Få flygtningekvinder i arbejde - kommuner skal møde dem med en anden attitude

Få flygtningekvinder kom i job efter end IGU-uddannelse. Arkivfoto.

En integrationsuddannelse får flere flygtninge i arbejde – bare ikke kvinder. Jobcentre skal være bedre til at tage imod flygtningekvinder, lyder det.

Flere mænd med flygtningebaggrund bliver ansat på det danske arbejdsmarked, når de har gennemfører den to-årige integrationsuddannelse (IGU).

Dette gælder dog ikke kvinder. Kun 27 procent af de registrerede IGU-ansatte er kvinder, imens 73 procent er mænd.

Integrationsuddannelsen varer to år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning, og resten er en lønnet praktikstilling i en virksomhed for eksempel inden for rengøring, lagerarbejde og eller som chauffør.

Det helt store problem er jo i virkeligheden, at vi har et kønsopdelt arbejdsmarked

Josephine Fock, direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp

Flere buschauffører er mænd

Men det er altså tilsyneladende nemmere for mænd at få et job efter endt IGU-forløb, end det er for kvinder.

- Flere buschauffører er mænd end kvinder, og derfor vil det også være sværere for flygtningekvinder at få foden indenfor. Det er endnu sværere for flygtningekvinder at bryde den barriere, end det er for danske kvinder. Men det er jo ikke noget, man lige ændrer i morgen, siger Josephine Fock.

Omkring 70 procent af de ansatte i den offentlige sektor er kvinder, men der er ikke mange IGU-jobs inden for det offentlige. 

- Det helt store problem er jo i virkeligheden, at vi har et kønsopdelt arbejdsmarked. Kvinder er primært ansat i den offentlige sektor og mænd i den private sektor, siger Josephine Fock, direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp.

- Det smitter også af på flygtninge, og IGU’en er målrettet den private sektor.

Det er nemlig kun private virksomheder, der kan søge bonus, hvis man har en flygtning eller familiesammenført flygtning ansat i integrationsgrunduddannelsen (IGU).

HVAD ER IGU?

IGU - Integrationsuddannelsen er en 3-årig forsøgsordning for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

 

Ordningen skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering til dem, der ikke har de nødvendige kvalifikationer til at indgå på det danske arbejde.

 

IGU varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling og skoleundervisning i 20 uger med uddannelsesgodtgørelse.

 

IGU er et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 17. marts 2016.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kommuner skal ændre holdning over for flygtningekvinder

Noget, der til gengæld kan ændres i morgen, er den attitude, som flygtningekvinder bliver mødt med.

Hos Dansk Flygtningehjælp mener de, at virksomheder, jobcentre og sagsbehandlere skal være bedre til at møde kvinden med en tro på, at hun kan lykkes med at få et job i stedet for at imødegå hende med kulturelle fordomme.

Når sagsbehandlere møder kvinderne, skal de tage udgangspunkt i, hvad de kan

Josephine Fock, direktør for integration i dansk Flygtningehjælp

- I kommunernes modtagelse og beskæftigelsesindsats er det afgørende, at man uden løftede, moraliserende pegefingre taler om kønsrelaterede rettigheder og de ligestillingsmæssige udfordringer, som mange flygtninge støder på i mødet med det danske samfund, men at man snakker om muligheder, siger direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp.

- Når sagsbehandlere møder kvinderne, skal de tage udgangspunkt i, hvad de kan. Det har en kæmpestor betydning.

Artiklen fortsætter under videoen.

01:32

Rabeh Kaddour er en af de flygtninge, der er kommet i arbejde. Men det halter med at få kvinderne med.

Luk video

Catering og iværksætteri

Sammenlignet med danske kvinder har flere flygtningekvinder måske mindre erfaring eller mangel på kompetencer inden for arbejdsmarkedet, men det handler om at få øje på de kompetencer, som kvinderne kommer med.

For så lykkedes integrationen bedst, mener Dansk Flygtningehjælp:

- Man skal tage udgangspunkt i, hvad de kan. Er de for eksempel gode til at lave mad, så kan man så få dem ind i et cateringfirma. Det ved jeg, at Aarhus Kommune har haft succes med, siger Josephine Fock.

Men også et større fokus på iværksætteri, kunne hjælpe kvinderne i arbejde, mener hun.

Der skal politisk opbakning til - både fra regeringens side, men også kommunalpolitisk

Josephine Fock, direktør for integration i dansk Flygtningehjælp

- Man kan hjælpe dem med, hvordan man starter virksomhed i Danmark, forklare dem reglerne, men måske også støtte med at skaffe kapitalen. Det kræver nogen, der er lidt mere risikovillighed i forhold til at investere. Men så kan man hjælpe med at få en fond op med mikrolån, siger Josephine Fock.

Et fleksibelt arbejdsmarked kræver politisk opbakning

Generelt kræver det et lidt mere fleksibelt arbejdsmarked, hvis flere kvinder skal i jobs, mener Dansk Flygtningehjælp.

- Man kan åbne op over for forskellige muligheder for deltidsbeskæftigelse. Det kræver et fleksibelt arbejdsmarked, siger direktør Josephine Fock.

Virksomhederne, der ansatte flygtninge med en IGU-uddannelse, skal i højere grad også få øjnene op for at ansætte kvinder og flygtninge i det hele taget.

Men mest af alt kræver det politisk opbakning, hvis der skal ændres på den skævvridning, der er for flygtningekvinder på arbejdsmarkedet.

- Der skal politisk opbakning til - både fra regeringens side, men også kommunalpolitisk, siger Josephine Forck.

- Jeg vil anbefale at arbejdsmarkedets parter (LO og Dansk Arbejdsgiverforening) sætter sig sammen, så de kan få nogle idéer til, hvordan man kan tage flere kvinder ind i virksomhederne. På den måde kan man også finde ud af, hvilke udfordringer virksomhederne ser i forhold til det her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App