- Det er spændende. Men selvfølgelig kan det også være hårdt. Vi bruger meget tid på at tale med hinanden om sagen, siger Bjarne Krogh, der er nævning og dermed er med til at dømme i nogle af de mest alvorlige sager herhjemme.
De fleste er i virkeligheden ret bløde, når de starter
- Det er klart, at det er spændende at høre om. Og når der er specialister i retten, så lærer man jo også meget, fortæller han.
Bjarne Krogh er i dag pensionist og har tidligere været pantefoged. Han er udpeget som lægdommer.
Det betyder, at han kan virke som nævning eller domsmand. Han har tidligere været nævning i flere alvorlige kriminalsager, der har strakt sig over flere måneder.
Ingen forbindelse til Kirkerup-sagen
Ingen kilder i denne artikel har forbindelse til den aktuelle Kirkerup-sag. De udtaler sig således generelt om nævningesager, og ikke om den aktuelle sag.
- Vi er ganske almindelige mennesker, der har reageret på en annonce i avisen, har skrevet til kommunen og er blevet udpeget til at hjælpe samfundet på denne måde.
- Selvom vi får løn, så er den ikke høj, og vi gør det ikke for pengenes skyld, siger han.
Ikke professionelle jurister
I Danmark deltager både domsmænd og nævninge som lægdommere i retssager - nævninge bruges i alvorlige straffesager, mens domsmænd deltager i mindre alvorlige sager og civile sager.
Fælles for dem er, at de ikke er professionelle jurister.
En sag bliver afholdt som en nævningesag, hvis anklageren forventer at forlange mere end fire års fængsel, og den anklagede nægter sig skyldig.
- Det er tit meget alvorlige sager om drab eller voldsom vold. I sådanne sager plejer vi lægdommere efter retsmødet er slut lige at sidde sammen og vende sagen og tale om det, der har været ubehageligt, siger Bjarne Krogh.
- Det værste er, hvis det er noget med børn. Det tror jeg, at vi er mange, der mener, siger han.
I de senere år er det blevet muligt at tilknytte en psykolog til meget alvorlige sager, som kan hjælpe nævninge eller dommere, hvis de har behov for at tale deres oplevelser igennem.
Det så man blandt andet i sagen om drabet i ubåden Nautilus og også i den aktuelle Kirkerup-sag.
- Jeg har aldrig hørt om, at nogen rent faktisk har behov for hjælp bagefter. Men jeg kan godt forstå, hvis nogen får behov for det. Vi ser mange billeder. På nogle af billederne ses lemlæstelse af folk. Det tror jeg kan være hårdt for nogle, siger han.
En vigtig funktion
Nævningeting blev indført i Danmark i 1919. Dengang var håbet, at brugen af almindelige mennesker som lægdommere ville sikre borgernes indflydelse på dommene.
Mange har også ment, at det skyldes, at den dengang ret konservativt sindede dommerstand idømte for eksempel fagforeningsaktive borgere for hårdt.
Det er ikke noget krav, at lægdommere har en juridisk baggrund eller særlig viden om det juridiske stof - nærmest tværtimod.
De skal helst være helt almindelige mennesker som alle vi andre.
Systemet er siden blevet lavet om flere gange, og siden er systemet med domsmænd kommet til i mindre alvorlige sager.
Antallet af nævningesager ligger groft sagt på mellem 200 og 300 om året på landsplan med en tendens, der er steget let de seneste år. Af dem ender en ud af fire sager ved landsretten.
Nævningene er vigtige, siger Lene Sigvardt, der er næstformand i Den Danske Dommerforenings bestyrelse.
- Nævningene hjælper os med at afgøre, om sagen er bevist - uden for enhver rimelig tvivl. Der vil altid være ting i en straffesag, som der kan være tvivl om, eller som ikke er belyst, siger hun.
- Det handler om, at der ikke må være en berettiget tvivl. Jeg plejer at sammenligne det med et puslespil. Nogle gange kan man se, hvad det forestiller, når der er lagt bare en enkelt brik. Andre gange kan det være svært at se, selvom næsten hele puslespillet er lagt, siger hun.
Hun fortæller, at nævningene først taler med de juridiske dommere i sagen til allersidst, når de skal afgøre skyldsspørgsmålet.
