Datatilsyn slår fast - ulovligt at videregive personlige oplysninger til gerningsmand

Gerningsmanden havde blandt andet fået indsigt i psykologsamtaler samt den retsmedicinske undersøgelse af den 13-årige pige af Civilstyrelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var ulovligt, da en skolelærer i en sag fra Dianalund fik udleveret personlige oplysninger om den 13-årige pige, som han var dømt for at have samleje med.

Det skriver Jyllands-Posten.

Datatilsynet har på baggrund af en klage fra pigens forældre udtalt alvorlig kritik af Civilstyrelsen, der videregav unødvendige oplysninger til den 32-årige skolelærer om pigen.

Det drejer sig blandt om oplysninger om pigens nye skole samt hendes samtaler med en psykolog og den retsmedicinske undersøgelse af hende.

quote Nu skal Civilstyrelsen være meget mere forsigtige næste gang

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på KU

- Skaden er sket, og den kan ikke gøres godt igen rent menneskeligt. Den unge pige har været udsat for flere meget ubehagelige oplevelser. Reelt er der sket en dobbeltkrænkelse. Når det er sagt, er afgørelsen god og helt oplagt ved at slå fast, at Civilstyrelsen åbnede døren alt for meget. Nu skal Civilstyrelsen være meget mere forsigtige næste gang, siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet til Jyllands-Posten.

- Vi kan slet ikke finde ord for, hvor krænkende det er, sagde forældreparret Charlotte og Thomas fra Dianalund, da det kom frem i Jyllands-Posten, at en tidligere skolelærer, der er dømt for samleje med deres datter, havde fået udleveret personlige oplysninger om hende i forbindelse med en erstatningssag.

Først dømt for voldtægt

Forældrene til pigen stod i maj 2021 frem i TV2 ØST, efter det kom frem, at skolelæreren havde modtaget oplysninger om pigen. Det skete i forbindelse med den erstatningssag, der var, efter straffesagen var afgjort i landsretten.

- Vi kan slet ikke finde ord for, hvor krænkende det er. Vi bliver hele tiden forfærdede over, hvor dårlig vores retssikkerhed er, sagde pigens mor, Charlotte, til TV2 ØST sidste år.

20180601-102829-a_46mb.jpg
Læs også
Idrætslærer frikendt for at voldtage 13-årig skolepige
20180601-102829-a_46mb.jpg
Læs også
Idrætslærer frikendt for at voldtage 13-årig skolepige

I byretten i december 2019 blev skolelæreren idømt seks års fængsel for voldtægt og for at have truet pigen med, at han ville sørge for, at hun eller hendes familie blev slået ihjel, hvis hun fortalte nogen om det.

I juli 2020 omstødte Østre Landsret dog dommen til to års fængsel for samleje med en mindreårig, da man ikke fandt det bevist, at pigen havde været udsat for tvang af skolelæreren.

Som reaktion på den ændrede dom kom regeringen i maj 2021 med ni initiativer, der skulle slå ned på voksne, der krænker børn.

Dengang sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) sådan her til TV2 ØST:

- Det er i hvert fald en af de sager, som har gjort stort indtryk, og hvor vi har været af den opfattelse, at det skal ikke kunne lade sig gøre, og derfor er det noget af det, som har været en del af det baggrundstæppe, som den lovgivning er lavet på, lød det således fra justitsminister Nick Hækkerup (S), der præsenterede de ni initiativer.

Et af initiativerne lød på, at børn under 15 år ikke skal kunne give samtykke til sex med en voksen, ligesom straffen for seksuelle overgreb mod børn skulle skærpes med 50 procent. 


Nyhedsoverblik