Nepotisme-anklaget museumschef - en stor kulturpersonlighed i Vordingborg

Museumschef Thorbjørn Kolbo, der er kommet i rampelyset på grund af nepotismeanklager, har flere fremtrædende roller i Vordingborg Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udvalgsformand, museumschef og bestyrelsesformand er titler Thorbjørn Kolbo kan pynte sit CV med.

Den politiske karriere startede i 2013, hvor han første gang blev valgt til byrådet i Vordingborg Kommune for Socialdemokratiet.

Her blev han medlem af Kultur, Idræt- og Fritidsudvalget samt Erhvervsudvalget.

Thorbjørn Kolbo
Læs også
Museumschef igen i vælten - bliver anklaget for nepotisme
Thorbjørn Kolbo
Læs også
Museumschef igen i vælten - bliver anklaget for nepotisme

Med 254 stemmer blev han ved kommunalvalget i 2017 genvalgt. Denne gang blev han valgt som formand for Kultur-, Idræt- og Fritidsudvalget, hvor han sad indtil 2021, hvor han ikke genopstillede.

Han fortalte dengang til sn.dk, at han, allerede da han gik ind i politik, havde lovet sin familie, at det kun var for to perioder.

Nepotismeanklagerne

Sideløbende med den politiske karriere, har Thorbjørn Kolbo skabt karriere på Museum Sydøstdanmark. Han har blandt andet været udstilling- og ejendomschef, og nu har han titlen som museumschef.

Frihedsbrevet har både beskrevet, hvordan Thorbjørn Kolbo har solgt værker af Jim Lyngvild i sin private kunsthandel, Andersens Kunsthandel, samtidig med at museet også har haft et samarbejde med kunstneren. 

Og derudover har de beskrevet, hvordan han har både sin mor, fætter og svoger ansat på museet.

quote Der er tilsyneladende et problem i habilitetsspørgsmål, som vi ikke har været opmærksom på

Keld Møller Hansen, museumsdirektør, Museum Sydøstdanmark.

Museumsdirektøren for Museum Sydøstdanmark har om disse ansættelser i et skriftligt svar til TV2 ØST forklaret:

- Museet har som udgangspunkt stor tillid til vores chefer og medarbejdere, og der er tilsyneladende et problem i habilitetsspørgsmål, som vi ikke har været opmærksom på. Jeg er enig i, at det udefra ikke ser kønt ud, og at man skal være særlig opmærksom på, at det ikke skaber uheldige situationer og forfordelinger. Det mener jeg bestemt, vi har været, skriver Keld Møller Hansen.

Flere bestyrelsesposter

Det er ikke kun på Museum Sydøstdanmark, Thorbjørn Kolbos familiemedlemmer er blevet ansat. Han var både bestyrelsesformand for spillestedet STARS i Vordingborg og formand for Kultur-, Idræt- og Fritidsudvalget, da hans fætter blev ansat som leder af spillestedet i 2017.

Jesper Kjærulff, som var kultur- og fritidschef i Vordingborg Kommune på daværende tidspunkt, har dog til sn.dk afvist, at der skulle være tale om nepotisme. 

Læs også
Museumschef anklaget for dobbeltrolle: - Det er en misforståelse
Læs også
Museumschef anklaget for dobbeltrolle: - Det er en misforståelse

Arbejdet i kommunen har medført en række bestyrelsesposter. Han har blandt andet været udpeget til at sidde i egnsteateret Cantabile 2 og DGI Huset Vordingborgs bestyrelse.

Af de tidligere nævnte bestyrelsesposter, er han i dag næstformand i STARS’ bestyrelse, mens han er konstitueret bestyrelsesformand for DGI Huset Vordingborg. 


Nyhedsoverblik