For omkring 1.400 år siden blev grundlaget, for det vi i dag kender som ramadan, skabt.
Profeten Muhammed fik sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel, og det skete efter sigende på den 27. dag i den niende måned – det, der kaldes ramadan.
I mange århundrede efter, helt indtil i dag, har millioner af muslimer brugt måneden til at faste.
Man skal fortsætte de gode gerninger
Der har den seneste måned været ramadan, og mange af landets muslimer har fået hverken vådt eller tørt i dagtimerne.
Vi fejrer, at vi har vist mådehold, og vi fejrer alle de gode gerninger, vi har gjort
Naimatullah Basharat, imam, Baitul Hamd Moskeen
Men det skal være slut nu. For efter de 30 dages faste, så er det nu tid til at fejre. Og Nakskov er ingen undtagelse.
- Vi fejrer, at vi har vist mådehold, og vi fejrer alle de gode gerninger, vi har gjort. Det er for at sige tillykke med, at vi har fulgt guds ord, om hvad ramadanen skal bruges til, siger imam i Baitul Hamd Moskeen i Nakskov, Naimatullah Basharat.
Imam Naimatullah Basharat har mandag morgen holdt en speciel fællesbøn for muslimerne i området, hvorefter han holdt en prædiken om de gode gerninger.
- Jeg talte om, at vi skal fortsætte de gode gerninger. Også ind i det næste liv, siger han.
Familier besøger hinanden
Efter endnu en fællesbøn, så blev der serveret kaffe, te og kage i moskeen til de fremmødte. Men selve festen, den holdes derhjemme.
Dem der skal på arbejde, tager selvfølgelig på arbejde, og dem, der har fri forbereder sig nok til i aften og de kommende dage
Naimatullah Basharat, imam, Baitul Hamd Moskeen
- Dem der skal på arbejde, tager selvfølgelig på arbejde, og dem, der har fri forbereder sig nok til i aften og de kommende dage, siger imamen.
For det er kutyme, at enhver familie inviterer en anden familie på besøg. Her bliver der spist en masse god mad, og så bliver der delt gaver ud.
Man turnerer altså rundt og lykønsker hinanden. Og så er det en tradition, at man tager sit bedste tøj på til Eid.
Eid betyder fest
Man skelner i øvrigt mellem to højtider på året, der begges kaldes Eid. Den, der fejres nu efter fasten, kaldes Eid-ul Fitr. Oversat betyder det: ”Den lille fest”.
Ved denne højtid skal enhver muslim, der har råd til det, betale en særlig almisse til en trængende person.
Almissen skal svarer til et måltid mad til én person, og der skal betales for hver person i hustanden.
Senere på året vil Eid-ul Adha (den store fest) finde sted, som fejres efter pilgrimsfærden.
Ekstra fakta om Ramadan og Eid
- Visse muslimer kan undtages fasten
Ramadanen gælder alle muslimer, undtagen de, der ikke kan faste. Hvis det er til fare for helbredet, så kan man undtages fasten.
- Der er lukket for den varme hane
Udover mad, så faster muslimer også fra drikke, tobak og seksuelt samvær under ramadanen.
- Ikke bare faste
Forbuddene er dog ikke det egentlige formål med ramadanen. Det er den indre indstilling, der er mindst lige så afgørende. Det er for eksempel meget vigtigt at give almisser og afholde sig fra at lyve og handle forkert under ramadanen.
- Dadler er en udbredt ramadan-spise
I Egypten gør man meget ud af at opdyrke dadler af ekstra god kvalitet. Og ofte bliver gadesælgernes bedste dadler opkaldt efter berømte personer eller begivenheder. Har man kunne købe Obama-dadler i Egyptens hovedstad, Cairo.
- Kort om Eid-ul Adha
Det er den store fest. Det er også ved denne højtid, at den årlige pilgrimsfærd finder sted, hvor mellem 2 og 3 millioner mennesker fra hele verden hvert år mødes i Mekkah.
Eid-ul Adha ligger 2 måneder og 10 dage efter den første Eid og varer i tre dage.