Sådan bliver du lægdommer
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man kan blive lægdommer - og altså kan virke som domsmand eller nævning. I nogle kommuner skal man skrive en ansøgning - i andre skal man bare nævnes for at komme på listen.
I hver kommune sidder et Grundlisteudvalg, der tager sig af den videre behandling af ansøgningen. De indstiller et antal personer til landsretterne, som herefter trækker lod blandt de indstillede.
- Når vi skal afgøre skyldsspørgsmålet, så skal den enkelte meget grundigt argumentere for, hvorfor man når frem til enten en afgørelse om skyldig eller ikke-skyldig.
- Argumentationen skal bygge på præcist det, der er kommet frem i retslokalet. Man må ikke bruge det, som man har set i fjernsynet eller læst i avisen som argumentation for at nå frem til hverken det ene eller andet resultat, fortæller hun.
Derfor er det også meget vigtigt, at nævningene tager gode noter fra retssagen.
Det er et vigtigt princip, at dommere og nævninge ikke har noget med hinanden at gøre i løbet af retssagen.
- Når sagen indledes, så gennemgår retsformanden reglerne for nævningene, og de sværger på at overholde reglerne. Men ellers er de helt adskilt i løbet af sagen. Er der praktiske spørgsmål, så kan de tage fat i den protokolførende med spørgsmålet. Men det er strengt faglige spørgsmål, lyder det fra Lene Sigvardt.
Skal være med - hele tiden
Det siger sig selv, at nævningene skal holde sig vågne og følge med. I retssystemet taler man stadig om dengang en sag skulle gå om, fordi en nævning faldt i søvn under sagen.
- Nævningene stemmer først og derefter de juridiske dommere. Er der flertal for en skyldkendelse, så er det det, der kommer. Ellers kommer der en frifindelse, siger Lene Sigvardt.
Mange starter som meget ubeskrevne blade,
Også ved strafudmålingen stemmer de. Her foregår afstemningen dog lidt anderledes, da nævningene og de juridiske dommere stemmer på skift.
Ifølge Bjarne Krogh er det spændende at høre, om de andre i retssagen opfatter sagen ens. Tit er det svære spørgsmål, der tages stilling til.
- Jeg var nævning i en sag, hvor vi nærmest sekund for sekund skulle vurdere, hvor den tiltalte var. Det var et stort arbejde for os at gå igennem sagens mange vidneudsagn og beviser. Det endte med, at vi lavede en skyldkendelse.
- Det var en stor, kompliceret sag, som endte med at blive anket. Det var også lidt spændende at se, om de i landsretten nåede frem til samme afgørelse. Det gjorde de, siger han.
Et nævningeting kan ikke direkte sammenlignes med en jury, som man kender dem fra USA. Juryen har alene ansvaret for dommen, og derfor skal de også være enige.
Sådan er det ikke i Danmark - og medlemmerne af et nævningeting behøver heller ikke være enige med hinanden. Uenighed skal dog nævnes i kendelsen.
Bliver mere rutinerede
I Danmark har det i mange år været sådan, at lægdommere blev udpeget fra de politiske partier.
Det er dog i dag blevet kommunernes ansvar at finde lægdommere - og det foregår typisk via opslag i aviserne. Den endelige udpegning kommer derefter fra landsretten.
Der er ikke de seneste mange år forsket i nævninges arbejde og udvikling i Danmark.
Der er dog blevet forsket i, hvordan domsmænd udvikler sig i Danmark.
- Mange starter som meget ubeskrevne blade, men de bliver hurtigt rutinerede, fortæller lektor Louise Victoria Johansen fra Københavns Universitet, der har forsket i domsmænds arbejde.
- I starten skriver de måske 20 tætskrevne sider med noter til hver sag, men de bliver efterhånden mere rutinerede og skriver kun de ting ned, som er lige præcis det, de får brug for under voteringen, siger hun.
Hun fortæller, at de samtidig ofte bliver mindre bløde i deres tilgang til afgørelser og straf.
- De fleste er i virkeligheden ret bløde, når de starter. Men de lægger hurtigt ideen fra sig om, at alle dybest set skal have milde eller betingede domme. De er nødt til at forholde sig til den virkelighed, der er i retten, siger hun.