Sound on/off

Alt du skal vide om vikingernes borg på Falster

En stor vikingeborg er blevet fundet på Falster. Arkæologerne forsøger nu at fravriste den sine hemmeligheder.

Af Jakob Olling.

Det må have fået blodet til at fryse til is blandt forsvarerne af den enorme borg på Falster, da høje flammer pludselig slikkede op af palisaderne på den sydlige vold. 

Foran borgen stod en hær fra vendernes land med mange tusind soldater.  

Året var 1158 – og selvom der var tale om en mægtig hær, der samme år angreb og plyndrede Aros – det senere Aarhus - så holdt borgen stand mod angrebet, fortæller den danske krønikeskriver Saxo Grammaticus.  

I dag kan et mere end 20 centimeter tykt brandlag ses i volden, hvor angrebet fandt sted. Og kulstof-14 dateringer viser, at det rent faktisk er Saxos angreb, vi her ser tegn på. 

Venderne, der bedst kan beskrives som en slags tysk-polske vikinger, har på dette tidspunkt år efter år gennemført angreb langs Danmarks kyster, meget på samme måde, som danskerne få hundrede år tidligere havde plaget de engelske og franske kyster.  

Målet var at skaffe rigdom og lykke – og her var det særdeles velhavende Falster med sine hele 100 sogne en lækkerbisken for Østersø-piraterne. Sognene blev angrebet ét af gangen i mindre angreb. Derfor var det også overraskende, da angrebet i 1158 var helt anderledes, og venderne pludselig mødte frem med en hær på mange tusind mand. 

En enorm borg

Venderne mødte en enorm borg, da de ankom til Falster.

Venderne mødte en enorm borg, da de ankom til Falster.  

Det kendes i dag under navnet Trygge Slot, og består af en timeglas-formet hovedborg. På den ene side ligger Virket Sø, der dengang har været langt større end i dag. På den anden af borgen lå en ufremkommelig mose.  Der er tale om den størst kendte danske borg fra sin samtid.  

Det er et virkelig, virkelig stort forsvarsværk. Det har krævet rigtig mange mennesker at bemande

Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster

Borgen har et indre areal på 78.000 kvadratmeter og en omkreds på 1,5 kilometer. 

- Det er et virkelig, virkelig stort forsvarsværk. Det har krævet rigtig mange mennesker at bemande, og det virker som om, at inspirationen til anlægget delvist er kommet sydfra. Det kan også være forklaringen på, at vi ikke har nogle lignende anlæg i Danmark, siger Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster. 

Omkring borgen rejste en mere end 10 meter høj vold sig, der mange steder stadig kan ses.  

Artiklen fortsætter under filmen.

01:14 Luk video

Fund fra den første prøveudgravning i 2016 antyder, at der langs volden har været bygget forsvarstårne. Mod nord ses en rampe, der engang har fungeret som adgangsvej til borgen. Rampen er endnu ikke undersøgt, men har muligvis også været befæstet.  

Artiklen fortsætter under grafikken.

Sådan formoder arkæologerne, at volden omkring Trygge Slot/Falsters Virke har set ud igennem tiden. Foto: Museum Lolland-Falster

 

Midt i timeglasset er der bygget en vold på tværs af de to volde, der har gjort det muligt i et forsvar at danne en ekstra forsvarslinje, hvis fjenden skulle komme ind i selve borgens område. 

Disse volde skal alle undersøges i udgravningen i 2020, ligesom der vil blive foretaget små gravninger spredt ud over borgens område. 

At der er tale om et stort forsvarsværk står klart, når man sammenligner det med andre, samtidige borge. Den største af ringborgene – Aggersborg ved Limfjorden ved Hobro – har et areal på 50.000 kvadratmeter og en omkreds på knap 800 meter.  Trelleborg har et areal på cirka 19.000 kvadratmeter.  

Tilflugtsborgen Gammelborg på Bornholm fra jernalderen har et areal på cirka 27.000 kvadratmeter, mens middelalderborgen Hammershus på Bornholm er på cirka 35.000 kvadratmeter og borgen i Vordingborg på cirka 47.000 kvadratmeter. Her er der 800 meter rundt langs kanten. 

