Nita spørger om coronavirus: - Må man være sammen med sin kæreste?

Kys, kram og sex. Hvordan forholder man sig, når man ikke bor sammen med sin partner?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

18-årige Nita Rasmussen og hendes kæreste havde kun dannet par i en måned og befandt sig midt i den spæde nyforelskede start, da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned.

quote Vi er virkelig begge i tvivl, om vi kan være sammen

Nita Rasmussen, 18 år 

I dagene efter opholdt de sig sammen hjemme hos ham på Falster, men da hverdagen meldte sig, tog hun hjem til sig selv.

- Vi er virkelig begge i tvivl, om vi kan være sammen, og om der er nogle specifikke forholdsregler, vi skal tage hensyn til, siger Nita Rasmussen.

Derfor skrev hun og stillede spørgsmål i TV2 ØSTs brevkasse.

Hverken Nita Rasmussen eller hendes kæreste er i risikogruppen eller har vist tegn på at have coronavirus, alligevel har de ikke set hinanden siden dagene efter nedlukningen.

Birthe og børnebørn
Læs også
Birthe spørger om coronavirus:
Må man godt være sammen med børnebørnene?
Birthe og børnebørn
Læs også
Birthe spørger om coronavirus:
Må man godt være sammen med børnebørnene?

Flere af TV2 ØSTs læsere har ligeledes skrevet til brevkassen og spurgt ind til, hvordan de skal forholde sig, da de ikke har set deres kærester siden nedlukningen af Danmark.

Årsagen til afstanden kan være, at de har et familiemedlem i risikogruppen, er langdistance kærester, eller er i samme situation som Nita Rasmussen, som bor på et opholdssted.

Udvis forsigtighed

For at besvare Nita Rasmussens spørgsmål om, man kan se sin kæreste, når man ikke bor sammen, har vi spurgt TV2 ØSTs ekspert Lothar Wiese, som er specialeansvarlig overlæge på Infektionsmedicinsk Afsnit på Roskilde Universitetshospital.

- Jo tættere vi er på hinanden, jo nemmere kan man bære en eventuel smitte videre, siger Lothar Wiese og fortsætter:

quote Jo tættere vi er på hinanden, jo nemmere kan man bære en eventuel smitte videre

Specialeansvarlig overlæge, Infektionsmedicinsk Afsnit, Roskilde Universitetshospital

- Det har ikke så meget at gøre med, om man er kærester eller ej. Vi må gå ud fra, at man kan være smittet uden at blive syg, og også kan give smitten videre, selvom vi ikke har symptomer. Absolut sikkerhed kan man nok aldrig opnå, men man kan være forsigtigt, overholde hygiejneanbefalingerne og især være opmærksom på selv lette tegn på symptomer.

Hvis man selv, eller ens partner, er i risikogruppen, gælder der andre forholdsregler i samværet.

- Hvis en af personerne i et par tilhører en risikogruppe, det vil sige man har en høj risiko for et alvorligt forløb af COVID-19, må man beskytte sig så godt som muligt.

- Hvis man som partner til en i risikogruppen har været i kontakt med en coronasmittet, og ikke er blevet syg, må man mindst vente i 14 dage, inden man kan ses igen. Hvis man er i tvivl, og især hvis det drejer sig om en kraftig svækkelse, kan det være en god idé at spørge egen læge til råds, siger Lothar Wiese.

Risikogrupper corona
Læs også
Anita spørger om coronavirus:- Hvornår er man i risikogruppen?
Risikogrupper corona
Læs også
Anita spørger om coronavirus:- Hvornår er man i risikogruppen?

Ifølge Lothar Wiese er det altså ikke et problem at se hinanden, selvom man er langdistance-kærester, hvis man ikke selv er i risikogruppen eller bor sammen med familiemedlemmer, der er. 

Man skal dog holde sig til de førnævnte regler, altså udviser forsigtighed, følger hygiejneanbefalingerne og være opmærksom på selv lette tegn på symptomer.

Da Nita Rasmussen bor på et opholdshjem, gælder der nogle andre retningslinjer, da man der skal tage højde for de andre beboere, personalet og deres pårørende. Det er det enkelte sted, der vurderer, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forbindelse med samværet. 

Coronavirus overføres ikke seksuelt

I bunken med spørgsmål om kærester, er der også dukket en del spørgsmål op omhandlende sex.  

Sex er et naturligt behov for mennesker, og det kan være sundt for helbredet i svære tider, men man skal dog alligevel tage sin forholdsregler også i dobbeltsengen.

quote Du kan godt dyrke sex under coronaepidemien, så længe du husker at passe på dig selv og andre

Sundhedsstyrelsen

COVID-19 kan ikke overføres seksuelt, men på trods af det anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man så vidt muligt kun dyrker sex med sin faste partner, eller så få partnere som muligt.

På Sundhedsstyrelsen hjemmeside skriver de følgende:

- Du kan godt dyrke sex under coronaepidemien, så længe du husker at passe på dig selv og andre. Ny coronavirus smitter via dråber og sekreter fra luftvejene, som overføres ved tæt kontakt, for eksempel kys. Det tyder ikke på, at ny coronavirus smitter via sæd eller blod, men virussen er påvist i afføring. 

Mundbind
Læs også
Pia spørger om coronavirus: - Hvorfor bærer vi ikke mundbind?
Mundbind
Læs også
Pia spørger om coronavirus: - Hvorfor bærer vi ikke mundbind?

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man kun dyrker sex, hvis begge parter er raske, at man husker at holde en god hygiejne ved at vaske hænder før og efter sex og masturbation, og at man undgår at kysse og kramme nogen uden for ens nære omgangskreds.

På opholdshjemmet håber Nita Rasmussen, at det snart bliver muligt for hende og hendes kæreste at se hinanden igen. 

- Vi savner selvfølgelig hinanden, men vi prøver at tale i telefon over Facetime hver dag, men det er svært, når der ikke er en slutdato på det, siger Nita Rasmussen.


Nyhedsoverblik