomas Nilsen, Jesper Truelsen/ TV2 ØST.

Konservative byrødder slås om pladsen

Inden Søren Pape Poulsen (K) meldte sig som statsministerkandidat, og flere negative historier ramte den ellers så populære partiformand, så det ud til, at de konservative kandidater ville strømme ind i Folketinget.

Nu er situationen en anden, og de seneste meningsmålinger tyder på, at kampen om mandaterne bliver hårdere end ventet.

Det gælder særligt i Sjællands Storkreds, hvor partiet på nuværende tidspunkt står til at få to mandater valgt ind.

Læs også
Konservativt valgløfte om flere familielæger møder skepsis: - Der skal mere til
Læs også
Konservativt valgløfte om flere familielæger møder skepsis: - Der skal mere til

Her forudser Ivan Nielsen, at Brigitte Klintskov Jerkel (K) beholder sin plads i Folketinget, mens kampen om den sidste plads ifølge ham står mellem tre byrødder.

Det drejer sig om Andreas Karlsen fra Ringsted Kommune, Rune Kristensen fra Næstved Kommune samt Mads Andersen fra Køge Kommune.

- Det bliver virkelig interessant, hvem der bliver valgt ind, siger Ivan Nielsen.

Han peger dog på Rune Kristensen som favoritten til at snuppe det andet mandat.

Sebastian Mylsted-Schenstrøms skifte fra Venstre til Danmarksdemokraterne kan ifølge politisk redaktør Ivan Nielsen vise sig at være en genvej til Folketinget.
Sebastian Mylsted-Schenstrøms skifte fra Venstre til Danmarksdemokraterne kan ifølge politisk redaktør Ivan Nielsen vise sig at være en genvej til Folketinget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den lette genvej til Folketinget

I den modsatte ende af valgdramaer kan kandidaterne hos Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne glæde sig over de seneste meningsmålinger, der i Sjællands Storkreds lige nu giver partiet tre mandater.

Her er der ifølge Ivan Nielsen ingen tvivl om, at den tidligere DF-profil Peter Skaarup bliver valgt ind i Folketinget.

Læs også
Store forskelle mellem land og by - Flemmings hussalg kan i bedste fald ende i et rundt nul
Læs også
Store forskelle mellem land og by - Flemmings hussalg kan i bedste fald ende i et rundt nul

- Og det kan vise sig, at den unge Sebastian Mylsted-Schenstrøm, som skiftede fra Venstre til Danmarksdemokraterne og sidder i Næstved Byråd, virkelig har taget et smart skift i forhold til at komme i Folketinget.

- Fordi det ligner noget af en genvej, hvis meningsmålingerne holder, siger han.

Hvis de nuværende meningsmålinger holder, peger Ivan Nielsen på, at Susie Jessen, der er Søren Espersens datter, kan snuppe den tredje plads i Sjællands Storkreds. 


Nyhedsoverblik