- Det, der er særligt ved denne borg er også, at den med en placering midt på Falster har ligget meget defensivt. Lokalt på Falster har den naturligvis spillet en meget stor rolle over en lang periode – men den mister sin betydning i 1100-1200-tallet, hvor borgene oftest bygges langs kysten i meget offensive positioner. Der sker simpelthen et skifte i den måde, som man forsvarer sig på, og det kan være en forklaring på, at anlægget blev forladt, siger Lars Sass Jensen fra Aarhus Universitet, der skal deltage i 2020-udgravningen af borgen. 

Sound on/off

Borgen er historien om Danmark og Falster

Historien omkring borgen ved Virket er på mange måder historien om Lolland og Falster – og historien om, hvordan Danmark blev til Danmark

Historien omkring borgen ved Virket er på mange måder historien om Lolland og Falster – og har uden tvivl været den vigtigste fæstning på begge øer.  

Det er også historien om, hvordan Danmark blev til Danmark – og historien starter i en tid, hvor navne som Godfrid, Horik, Harald Klak og Regnar Lodbrog fylder de danske sagn og også beskrives i de årbøger, som blev nedskrevet i vores kristne nabolande. 

Virket beskrives første gang med sikkerhed af Saxo i omtalen af angrebet i 1158 – men det ældste brandlag stammer fra årene omkring 880. Under dette lag er mindst seks andre lag, der kan være med til at trække borgens historie endnu længere tilbage i fortiden. 

I året 880 har vi ikke nogen klar ide om, hvem der var konge i Danmark. 

Efter kongen Horik havde været konge i en generation, var kongemagten i landet tilsyneladende kollapset.  

Horik var i konflikt med Frankerriget mod syd – et land, der omfattede stort set hele det område, som vi i dag kender som Frankrig, Tyskland og Italien. Striden handlede egentlig om Frisland, der er et område ud mod Vesterhavet i det nuværende Tyskland og Holland. 

Hvor Danmark ikke kunne måle sig med Frankerriget målt på antallet af soldater, havde vi imidlertid en stor fordel med de hurtigtgående sejlskibe, der var blevet udviklet. Det er de skibe, som vi siden har lært at kende som vikingeskibe – og Horik satte gang i en voldsom oprustning i hele landet. 

Et af de steder, som muligvis kan have spillet en stor rolle, er netop Falster.  

Fribrødre å har i perioder en klar forbindelse til det slaviske område. Måske skal borgen tolkes ind i den tradition

Lars Sass Jensen fra Aarhus Universitet

Vikingeborgen blev tilsyneladende udbygget netop i de år - og samtidig blev der opført et enormt skibsværft ved den å, der kendes som Fribrødre å ved Stubbekøbing - seks kilometer fra borgen. 

Fribrødre å rummede på dette tidspunkt et mere end en kilometer langt skibsværft, hvor vikingeskibe blev bygget og vedligeholdt. Det er det størst kendte skibsværft fra vikingetiden herhjemme. 

- Fribrødre å har i perioder en klar forbindelse til det slaviske område. Måske skal borgen tolkes ind i den tradition. Det er et led i den slaviske-danske forbindelse. Det er næppe tilfældigt, at de to anlæg ligger så tæt, og de har været i funktion samtidig. Vi ved ikke, hvordan de har forholdt sig til hinanden – men det er klart, at der har været et forhold mellem så store anlæg, der ligger så tæt, siger Lars Sass Jensen fra Aarhus Universitet. 

Hidtil har tolkningen af værftet været, at de største træer på Falster blev transporteret hertil og brugt til at bygge eller renovere skibene i datidens nok største flåde. 

Den store oprustning dannede tilsyneladende også grundlaget for den første opdeling af Danmark i de kommende sogne. De blev kaldt skiben og havne, og dannede i virkeligheden grundlag for datidens værnepligt. Skiben var et område, der skulle udruste et skib med 40 mand til kongens ledingsflåde. Hvert skiben var så delt op i 40 havne, der hver skulle stille med én mand til skibet.  I princippet kunne Lolland og Falster på denne måde understøtte 100 vikingeskibe i den kongelige ledingsflåde, der snart efter blev sluppet løs på Frankerriget og dets allierede i den kristne verden.  

Det startede formelt vikingetiden i år 793, hvor det enkelske kloster på øen Lindisfarne blev angrebet og plyndret. 

De mange skiben blev samlet til herreder. Falster blev delt i to herreder – og borgen ved Virket blev placeret direkte ovenpå herredsgrænsen nær det senere tingsted. 

Var ingen ringborg

Virket er ingen Trelleborg. Den er bygget helt anderledes, var større og var aktiv i flere år.

