- Lars, kom lige her. Se lige den keramik-stump her.
En ung arkæologistuderende roder i jorden og finder straks flere mindre stumper keramik, der tilsyneladende er brækket af det første stykke.
Hændelsen fandt sted torsdag eftermiddag på den borgbanke ved Virket på Falster, hvor arkæologer har fundet rester af en enorm borg med rod i vikingetiden og middelalderen.
Der gik ikke mange sekunder, før de to erfarne arkæologer Leif Plith Lauritsen og Lars Sass Jensen stod klar ved udgravningen for at undersøge det stadigt jord-fugtige stykke keramik, der måske engang har siddet i en skål eller et kar.
De to arkæologer står i disse uger i spidsen for arbejdet med at fravriste borgen sine hemmeligheder – og dommen kommer hurtigt.
- Det er vikingetidskeramik, det her. Det er helt anderledes end den Østersøkeramik, som vi ellers har fundet på stedet her, siger Lars Sass Jensen og Leif Plith Lauritsen peger forskellene ud for de studerende.
Lars Sass Jensen er ansat ved Aarhus Universitet, mens Leif Plith Lauritsen er ansat på Museum Lolland-Falster.
Der er tale om et nyt felt i udgravningen, der blev åbnet mindre end 24 timer forinden. Fordi keramikstykket var revet løs fra sit lag, så kan det ikke bruges til at datere bestemte områder i borgen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Der er dog tale om et vigtigt fund, siger Leif Plith Lauritsen.
- Det er jo et håndgribeligt bevis på, at vi arbejder med en borg, der var aktiv i vikingetiden. Det her er ikke bare en måling på kulstof-14 i noget smuldret trækul. Det er rent faktisk noget af det, som de brugte i deres liv her på stedet, siger han til TV2 ØST.
Han håber, at der vil kunne findes flere stumper keramik i udgravningen, der måske vil kunne bruges til at sætte omtrentlige tidspunkter på nogle af de mange lag i udgravningen.
Bygningsrester gjorde volden højere
Keramikfundet fra volden på den gamle vikingeborg er et af de første håndgribelige fund under 2020-udgravningen af vikingeborgen ved Virket på Falster. Der er dog ikke langt mellem fund på borgen. Mest af alt nedbrændt bygningsmateriale i form af trækul og hårdtbrændt ler fra lerklinede bygninger, der tilsyneladende er blevet brugt til at forstærke volden.
- Vi kan selvfølgelig ikke sige, om alt er blevet kørt hertil fra et andet brandsted i området. Men jeg er ret sikker på, at det er tilfældet for langt det meste, siger den nu pensionerede arkæolog Erik Mandrup Poulsen, der var den første, der foreslog, at Trygge Slot i virkeligheden er det Falsters Virke, som krønikeskriveren Saxo beskriver.
Trods sin pensionering, så følger han udgravningen tæt, og fortæller, at han har ventet mange år på den.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det brændte ler er blevet så hårdt, at det har kunnet holde sin form og struktur i jorden i mange hundreder år - samtidig er trækullet også endog særdeles velbevaret. Mange stykker har stadig synlige årer fra det tømmer, der stammer fra – og kunne i princippet se ud som om, at det samme dag er fikset ud af bålstedet hos de lokale spejdere.
Det er dog overhovedet ikke tilfældet. Det er mere end 750 år siden, at der sidst var ild i disse trækul.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Studerende lærer at håndtere fund
De mange studerende fra Aarhus Universitet er i princippet på kursus og modtager derfor løbende undervisning af især Lars Sass Jensen.
- Det er meget vigtigt, at I får givet alle prøver løbenummer, og at I aldrig går fra jeres notater, siger han til de studerende, der langsomt arbejder sig igennem de tre åbne felter. De skal gøres klar til fotografering og dokumentation af fund.
Holdet på de 20 arkæologistuderende bor 10 minutters kørsel fra borgen og ventes at blive her det meste af den tre uger lange udgravningsperiode.
Artiklen fortsætter under billederne.
Snakken går blandt de studerende. I det store felt står dog en lille, bærbar højtaler, der skifter mellem at spille både blød pop og hård rock. Pludselig brydes luften af musikken fra Indiana Jones-filmene.
- Det hører sig vel til. Det er vel hans skyld, at halvdelen af os står her, siger en af de studerende smilende og fortæller en anekdote om, hvordan hun engang mødte en ven med en Indiana Jones-hat.
