¨
spørg om corona
spørg om corona

Anita spørger om coronavirus:- Hvornår er man i risikogruppen?

Befinder man sig i en af risikogrupperne, risikerer man at blive ramt ekstra hårdt, hvis man bliver ramt af coronavirus. Grafik: Nick Abildgaard.

Det nævnes ofte, at coronavirus rammer ældre og folk med kroniske sygdomme hårdest. Men hvilke sygdomme og hvad gør, at man er i risikogruppen?

Anita Hansen fra Søllested på Lolland er uddannet social- og sundhedshjælper. Selvom hun ikke længere arbejder i faget, var hun klar til at melde sig, hvis der pludselig blev brug for hende.

- Jeg ville gerne melde mig under fanerne, men det, der afholder mig, er, at jeg ikke ved, om jeg er i risikogruppen i forhold til coronavirus, siger den 45-årige social- og sundhedshjælper.

Hun lider nemlig af type 2-diabetes, og så har hun ingen milt efter en blødersygdom.

I princippet ved jeg jo ikke, om min krop vil reagere ekstra meget på en eventuel smitte

Anita Hansen, Søllested

Hendes sygdom er under kontrol og velmedicineret, og hun føler sig sund og rask.

- I princippet ved jeg jo ikke, om min krop vil reagere ekstra meget på en eventuel smitte med coronavirus, så derfor har jeg ikke meldt mig endnu, siger Anita Hansen.

Fem risikogrupper

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der fem forskellige risikogrupper, som kan ses i nedenstående boks.

Særligt udsatte for at blive alvorligt syge med coronavirus

  • Ældre over 65 år (især ældre over 80 år).
     

  • Personer med følgende kroniske sygdomme:

    • Hjertekarsygdom

    • Lungesygdom

    • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion

    • Kronisk leversygdom

    • Diabetes type 1 og 2

    • Muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme, hvor man har

      nedsat hostekraft eller svært ved at komme af med slim fra luftvejene

    • Svær overvægt, afhængig af, om man har andre risikofaktorer også

    • Særlige blodsygdomme, hvor der vurderes at være øget risiko for

      komplikationer
       

  • Personer med nedsat immunforsvar, for eksempel som følge af: Blodsygdomme,organtransplantation, immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi eller strålebehandling som led i behandling af kræft, HIV-infektion med svær påvirkning af immunsystemet.
     
  • Børn med kronisk sygdom som ovenfor eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt.
     

  • Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip). ​​​​​​

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Er ens sygdom nævnt i ovenstående boks, men velbehandlet og under kontrol, argumenterer Sundhedsstyrelsen for, at man ikke er en del af risikogruppen.

Det er altså kun, hvis ens sygdom er nævnt i boksen, og den ikke er under kontrolleret behandling fra en læge, at man er en del af risikogruppen.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens sygdom er under kontrol, eller man er en del af risikogruppen, er det en god idé at kontakte sin læge, inden man går ud.

Anita Hansens type 2-diabetes er under kontrol, men grundet hendes manglende milt, befinder hun sig i risikogruppen. 

Hvis du tilhører en risikogruppe

Hvis du tilhører en særlig risikogruppe, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du i særlig grad overholder de generelle hygiejneråd og råd om færden i samfundet.

Rådene kan du se i boksen.

Hygiejneråd: 

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit. Vær især opmærksom, når du har været ude blandt andre mennesker, før du skal spise m.v.
     

  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder.
     

  • Brug handsker hvis du går ud.
     

  • Har du tegn på sygdom, også kun lette symptomer, så bliv hjemme

    indtil du er rask.
     

  • Mindsk den fysiske kontakt (håndtryk, kram og kys).
     

  • Undgå midlertidigt fritidsaktiviteter/socialeaktiviteter, hvor der er

    tæt kontakt med andre mennesker (indkøb, fitness, kor, familie-

    arrangementer, besøg/besøg fra børnebørn).
     

  • Bed andre om at tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Se mere

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at du beskytter dig selv bedst muligt mod smitte ved at blive mest muligt hjemme, undgår steder med for mange mennesker som indkøb og offentlig transport, vasker hænder grundigt og ofte, og så vidt muligt undgår at røre næse, øjne og mund, da virus typisk smitter fra hænderne og til slimhinderne i øjne, næse og mund.

Hvis man er en del af risikogruppen, skal man være særlig opmærksom og ringe til sin læge, hvis man oplever nyopstået hoste, feber, vejrtrækningsbesvær, sygdom over flere dage, manglende bedring og forværring af symptomer.

Det er vigtigt, at man først ringer, og ikke bare møder op i venteværelset, da man risikerer at smitte andre, hvis man har COVID-19.

spørg om corona
spørg om corona

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App