Når man tænker på en dansk borg fra vikingetiden, tænker man typisk på ringborgene, der er fundet de seneste 90 år flere steder i landet. Sådan en borg er Virket ikke. Den har en helt anden opbygning, der i højere grad følger de former, som der naturligt findes på åsen ved Virket Sø. 

Ringborgene, eller Trelleborgene, som er den type borges formelle navn, er opkaldt efter den store vikingeborg ved Slagelse, Trelleborg. De menes at være opført af Harald Blåtand omkring året 881- 15 år efter, at han havde gjort danerne kristne.  

Eksperterne er ikke enige om, hvorfor de blev bygget – men bortset fra Aggersborg, var borgene kun i brug i få år, og spillede derefter ingen særlig rolle. 

Det er helt anderledes end borgen på Falster. Den har ikke de samme rene arkitektoniske linjer – men menes derimod at have været anlagt og brugt længe før ringborgene, og har været aktiv hele vejen igennem vikingetiden og langt ind i middelalderen. 

I samtiden har der nemlig været tale om et nærmest enormt fæstningsværk, der i størrelse kun blev overgået af den senere byggede Hedeby. 

Det har længe været kendt, at der engang lå et slot på åsen ved Virke. Det sidste murværk fra det kendte Trygge Slot blev angiveligt pløjet væk så sent som i 1950’erne. 

Formodningen har dog hele tiden været, at der var tale om en lille middelalderborg med en mindre betydning i området.  

Selvom området blev undersøgt, så overså tidligere tiders arkæologer det store anlæg. 

- Borgen er så stor, at de slet ikke så den. Når de undersøgte stedet, så så de en mark – men forstod ikke, at ikke bare marken men hele området i virkeligheden var et meget stort fæstningsanlæg, siger Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster. 

Vi kan se fra præsternes indberetninger, at man tidligere har vidst, at det her var et stort sted. Men på et stedspunkt har men ligesom glemt det, og begyndte at tro, at det kun var en ubetydelig borg

 Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster

Blandt de lokale i området er der dog en fortælling om en kæmpemæssig borg. 

Mens områdets børn i generationer har brugt de stejle volde og bakker som kælkebakke, så er historien om den gamle borg på Trygge Slot blevet fortalt generation efter generation.  

I starten af 1900-tallet var det således fortællingen i lokalområdet, at her lå en stor borg. I 1930’erne skiftede billedet imidlertid, og fokus skiftede i stedet på voldene i skoven syd for anlægget, som man da troede var Falsters Virke. 

- Vi kan se fra præsternes indberetninger, at man tidligere har vidst, at det her var et stort sted. Men på et stedspunkt har men ligesom glemt det, og begyndte at tro, at det kun var en ubetydelig borg eller slot, der havde ligget i området, siger Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster. 

For de lokale blev stedet dog fortsat kaldt en borg helt op til nutiden, og de lagde ikke skjul på, at der var tale om en vikingeborg. 

Det er også en historie, der kan ses i de gamle kort i området.  

Søen ved siden af borgen, der i dag kendes som Virket Sø, hed for kun lidt mere end 100 år siden Borresø - det gamle ord for borgsø. 

Den samme måde at navngive steder på kendes fra Borgring ved Lellinge nær Køge, hvor området omkring vikingeborgen helt frem til opdagelsen i 2014 blev kaldt Borrering. Den nærliggende gård hedder stadig i dag Voldstedgård. 

På kort fra 1800-tallet ses borgens form tydeligt, og det er muligt at se resterne af de gamle voldgrave. De er dog ikke synlige i dag, da den bedst bevarede voldgrav i stedet blev brugt til at anlægge en vej. 

Sound on/off

Var Falster dansk?

Det store spørgsmål er, om borgen på Falster i virkeligheden var Vendisk eller Dansk

Et af de spørgsmål, som er centrale i forståelsen af borgen er, hvem der egentlig kontrollerede den i vikingetiden og middelalderen. 

Arkæologerne mener, at der må stå en centralmagt bag den detaljerede konstruktion af borgens anlæg - men hvilken nationalitet havde han eller hun?  

Her spiller især venderne en central rolle. 

Ved angrebet i 1158 var befolkningen på både Lolland og Falster delvist vendisk. Der var anlagt vendiske kolonier langs kysten, og rigtig mange stednavne i området bærer stadig den dag i dag minderne om den vendiske fortid videre. 

