¨

Ny teknik giver arkæologer superkræfter – skal testes i vores område

Sådan ser det ud, når de nye droner fra DTU Space undersøger undergrunden. Foto: Arne Døssing - DTU SPACE

To nye stykker udstyr monteret under en drone skal give de danske arkæologer evnen til at se ned gennem jorden uden at grave.

Der er spektakulære fund på vej på Sjælland og øerne – og de første vil efter alt at dømme være gjort indenfor et år.

Sådan lyder løftet fra udviklingsholdet af en helt ny type drone, der fremover skal give arkæologerne superkræfter – nemlig evnen til at se ned gennem den sorte muld og sandet på stranden.

Der er ingen tvivl om, at det her vil føre til nye fund

Arne Døssing, DTU Space

Blandt jagtmarkerne for den nye drone er et vigtigt bopladsområde ved Tissø nær Kalundborg, et område fyldt med guldfund fra bronzealderen ved Boeslunde nær Skælskør, fund fra jægerstenalderen på Nordfalster og et skibsvrag på Sydfalster fra 1700-tallet.

Alt i alt indgår otte områder på listen over kendte fundsteder på den liste, som man vil starte med at kigge på. Af de otte er de fem i vores del af landet. Håbet er, at tre eller fire steder kan blive egentlige testområder.

- Der er ingen tvivl om, at det her vil føre til nye fund, som ellers var blevet liggende i jorden. At finde dem er simpelthen målet med det hele, siger en af udviklerne af de nye droner, Arne Døssing, der er seniorforsker på DTU Space og leder af deresafdeling for geomagnetisme.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Laver 3D-modeller af fund, der stadig er i jorden

Den nye teknik skal gøre det muligt for arkæologer i langt større grad end i dag at lade gummistøvlerne og skovlene blive hjemme på museet, mens de omvendt skal huske deres skærmbriller og dronebevis, når de skal på job.

- Målet er ikke bare at finde metal i jorden, men at lave komplette 3D-modeller af fund mens de stadig ligger i jorden. På den måde kan man se mønstre og få overblik langt bedre på forhånd, end man kan i dag, forklarer Arne Døssing til TV2 ØST. Resultaterne af målingerne vil kunne ses på en computer direkte på fundstedet.

Den nye drone bliver til i et samarbejde med DTU Space og en lang række museer – herunder også Nationalmuseet.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Sådan ser resultatet af dronernes flyvning ud. Foto: Arne Døssing - DTU SPACE

To instrumenter giver supermandssyn

Det består af to instrumenter, der hænger i en særligt snor ophæng under en drone. Det ene er et magnetometer, der kan mærke metal i jorden – i princippet helt ned til jordens kerne. Det andet er et elektromagnetometer, der sender strøm ned i jorden, og derefter måler strukturen. Det skal bruges til at kortlægge fund i jorden helt ned til den enkelte grav, stensætning eller stolpehul i en avanceret 3D-model.

Mens magnetometeret allerede findes i dag, så er elektromagnetometeret et nyt instrument, som udvikles specielt til brug for arkæologerne.

- Vi starter med at teste teknikken på steder, hvor vi ved, at der er fund i jorden. Her er planen så, at vi først gennemsøger området fra en drone – og bagefter lader arkæologerne grave på fundstederne. Målet er at teste, om de rent faktisk kan finde de ting i området, som vi tror er der. Senere går vi så i gang med områder, hvor vi i dag ikke ved, om der er ting gemt, siger Arne Døssing.

Vikingeofferplads ved Gørlev nok første mål

Han forventer, at dronen første gang skal testes ved Tissø ved Kalundborg, hvor et stort område fra jernalderen og vikingetiden har vist sig at indeholde mange fund. En del af området ligger i dag hen som mose og sø, og er ikke blevet udgravet tidligere – og her venter DTU-forskeren mange fund.

- Vi ved, at der er meget at finde i området, og de fund vil typisk være allerbedst bevaret i de fugtige omgivelser, der er her. Det bliver spændende at være med til at finde dem, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bopladsområdet ved Tissø set fra luften. i området er der gjort mange fund, der tilsyneladende er offerfund fra jernalderen eller vikingetiden. Foto: Poul Nielsen - Nationalmuseet

Undersøgelserne uden udgravning kaldes over en kam for noninvasiv arkæologi, fordi den kan undersøge fund i jorden uden at ødelægge dem. På den måde kan metoden sammenlignes med nuværende elektronik som metaldetektorer og en jordradar – men den kan meget mere end de eksisterende teknikker, siger Arne Døssing.

- Dels kan vi se længere ned i jorden end med de andre teknikker, og samtidig kan vi finde sammenhænge og strukturer, som man ellers ikke kan se. Samtidig har vi intet problem med at arbejde i blød jord, moser, søer eller havet – tværtimod venter vi, at vand og våd jord kan være en fordel for vores undersøgelser, siger han.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Fakta: Sådan monteres dronerne

  • Udstyret vil blive monteret på den pt. stærkeste drone, der ikke kræver en særligt pilotuddannelse. Selvom udstyret kun vejer et par kilo, så vælger man den store drone med kapacitet til at løfte 22 kilo, fordi der så er overskud til at bære ekstra batterier.
  • Håbet er, at dronen kan flyve en halv time ad gangen, hvorefter batteriet skal oplades eller skiftes.
  • Udstyret er monteret seks meter under dronen i et særligt patenteret ophæng. Dette skal mindste den elektriske støj fra dronen og andet elektrisk udstyr. Det vil nemlig kunne forstyre målingerne.
  • Dronen skal flyve, så udstyret er placeret præcist 0,5 meter over jordoverfladen. det er den optimale afstand til at opdage fundene i jorden.
  • Dronen skal under målingerne følge et helt særligt flyvemønster, så man er sikker på, at hele området kan dækkes.

