Her er den mest neutrale kandidat - og resultatet overrasker ham selv

Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti topper listen med kandidater, du er enige med, hvis du svarer neutralt i kandidattesten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad sker der, når man svarer neutral til samtlige spørgsmål i TV2 ØSTs store kandidattest?

Så dukker folketingspolitiker Kasper Roug fra Socialdemokratiet op som den kandidat, du er mest enig med. 

Kasper Roug har svaret neutral på 14 ud af 29 spørgsmål om blandt andet særligt udfordrede børn i folkeskolen, ekstra ressourcer til ældreplejen og en fast forbindelse over Kattegat. 

quote Det er en skam, hvis kandidattesten bliver noget, man retter sig efter som vælger

Kasper Roug (S)

Placeringen som den kandidat med flest neutrale svar overrasker faktisk ham selv.

- Jeg er overrasket over, at der ikke er flere, der benytter sig af at svare neutralt til nogle af de spørgsmål, som er meget konkrete, siger Kasper Roug.

Selv tænker han ikke videre over, at han er den mest neutrale kandidat.

Valg valgkamp folketingsvalg
Læs også
Hvem kan du stemme på? Se kandidaterne i Sjællands Storkreds her
Valg valgkamp folketingsvalg
Læs også
Hvem kan du stemme på? Se kandidaterne i Sjællands Storkreds her

- Neutralitet er også et spørgsmål om, at man kan se en problematik og konkret sag fra flere vinkler, og det er vigtigt som politiker. Nogle gange vil der være en sag, som simpelthen er for svær enten at svare enig eller uenig til – og så bliver man nødt til at svare neutral, siger han.

Lige under Kasper Roug figurerer Ken Kristensen (V) og René Christensen (DF) som de mest neutrale kandidater. De har begge svaret neutral til 10 ud af 29 spørgsmål.

Kan være et demokratisk problem

Har du haft en strategi om at svare neutralt på flest mulige spørgsmål for dermed at dukke op hos flere potentielle vælgere?

- Nej, og jeg tror ikke, det er noget, man gør, hvis jeg skal være helt ærlig. Bare fordi man trykker neutral, så tror jeg ikke, at man kommer ud til flest mulige vælgere, svarer Kasper Roug.

Bliver I som politikere skolet i at svare på kandidattests ved eksempelvis at svare neutralt for at optræde flere steder?

- Nej, det gør vi ikke. Der er ikke nogen, der har skolet mig og fortalt mig, hvordan en kandidattest skal tages, svarer han.

quote Man bliver nogle gange nødt til at stemme neutralt til de meget konkrete sager

Kasper Roug (S)

Ifølge Kasper Roug er der flere svagheder i den måde, som kandidattest generelt er opbygget på. 

- Jeg ser det som et demokratisk problem med dem, der tager en kandidattest og stemmer på kandidaten, de får frem. Fordi kandidattest er typisk bundet op på nogle meget konkrete spørgsmål og politiske problemstillinger, som indeholder meget komplekse muligheder og svar, svarer Kasper Roug.

- Det er en skam, hvis kandidattesten bliver noget, man retter sig efter som vælger. Jeg hører specielt unge vælgere, som tager en test og stemmer på den, som de er mest enige med. Og det, synes jeg, er en skam. For kandidattest en lille flig af, hvad politik i virkeligheden indeholder, tilføjer han.

Læs også
Mange nye ukendte ansigter på stemmesedlen i år: - Det er ikke nemt
Læs også
Mange nye ukendte ansigter på stemmesedlen i år: - Det er ikke nemt

Derfor ser Kasper Roug hellere, at man herhjemme skal lade sig inspirere af de tyske kandidattest, der ifølge ham mere er bygget op omkring de enkelte partiers politik og visioner for fremtiden i stedet for stillingtagen til enkeltsager.

- Man bliver nogle gange nødt til at stemme neutralt til de meget konkrete sager, fordi der er flere forskellige vinkler på de enkelte sager, siger han.

Kattegat-forbindelse kan blive en gevinst for Sydhavsøerne

Kasper Roug har som nævnt svaret neutralt på 14 spørgsmål, men får her muligheden for igen at forholde sig til et par af spørgsmålene.

Det første er, om skolerne i højere grad skal hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever?

Vil du stadig svare neutralt til det?

- Ja, det vil jeg. På nogle tidspunkter vil man være nødt til at trække ressourcer ud af et klasselokale, hvor det egentlig fungerer fint, til andre steder, hvor det ikke fungerer, og andre tidspunkter vil du være nødt til at gøre det modsatte. Det gør du ude i kommunerne hver eneste gang, når man har med forvaltning af skoler at gøre, svarer han og tilføjer:

Spørg om valget
Læs også
Undrer du dig over noget i valgkampen? Stil dit spørgsmål her
Spørg om valget
Læs også
Undrer du dig over noget i valgkampen? Stil dit spørgsmål her

- Vi politikere skal være pragmatiske og se på, hvad der virker.

Det andet spørgsmål, som Kasper Roug svarede neutralt på, er om en fast forbindelse over Kattegat bør lægges i graven med den begrundelse, at den er for dyr og det forkerte valg klimamæssigt?

Her mener Kasper Roug, der selv bor på Lolland, at klima og økonomi ikke kan stå alene i spørgsmålets præmis. Det store billede med et mere sammenhængende Danmark og øget beskæftigelse bør også medregnes.

Lindholm med den nyeste forskningsbygning fra 2007 i forgrunden.
Læs også
Inger Støjberg genopliver planer om udrejsecenter på Lindholm
Lindholm med den nyeste forskningsbygning fra 2007 i forgrunden.
Læs også
Inger Støjberg genopliver planer om udrejsecenter på Lindholm

- Det kan ikke stå alene, for os på Lolland-Falster betyder det rigtig meget, hvis man laver en Kattegat-forbindelse, hvor elementerne bliver produceret på elementfabrikken i Rødbyhavn, for så er det lige pludselig en lokal sag, der er vigtig for os, siger han og fortsætter: 

- Det er rigtig, at det klimamæssigt er en dyr udgave, der koster på CO2-regnskabet - det vejer så til, at man selvfølgelig skal være imod forbindelsen. Det vil sige, at der både er for og imod i sådan en sag.

Hvis du selv vil prøve kandidattesten, finder du den lige her.


Nyhedsoverblik