Historie, der måske kan have påvirket borgen på Falster

804: Den danske konge Godfrid forhandler med Karl den store. Man mener, at han har regeret i hvert fald over hele det nuværende Danmark og skåne.  

 

808: Godfrid angriber Frankerriget

 

810: Godfrid dræbes.

 

813: Kong Horik (Erik) og Harald Klak deler kongemagten. Horik bliver konge over en del af Danmark, muligvis Østdanmark. 

 

815: Harald Klak allierer sig med den frankiske konge Ludvig den Fromme og bliver kristen.

 

823: Horik og Harald Klak ender i krig. Der sluttes fred i 826 i den frankiske hovedstad Archen. 

 

826: Harald Klak tager Ansgar med til Danmark.

 

827: Horik bliver konge over hele det danske rige, der muligvis også omfatter en del af Skåne og Norge.

 

827: Horik jager Ansgar ud af landet igen. Han rejser i stedet til Sverige.

 

845: Regnar Lodbrog nedbrænder Paris.

 

848: Ansgar får lov til at bygge kirker i Hedeby. I 855 i Ribe.

 

850: Der udbryder borgerkrig i Danmark.

 

854: Horik dør. Horik 2. bliver konge

 

864 (muligvis senere): Horik 2. dør.

 

867: Danske vikinger dræber den engelske kong Ella. Ifølge legenden som hævn for drabet på deres far, Regnar Lodbrog. En samtidig krønnike skriver siger dog, at han er blevet tvunget væk fra Danmark med tre børn. Senere menes Halfdan Lodbrogsøn at være en af flere samtidige konger i Danmark.

 

891: Den i øvrigt næsten ukendte konge Sigfrid dør.

 

Start 900-tallet: Byen Aros (Århus) befæstes, og muligvis andre danske byer. 

 

917 (cirka): Hardegon Svendsen var konge i Danmark. Han efterføles af Hardeknud, også kendt som Knud 1. 

 

934: Den østfrankiske konge Henrik Fuglefænger besejrer Danmark. Han tvinger angiveligt kong Knud til at lade sig døbe.

 

935 (cirka):  Wurm (i dag kendt som Gorm den gamle eller Gorm den Engelske) bliver konge af Danmark.

 

958 (cirka): Harald Blåtand bliver konge i Danmark. 

 

960: Svend Otto Tveskæg fødes - sandsynligvis som uægte søn af Harald Blåtand.

 

962: Otto den første vælges som kejser i Frankerriget. Han er stor tilhænger af korstog mod hedenske naboer - og har angiveligt tænkt på Danmark som et muligt angrebsmål

 

963: Harald Blåtand gør danerne kristne.

 

973: Harald Blåtand angriber Frankerriget, der omfatter blandt andet Tyskland og Frankrig. Angrebet går angiveligt dårligt.

 

974: Frankiske tropper angriber Dannevirke

 

981: Ringborgene bygges. De kan fungere som en slags beskyttelse af ledingsflåden.

 

979-986: Svend Tveskæg konge efter oprør og borgerkrig mod Harald Blåtand. 

 

987 (cirka): Harald Blåtand dør. Angiveligt dræbt af et pileskud på Jomsbord i Polen.

 

991:  England tvinges for første gang til at udbetale danegæld - beskyttelsespenge til de danske konger, der årligt arrangerede store togter mod England.

 

994: Svend Tveskæg angriber England

 

1000:  Et stort slag mellem Svend Tveskæg og den norske konge Olav Tryggvason. Det skyldes angiveligt en brudt ægteskabspagt til den polske konge, der blev forladt af Svends søster Tyra.

 

1002: Danskere bosat i den danskkontrollerede del af England udsættes for en massakre udført på ordre af kong Æthelred. Dette får Svend til at indlede en langvarig krig mod England.

 

 

1013: Svend Tveskæg erobrer endelig England, og bliver engelsk konge.

 

 

1014: Svend Tveskæg dør efter at have været engelsk konge i 5 uger. Muligvis som følge af et giftmord.

 

 

1158: Virke på Falster angribes ifølge Saxo af en vendisk hær. 

Også Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster har svært ved at sige, hvor dansk området i virkeligheden var. 

- Vi ved, at en historiker i 800-tallet skriver, at Lolland og Falster er danernes land. Det sker på et tidspunkt hvor den danske statsdannelse i øvrigt ikke var på plads. Men det er nok et spørgsmål om definitioner. Der har været stormænd her med så meget vendisk blod i årene, at det kunne diskuteres, om de var danske eller vendiske. Det har skabt mange konflikter – og har også gjort, at der nogle gange blev stillet spørgsmålstegn ved, om området egentlig holdt med de danske eller vendiske konger, siger han.  

