Tove blev kvalt i sondemad på sygehus - nu er afdelingssygeplejerske frifundet

En tidligere afdelingssygeplejerske er frifundet for at have forsømt sin pligt, da en 76-årig kvinde blev kvalt i sondemad på Nykøbing F. Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kan en afdelingssygeplejerske drages til ansvar for, at en 76-årig lam kvinde blev kvalt i sondemad på Nykøbing Falster Sygehus i 2018?

Nej.

Det er, hvad man kan udlede af dagens skyldskendelse i Retten i Nykøbing Falster.

Her var en kvinde tiltalt for at have forsømt sit virke som afdelingssygeplejerske på medicinsk afdeling M130, fordi hun ikke sikrede, at der var en tværfaglig plan for plejen af 76-årige Tove Sonn. Den anklage har Retten i Nykøbing Falster frifundet hende for.

Tove Sonn
Læs også
Tove blev kvalt i sondemad på sygehus - nu er afdelingssygeplejerske i retten
Tove Sonn
Læs også
Tove blev kvalt i sondemad på sygehus - nu er afdelingssygeplejerske i retten

Der er enighed om, at hun frifindes, og der er intet grundlag for, at hun har gjort sig skyldig i grovere forsømmelse eller skødeløshed.

- Det er en meget klar frifindelse, siger retsformanden.

Anklagemyndigheden vil nu overveje, om skyldsspørgsmålet skal ankes til landsretten.

Anklager: - Det er en udfordrende sag

Anklageren gik efter fængselsstraf og frakendelse af muligheden for at være leder i fremtiden.

- Det er en udfordrende sag. Det er til at have med at gøre, hvis man skal vurdere, om nogen har slået nogen ihjel eller har stjålet noget. Her er der ikke tale om ond vilje, der er tale om faglig standard. Derfor er det en svær sag, sagde anklager Rune Jensen i sin procedure.

quote Her er der ikke tale om ond vilje, der er tale om faglig standard

Rune Jensen, senioranklager fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Forsvareren fremhævede i sin procedure, at afdelingssygeplejersken ikke havde været ret meget på arbejde, mens Tove Sonn var indlagt.

Det er alene den 12 februar, to dage før Tove Sonn afgik ved døden, at afdelingssygeplejersken kunne forholde sig til Tove Sonn. Forinden havde der ifølge forsvareren ikke været nogen indikation på, at der var problemer med Tove Sonn.

Blev kvalt i sondemad – døde efter 15 dages indlæggelse

I anklageskriftet var der anført, at en manglende tværfaglig plan førte til, at komplikationer ikke kunne blive håndteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Tove Sonn var efter en række hjerneblødninger delvist lammet. Hun var sengeliggende, kunne ikke spise almindeligt og måtte derfor have mad gennem en sonde. Hun blev indlagt på Nykøbing Falster Sygehus den 30. januar 2018, fordi hun havde lungebetændelse og skulle have antibiotika og derefter var planen, at hun skulle sendes hjem igen.

Men 76-årige Tove Sonn afgik ved døden den 14. februar 2018.  

Læs også
Kvinde kvalt i sondemad på sygehus - nu har familien meldt det til politiet
Læs også
Kvinde kvalt i sondemad på sygehus - nu har familien meldt det til politiet

Sygehuset forklarede til Tove Sonns søn og samlever, at hun var død af hjertesvigt. Men eftersom sønnen, Ib Sonn, meldte dødsfaldet til politiet, blev Tove Sonn obduceret. I obduktionsrapporten kan man læse, at Tove Sonn døde på grund af kvælning, og at hun havde sondemad i luftvejene.

VIDEO: Sådan her lød det fra Tove Sonns søn, Ib Sonn, efter sygeplejersken var blevet frifundet.

 

Pårørende forsøgte at råbe op

Ib Sonn, der er SOSU-hjælper, og hans mand, Tom Sonn, der er SOSU-assistent, passede i mange år Tove Sonn i hjemmet.

De mener ikke, at personalet på medicinsk afdeling M130 handlede i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer på området. Sondemaden blev givet for hurtigt, og selvom parret forklarede personalet gentagne gange, at det var vigtigt, at Tove Sonn ikke lå ned, så fandt de hende ofte liggende ned, når de kom på besøg.

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Plejepersonale forklarer i retten: Vi fulgte de kliniske retningslinjer
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Plejepersonale forklarer i retten: Vi fulgte de kliniske retningslinjer

Parret hang en seddel på Tove Sonns stue, hvor de skrev, at hun skulle have mad over 20 minutter, og at hun ikke måtte ligge ned. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt kritik

Plejepersonalet, sygeplejersker, sosu-assistenter og læger har forklaret i retten, at de fulgte de kliniske retningslinjer. Hun lå ikke ned og var altid oprejst mere end 45 grader op, når hun fik mad, og hun fik sondemaden langsomt.

De pårørende mener dog, at det blev givet for hurtigt. Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt kritik i retten af, at der ikke er blevet lyttet tilstrækkeligt på de pårørende.

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Styrelse kritiserer afdelingssygeplejerske i retten
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Styrelse kritiserer afdelingssygeplejerske i retten

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan det ikke udelukkes, at patienten havde tilbageløb ned i patientens luftveje mange timer efter indgivelsen. Men styrelsen har dog noteret sig, at Tove Sonn flere gange blev suget efter indgivelse af sondemad, og at det ikke er dokumenteret i journalen, at man har kontrolleret, at sonden lå korrekt hver dag.

Afdelingssygeplejerske er tidligere tiltalt

Afdelingssygeplejersken har tidligere været i retten i forbindelse med sagen om Christina Hansen, der blev dømt for drabsforsøg på fire patienter på Nykøbing Falster Sygehus.

I 2018, da forløbet med Tove Sonn skete, var afdelingssygeplejersken allerede blevet tiltalt for grovere forsømmelse i forhold til sygeplejersken Christina Hansen, men hun var ikke blevet dømt endnu.

Østre landsret
Læs også
Afdelingssygeplejerske får bødestraf for ikke at reagere på advarsler om dømt sygeplejerske
Østre landsret
Læs også
Afdelingssygeplejerske får bødestraf for ikke at reagere på advarsler om dømt sygeplejerske

Men i november 2018 blev afdelingssygeplejersken dømt for at have siddet advarsler overhørig. Sygeplejerseken blev idømt er bødestraf på 10.000 kroner i landsretten.


Nyhedsoverblik