Fandt bomber på havets bund

En tidligere version af DTU's teknik blev testet på droner i et forsøg på at finde ueksploderede flybomber fra 2. verdenskrig på havets bund, før der skulle lægges et kabel – og her viste teknikken sig at være meget overbevisende, selvom målingerne blev foretaget fra en drone, der fløj over havets overflade.

Teknikken minder om de undersøgelser, hvor en helikopter med et stort ophæng under sig har kortlagt vandreserver og mineraler i store dele af Danmark. Teknikken er imidlertid skaleret meget ned og gjort meget mere fintfølende, så det kan bruges til at finde selv helt små ting i jorden.

Kan føre til bevarelse af fortidsminder

I dag menes mange fund at gå tabt ved byggearbejder og store entreprenørprojekter, fordi man ikke ved de er der. Her er håbet, at den nye teknik fremover kan blive en del af standartmetoderne, når man planlægger eksempelvis nye byggerier eller for eksempel etableringen af nye veje.

- Hvis det går, som vi venter, så kan denne undersøgelse blive et meget stabilt og samtidig meget hurtigt supplement til en forundersøgelse. Tænk, hvis man med en times droneflyvning kan opdage mulige fortidsminder i et område, så bygherren kan afgøre, om det skal graves ud, eller om det vil være bedre at flytte bygningen eller en vej for at redde fortidsmindet. Det vil være fantastisk, siger han.

Udviklingen af de nye droner koster fem millioner kroner, doneres af A. P. Møller Fonden.

Disse fundsteder er på listen, der kan bruges i undersøgelserne.

Arbejdet med konstruktionen af Arkæodronen foregår i laboratorier hos DTU Space. Sideløbende undersøger forskerne otte interessante arkæologiske områder for i sidste ende at udvælge mindst tre områder, hvor der vil blive gennemført testflyvninger. De otte områder er:

  • Tissø (Vestsjælland): Et kulturarvsareal af international betydning fra yngre jernalder og vikingetid (550-1050). Tissø på Vestsjælland er udtaget til forsøgsområde, da det indeholder vigtige arkæologiske levn langs vestbredden af Tissø, mens de tilstødende og utilgængelige, lavtliggende mose-, våd- og søområder ikke er nærmere undersøgt.
  • Boeslunde (Vestsjælland): Et kulturarvsareal af international betydning fra bronzealderen. Et kuperet landskab med små søer og vådområder. I området er fundet Sydskandinaviens største mængde af guldfund fra yngre bronzealder, bl.a. seks guldskåle og fem edsringe.
  • Illerup Ådal (Østjylland): Et vådbundsområde med omfattende ofringer fra jernalderen, såsom våbenofring og hærofring i Alken Enge. Der er tale om Danmarks største våbenoffer og Europas hidtil største og mest velbevarede fund af ofrede skeletdele fra individer i en slagen hær.
  • Filsø/Henne (Vestjylland): Et fossilt landskab af tidligere søbund, hvor projektet vil undersøge om der er spor efter en nu tilsandet indsejling og muligt havneanlæg. Det gælder særligt landområderne fra Filsø over Henne til Vesterhavet. Området var en vigtig handelsplads i vikingetiden, men ændredes dramatisk med søens vandstandssænkning i 1800-tallet.
  • Vasagård (Bornholm): En stenalderlokalitet, der er kendt for sine grøfter og ofrede solskiver. De markante grøfter er nedgravet i grus og skiferlag og opgravet i flere omgange. Lokaliteten ligger ned til et større moseområde, der er forbundet til Læså-systemet.
  • Gedehaven (Skælskør Fjord): Den sydlige del af Skælskør Yderfjord er afspærret med to parallelle rækker af pæle over et ca. 700 meter langt forløb og med indbyrdes afstand på ca. 10 meter. Konstruktionen, som har været markeret på søkort så sent som 1798, er dateret til sidste halvdel af 1400-tallet. Anlægget er ved normal vandstand dækket af ca. 90 cm vand.
  • Orenæs (Storstrømmen): To større områder med fund, som knytter sig til én eller muligvis flere kystnære bosættelsesfaser fra den yngre del af jægerstenalderen med bevarede genstande af bl.a. flint, knogle og træ. Området er udgravet over en strækning på 12 meter, hvor der nu er nedgravet et stærkstrømskabel. Vanddybden på stedet er 1-2 meter.
  • Bøtø (Falster): Her ligger et udateret vrag ved kysten med de højeste dele af forenden i niveau med daglig middelvandstand. Agterenden af vraget er udokumenteret.

Kilde: DTU Space

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App