Han mener, at man jo nok har talt vendisk og handlet, når man var i Tyskland, men i øvrigt snakkede dansk med konen derhjemme, og at familierne nok var forbundet på kryds og tværs af bæltet.  

Den stærke fæstning på Falster kan dog være en forklaring på et heltekvad, som Saxo senere skriver. 

Her hylder han forsvarsviljen hos borgerne på Falster, mens han omvendt håner den store lyst til at skabe fred blandt borgerne på Lolland. 

“På Falster, hvor tapperheden er stor selvom øen er lille, kunne indbyggernes mod opveje øens begrænsede størrelse, for de ville ikke vide af skattebyrder og holdt sig fjenden fra livet enten med aftaler eller med magt. Omvendt med Lolland: Her købte folk sig fred for penge. Resten af området lå øde hen. Folk stolede ikke på våben eller på byer, men blokerede fjorde og vige med lange stolper og pæle for at holde sørøverne ude.” 

Sound on/off

Det ‘gamle’ Falsters Virke

Hidtil har et andet voldsted i nærheden været tolket som Saxos Falsters Virke. Dem opfattelse er nu ændret.

Mens eksperterne i dag er overbevidste om, at den nyfundne borg i virkeligheden er Falsters Virke, mangler der en god forklaring på, hvad voldsystemet i Hannenov Skov så er. Det er ellers i snart 100 år blevet udråbt til at være dette anlæg.  

- Vi ved det simpelthen ikke. Det må senere udgravninger give svar på, siger Leif Plith Lauritsen. 

Der er tale om små og lave volde – men nogle steder meget brede anlæg, der dengang er anlagt ud i en ufremkommelig og i øvrigt meget fugtig mose. 

Anlæggets status blev omdiskuteret, da arkæologerne fandt ud af, at voldene, der i dag maksimalt er en meter høje, ikke har været højere i gamle dage. Man kan således stå i voldgraven og se hen over volden. Arkæologernes konklusion er derfor, at de reelt ikke har kunnet forsvare noget som helst. 

At de har fungeret som en slags ydre forsvarsværker kan dog ikke udelukkes af arkæologerne. 

- Det kan godt være, men det virker som en mærkelig placering, rent forsvarsmæssigt. Det kan lige så vel være et religiøst anlæg, og det kan godt stamme fra stenalderen eller bronzealderen, siger Leif Plith Lauritsen, og henviser til lignende voldanlæg i Jylland, på Fyn og på Sjælland, hvor anlæggene har været religiøse pladser, og nok har haft noget at gøre med en religiøs kultur, hvor man mindedes de døde. 

En af de ting, som jeg hæfter mig ved omkring dette anlæg er, at det hele skal ses i en helhed. En meget, meget stor helhed

Middelalderekspert Niels-Knud Liebgott

Der er da også gjort adskillige fund i skoven, som muligvis kan forbindes til ofringer – eksempelvis en kostbar guldring, der lå begravet nær den gamle vold i skoven.  

Der er dog flere andre volde omkring borgen, der muligvis kan have haft forbindelse til borgens forsvar.  

Mest interessant er en række voldsystemer, der ligger nær borgen i mosen og ved den del af Virket Sø, der nu er udvandet. Har de haft forbindelse til borgen, så er det samlede anlæg endnu større end først antaget.  

- En af de ting, som jeg hæfter mig ved omkring dette anlæg er, at det hele skal ses i en helhed. En meget, meget stor helhed. Det skal museet komme videre med, for det er virkelig interessant, om der er forbindelse til de andre volde i området, siger den uafhængige middelalderekspert og pensionerede museumsdirektør Niels-Knud Liebgott til TV2 ØST. 

Sound on/off

Kamp mod Jomsvikinger, vendere og fædre

Var måske centrum i dansk borgerkrig

Der er kun meget få referencer til borgen på Falster bevaret, og det er en af grundene til, at ingen mistænkte, at borgen havde en rolle at spille i vikingetiden. 

Ordet Virke fremgår dog af den islandske saga, hvor digtet Vellekla beskriver et slag ved Virket. 

