Udskældt museumschef fratræder sin stilling

Museumschef Thorbjørn Kolbo fratræder sin stilling efter anklager om nepotisme, inhabilitet og senest for at råbe ad sine ansatte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I flere uger har der været kritik af Museum Sydøstdanmarks museumschef, Thorbjørn Kolbo. Nu fratræder han sin stilling.

Det oplyser museumsdirektør Keld Møller Hansen til TV2 ØST fredag aften.

quote Museets nuværende medarbejdere er stærkt berørte over anklagerne mod museet

Keld Møller Hansen, museumsdirektør

- Museets nuværende medarbejdere er stærkt berørte over anklagerne mod museet. Thorbjørn Kolbos fratrædelse giver forhåbentlig den ro, der skal til, så vi igen kan koncentrere os om at drive og udvikle museet, skriver museumsdirektøren i en sms.

Museum Sydøstdanmark er et kulturhistorisk museum, der driver en række museer i Køge, Vordingborg og Næstved kommuner, heriblandt Holmegaard Værk i Fensmark og Danmarks Borgcenter i Vordingborg.

Læs også
Hård kritik af museum: - Det er et arbejdsmiljø, der nedbryder dig som menneske
Læs også
Hård kritik af museum: - Det er et arbejdsmiljø, der nedbryder dig som menneske

Kritikken begyndte i forrige måned, da mediet Frihedsbrevet kunne fortælle, hvordan museumschefen havde eneret på at sælge værker i sin private kunsthandel af kunstnere, der samtidig udstillede på Museum Sydøstdanmark.

quote Det er et sted, man bliver syg af at være

Sanne Jakobsen, tidligere kommunikationsmedarbejder, Museum Sydøstdanmark

Flere eksperter påpegede i den forbindelse, at museumschefens private kunstsalg i den konkrete sag udgjorde en potentiel interessekonflikt.

Direktør bakkede op

Kunstsalget var godkendt af museets direktør, Keld Møller Hansen, der i den forbindelse sagde:

- Jeg er virkelig ked af, at det her er sket, og at det er gået ud over Thorbjørn Kolbo, da jeg har givet tilladelse til det. Vi vurderede, at det var i orden, han solgte kunst ved siden af sit job, da vi er et kulturhistorisk museum og ikke er et kunstmuseum.

Læs også
Nepotisme-anklaget museumschef - en stor kulturpersonlighed i Vordingborg
Læs også
Nepotisme-anklaget museumschef - en stor kulturpersonlighed i Vordingborg

Dengang oplyste Keld Møller Hansen, at sagen ikke ville få konsekvenser for Thorbjørn Kolbo, og at museumsdirektøren i øvrigt havde fuld tiltro til ham i hans hverv som museumschef.

Siden har Frihedsbrevet kunne fortælle, at Thorbjørn Kolbo har opfordret til at lade familiemedlemmer ansætte i stillinger ved Museum Sydøstdanmark, der ikke var slået op. Formelt var det dog museumsdirektøren, Keld Møller Hansen, der havde ansat Thorbjørn Kolbos mor, far, fætter og svoger.

Keld Møller Hansen, museumsdirektør for Museum Sydøstdanmark (tv) og Thorbjørn Kolbo, nu forhenværende museumschef for Museum Sydøstdanmark (th) i forbindelse med at Holmegaard Værk sidste år vandt prisen  European Museum of The Year Award.
Keld Møller Hansen, museumsdirektør for Museum Sydøstdanmark (tv) og Thorbjørn Kolbo, nu forhenværende museumschef for Museum Sydøstdanmark (th) i forbindelse med at Holmegaard Værk sidste år vandt prisen European Museum of The Year Award. Foto: EMYA 2022

I en orientering til Vordingborg Kommune fremgik det, at museumsdirektøren heller ikke i dette tilfælde havde fundet grund til at sætte foden ned. Han vurderede i den forbindelse ikke, at ansættelserne var problematiske, da Thorbjørn Kolbo ikke havde ansat sine forældre, og da forældrene heller ikke refererede til ham.

- Praksis er, at den bedst kvalificerede ansættes, lød det videre i et skriftligt svar fra Keld Møller Hansen.

Kritik af arbejdsmiljø

Seneste anke mod museumsledelsen kom i går, torsdag. Her stod flere tidligere ansatte frem på TV2 ØST og i artikler hos Frihedsbrevet og berettede om et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

- Det er et sted, man bliver syg af at være. Der er et arbejdsmiljø, som er så forfærdeligt, at det nedbryder dig som menneske, lød det blandt andet fra Sanne Jakobsen, der er tidligere kommunikationsmedarbejder hos Museum Sydøstdanmark.

Torsdag stod flere, tidligere ansatte frem med en skarp kritik af ledelsen hos Museum Sydøstdanmark.

Igen havde museumsdirektøren Kolbos ryg, i det han i et skriftligt svar til TV2 ØST ytrede, at han ikke kan genkende de situationer, som tidligere ansatte beskrev, og han ønskede ikke at kommentere sagen yderligere på daværende tidspunkt.

Læs også
Museumschef råbte og skreg ad ansatte - nu kræver politikere en forklaring
Læs også
Museumschef råbte og skreg ad ansatte - nu kræver politikere en forklaring

Museumschefens afgang sker efter der i dag blev holdt et personalemøde.

TV2 ØST har rakt ud til museumsdirektør Keld Møller Hansen for et interview, men han har ikke svaret på redaktionens henvendelse.


Nyhedsoverblik