- Det må være lige her. Kan du se noget?
Seniorforsker Arne Døssing Andreasen fra DTU Space ser op. Arkæolog Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster ser derimod intensivt ned i jorden, hvor hans øjne glider hen over de få marksten, der kan ses på jordoverfladen.
De går lidt til siden, og bruger de store træer i området til at fastslå, at der virkelig er tale om det helt rigtige sted.
Det er det. Vi står midt i en stubmark på det enorme fæstningsanlæg ved Virket på Falster, som arkæologer i forsommeren kunne afsløre, har været aktivt i både vikingetiden og middelalderen, helt frem til Valdemars-tiden.
Stor konstruktion gemmer sig under jorden
Målinger foretaget af DTU Space har afsløret en enorm magnetisk afvigelse netop her, hvor vi står – muligvis et tegn på en menneskeskabt konstruktion på mere end 10 meter i diameter mindre end to meter under den netop høstede rugmark.
Artiklen fortsætter under billedet af målingen.
Leif Plith Lauritsen har få minutter tidligere for første gang hørt om fundene i marken – og har trods regnen ikke ulejliget sig med at finde regntøj frem, før han undersøgte stedet nærmere.
- Det er helt vildt, det her. Jeg får gåsehud af det. Det er virkelig spændende, hvad det er, der gemmer sig her, siger han.
Udgravning overstået for i år
Nyheden om den nyfundne vikingeborg på Falster gav genlyd landet over, da den første gang kom ud i forsommeren.
Her gravede arkæologerne sammen med studerende fra Aarhus Universitet i tre uger på borgen, hvor fem forskellige områder blev undersøgt. Det drejede sig om tre områder på borgens sydlige vold samt to mindre undersøgelser af henholdsvis den nordlige vold og den vold, der deler borgen på midten.
De tekniske undersøgelser, der skal give dateringer fra udgravningen, er endnu ikke klar – men det står fast, at alle undersøgte områder i borgen indtil nu har støttet arkæologernes teorier om, at der har været tale om et enormt forsvarsværk, der har været aktivt i en periode på mange hundrede år – og som flere gange har været udsat for angreb.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Nyt instrument
Selvom årets udgravning er overstået, så har DTU Space dog fået lov til at teste det nye V2Mag instrument fra UMag Solutions på borgen, i de områder, der endnu ikke er undersøgt.
Der er tale om et unikt magnetisk sensor-system, der kan kortlægge de bittesmå forskelle i magnetfelter i undergrunden. På den måde kan de kortlægge både metal, sten og stolpehuller i jorden – og kan via mønstre se forskel på, om der er tale om menneskeskabte eller naturskabte elementer i undergrunden.
- Vi har været på udkig efter sådan et projekt som det her længe. Et stort område, som er forholdsvist nyopdaget og ikke så undersøgt - men hvor der er gode forventninger til at finde noget. Derfor er vi nødt til at komme her, siger Arne Døssing Andreasen.
Han fortæller, at der i princippet er tale om meget følsomt udstyr.
- Det magnetiske sensorsystem er super sensitivt og præcist. Kan man finde noget med magnetik, så finder vi det, siger han.
Simpel analyse gav resultater
Der er tale om et nyudviklet system, der fra en drone føres hen over jorden. Og selvom kun en del af elektronikken var på plads, da testen blev udført, og kornets højde gav instrumenterne dårlige arbejdsbetingelser, så kunne forskerne alligevel få overraskende resultater frem i deres analyse.
- Det er endnu meget hurtigt analyseret. Der er ingen avancerede analyser klar. Men der ligger helt klart et eller andet her, siger Arne Døssing Andreasen, og peger på en stor rød-hvid plet i den sydlige del af det område, som de har undersøgt.
- Det er svært at se, hvad det er. Men der ligger noget forholdsvist stort der, der er hamrende magnetisk. Og det ser ud til, at det har en sekskantet form, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet af undersøgelsen.
Han kalder det en meget atypisk afvigelse.
- Det ligner ikke naturlig undergrund. Så er der noget, der både kan være store stenblokke, eller måske noget andet menneskeskabt, siger han.
Samtidig er der tegn på flere bygninger i den nordlige del af det område, der er blevet undersøgt – og især en række mindre pletter nær bygningerne er interessante.
- De pletter kan måske være mindre værksteder. Hvis det er tilfældet, så er det samme beligenhed, som vi har set ved vikinge-kongsgården ved Tissø, hvor håndværkerne havde deres værksteder tæt på de store bygninger. Det er meget interessant, siger Leif Plith Lauritsen.
Bygninger ændrer forståelse af vikingeborg
Forsøgsmålingen dækker et sted mellem fire og fem procent af området indenfor borgens volde – og de underjordiske data kan kun indikere overfor arkæologerne, at der er noget at se efter i undergrunden.
- Vi kan ikke svare på, præcist hvad vi ser, eller hvor gammelt det er. Det er her, at arkæologerne må tage over, siger Arne Døssing Andreasen fra DTU Space.
Undersøgelsen alene er dog rigtig vigtig for forståelsen af borgen, da det slår ned i et af de helt centrale spørgsmål, der har afgørende betydning for forståelsen af borgen: Det er, om der lå bygninger bag voldene.
- Mange har formodet, at der var tale om en såkaldt tilflugtsborg – det vil sige et forsvarsværk, hvor indbyggerne på Falster kunne søge i sikkerhed, hvis der kom krig. Det er sådan, at Saxo beskriver det. Her ville man formode at finde en teltplads, som kunne bruges ved de alligevel forholdsvist sjældne lejligheder, hvor en invasionshær kom hertil. Men ligesom i udgravningen viser målingerne her tegn på bygninger – nogle af dem også ret store bygninger. Det kan indikere, at en stærk leder kan have kontrolleret borgen, siger Leif Plith Lauritsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han har tidligere kaldt det oplagt, at man ville kunne finde det stentårn, som man formoder lå på stedet i senmiddelalderen – tårnet, der i dag kendes som Trygge Slot. Her blev det sidste murværk angiveligt pløjet væk efter Anden Verdenskrig. Den ventede placering af dette tårn passer dog ikke så godt med de steder, hvor man nu har fundet tegn på bygninger.
- Faktum er, at vi er nødt til at grave her, før reelt kan vide, hvad der er tale om. Men det kommer vi også til. Det her er vi nødt til at undersøge nærmere, siger han.
Ingen ufo
Den store afvigelse i de magnetiske data på den sydlig del af borgen kan se cirkelrund ud. Men selvom det for en lægmand med masser af fantasi godt kunne ligne en ufo begravet i borgen på Falster, så er det dog ikke tilfældet.
- Det er en afvigelse i jorden, der stikker op. Ud fra magnetfeltets udseende tyder det på, at det er en avanceret konstruktion, og ikke bare en meget stor sten. Men det er ikke en konstruktion af metal – det ville se anderledes ud, siger Arne Døssing Andreasen.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Han siger, at den simple undersøgelse tyder på, at strukturen ikke ligger mere end nogle få meter nede i jorden og understreger samtidig, at strukturen nok ikke er 30 meter bred, som målingen ellers viser.
- Magnetiske data får alting til at se større ud, når man måler på afstand. Så det kan godt være, at udbredelsen af stedet i virkeligheden kun er 10-20 meter, siger Arne Døssing Andreasen.
DTU Space regner med at gennemføre flere målinger af undergrunden på borgen i løbet af de kommende uger, så hele borgen kortlægges.
Museum Lolland-Falster har endnu ikke afsluttet dette års undersøgelser, og har endnu ikke besluttet, hvornår de konkret vil gennemføre flere undersøgelser af borgen.