Digtet er i dag svært at tolke, og er skrevet af den islandske skjald Einarr Helgason som et hyldestdigt til den norske konge Håkon Jarl, og det er sandsynligvis blevet skrevet allerede i Harald Blåtands levetid.  

Digtet fortæller, at den danske konge (Harald Blåtand) 'i frostens tid' tilkaldte sin norske underkonge Håkon Jarl 'som kom fra nord, som herskeren bød … for at forsvare ’Virket’.' 

Danmark blev angiveligt angrebet af en hær af saxere, frankere og vendere. Alle tolkninger siden har ment, at der skulle være tale om et angreb på Dannevirke i 974.  

Mens flere brandlag i borgen ved Virket kunne passe på et sådant slag, så er der angiveligt ikke fundet tilsvarende spor på de gamle Dannevirke-volde. Omvendt nævner skriftlige kilder slaget som værende i Sønderjylland. Slaget endte med et stort nederlag til den samlede dansk-nordiske hær. 

En anden hændelse, som måske kan forklare de samme brandlag, kan være den store og mangeårige borgerkrig, der udspillede sig mellem Harald Blåtand og hans uægte søn og efterfølger Svend Tveskæg. 

Harald Blåtands anden kone var vendisk, og det menes, at han til sidst søgte tilflugt hos venderne.  

Til gengæld samlede Svend Tveskæg ifølge Saxo en kæmpe vikingeflåde i området omkring Møn og Falster. Og det vil være helt utænkeligt, at borgen ved Virket ikke har spillet en rolle i dette opgør. Det siger Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster. 

- Du kunne ikke have sådan en kæmpemæssig flåde liggende i farvandet lige ud for dette område, uden at de har vidst det og forholdt sig til det. Og har borgen været dansk, så har Svend Tveskæg muligvis også søgt ly her, siger arkæologen. 

I første omgang endte angrebet på Harald Blåtand dog i katastrofe for Svend Tveskæg. 

Ifølge Saxo blev han nemlig taget til fange af jomsvikinger fra den polske by Jomsborg, og endte som gidsel hos venderne. Her sad han, indtil en indsamling blandt landets kvinder gjorde, at han igen kunne købes fri. 

Når vi ser på sådan et brandlag, så er det lidt som at slå op på en tilfældig side i en bog. Selv om vi har en datering, der muligvis passer, så kan vi kun sjældent være sikre på, at det rent faktisk passer med de historiske begivenheder, som vi kender

 Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster

Ifølge Saxo, så hadede kvinderne Harald Blåtand - men han beskriver også, hvordan den på dette tidspunkt asa-troende Svend Tveskæg gav de danske kvinder en del af de arveprivilegier tilbage, som de havde mistet, da landet blev kristnet. 

Der er flere brandlag i borgen ved Virket, der kan passe på denne begivenhed - især et 20 centimeter tykt brandlag kan måske relateres til begivenheden. Det er dog ikke noget, som Leif Plith Lauritsen tør gøre umiddelbart. 

- Når vi ser på sådan et brandlag, så er det lidt som at slå op på en tilfældig side i en bog. Selv om vi har en datering, der muligvis passer, så kan vi kun sjældent være sikre på, at det rent faktisk passer med de historiske begivenheder, som vi kender, siger han.  

Kampen mod venderne og Jomsborg fortsatte indædt, og kan muligvis forklare flere af de brandlag og udbygninger af borgen, som man ser i denne periode.  

Begivenheder op mod 1098 var dog med til at sætte fart på denne udvikling.  

Her plagede sørøvere fra Jomsborg nemlig igen de danske kyster – og det endte med at bringe hele landet i krig. Det skete, da den sjællandske stormand Skjalm Hvides bror Aute angiveligt blev dræbt af sørøverne, da han var på vej i skib fra Sjælland til Falster, hvor han boede.  

Hævnen var afgørende, hvilket Skjalm Hvide flere gange tog på det sjællandske ting i Odsherred. Det var tinget, der besluttede, om det var tid til krig – og til sidst fik Skjalm Hvide medhold, og flåden sejlede under Erik Ejegods ledelse ud i Østersøen og knuste sørøvernes by.  

Borgen på Falster menes at have tabt sin betydning omkring år 1250, hvor borgen i Nykøbing Falster anlægges.  

Kort efter sin anlæggelse bliver den nye borg i Nykøbing involveret i krigene mod Hansastederne – til gengæld forsvinder borgen ved Virket på Falster ud af erindringen på de fleste danskere – indtil den blev genfundet. 

¨