De studerende er ved at afslutte andet semester på arkæologi-uddannelsen og er derfor ude at grave for første gang.
Langt fra i bund
Arkæologerne har ved TV2 ØSTs besøg arbejdet to en halv dag med udgravningen af borgen, der er en opdatering af en mindre prøveudgravning i 2016. Her blev de første prøver taget, der viste, at der var tale om et langt ældre bygningsværk, end man troede.
Undersøgelsen dengang blev foretaget for museets egne midler og blev gennemført af Erik Mandrup Poulsen og Leif Plith Lauritsen.
Allerede nu begynder en ny forståelse af borgens historie dog at danne sig blandt arkæologerne.
De er endnu langt fra at kunne komme med bud på borgens egentlige alder. Det nærmeste, de endnu er kommet det, er i det såkaldte ‘felt 1’, en dyb grav på tværs af volden.
Artiklen fortsætter under billederne.
Selvom hullet er mere end to meter dybt, så er udgravningen endnu ikke nået ned til den uberørte undergrund under voldens kerne.
- Vi er endnu ikke der, hvor vi kan forsøge at komme med bud på, hvornår borgen er etableret. Der er lang vej endnu, før vi kan gøre det, siger Lars Sass Jensen.
Der er endnu ikke foretaget kulstof-14-analyser af prøver fra borgvolden ved 2020-udgravningen – og resultaterne fra disse prøver kan heller ikke forventes at ankomme før om flere måneder.
Der kan dog ud fra de mange lag-inddelinger i volden fortælles en historie om den del af borgen, der allerede er udgravet. Her er byggeriet tilsyneladende sket i tre faser, der hver især har fået lov til at gro til i græs i mange år, før de igen har været i kamp eller er bygget større.
- Der er tegn på, at der imellem disse store byggefaser er blevet gravet huller eller grøfter i voldene – men hvad formålet med disse udgravninger er, det kan vi ikke sige endnu, siger Lars Sass Jensen.
I slutningen af den aktive periode har volden været mere end ti meter høj, og den har på bagsiden strakt sig mindst lige så langt i en flad bue ned imod borgens midte.
Artiklen fortsætter under billedet.
Væddemål om trækul
Nederst i felt 1 ses endnu et lag af trækul. Det ligger i dag næsten 1,20 meter længere nede i volden end det lag af trækul, der tidligere er blevet dateret til at stamme fra tiden omkring år 880.
Laget og laginddelingen i grøften tiltrak sig torsdag igennem stor opmærksomhed fra arkæologerne, der håber at kunne forstå, hvordan borgen er blevet bygget, og at kunne identificere, hvornår der er tegn på kamp.
Artiklen fortsætter under det animerede billede.
Med til denne overvejelse hører også det faktum, at volden fortsætter langt under det, der nu er gravet ud. En boreprøve har vist, at volden fortsætter mindst 1,2 meter længere ned – lige så langt som boret rakte. I princippet kan der endnu være mange meter ned til uberørte aflejringer.
De forskellige tolkninger betyder også, at arkæologerne på stedet er uenige om, hvor gammelt trækulslaget i bunden af 'felt 1' kan være. Det endte torsdag i et væddemål arkæologerne imellem. Bud på mellem år 790 og 850 efter vor tidsregning viser dog, at de stadig mener, at der er tale om trækul fra vikingetiden.
Arkæologerne har udtaget en prøve af trækullet, der nu ligger i et køleskab og afventer nærmere analyse. Den skal helst med 95 procents sandsynlighed afgøre, hvor gammelt laget er – og dernæst også, hvilken tolkning af borgens forløb, der er mest rigtig.
Affald kan være nøgle til endnu ældre historie
De første fund, der kan være med til at rykke historien om Trygge Slot længere tilbage i tiden, er dog nu også dukket op. Der er således fundet tegn på en såkaldt affaldsgrubbe ved voldens fod - en grubbe, der ser ud til at stamme fra jernalderen.
En grubbe var dybest set et hul til affald, som senere blev dækket til. Fordi der efter alt at dømme er tale om affald fra dagliglivet i området, så har det også arkæologernes store interesse.
Planen er, at alt indholdet i gruben skal sikres, så det senere kan blive analyseret. Det skal også fastslås, om den er samtidig med volden, eller om volden først senere er bygget ovenpå gruben.
Dette arbejde ventes at fortsætte i de kommende dage, hvor arkæologerne håber at kunne aftvinge forsvarsværket midt på Falster flere hemmeligheder.