I snart to måneder har landets anklagere ikke kunnet bruge teledata som bevismateriale i retterne på grund af den såkaldte teledatasag. Men Rigsadvokaten håber på, at teledata kan bruges igen efter efterårsferien.
Rigsadvokaten udsendte 18. august en instruks om ikke at benytte teledata. Det skete, efter at det kom frem, at der optrådte en række fejl i de datasæt, som anklagemyndigheden gennem en årrække havde modtaget fra politiet.
Instruksen gælder foreløbig frem til 18. oktober - altså fredag i efterårsferien. Ritzau har spurgt, hvorvidt der bliver åbnet for brug af teledata, når fristen udløber.
Rigsadvokaten svarer i en mail, at tre ting skal opfyldes, før anklagemyndigheden vil benytte teledata i retten igen.
FAKTA: Teledata er bandlyst i retterne indtil 18. oktober
Rigsadvokaten valgte 18. august at sætte en stopper for brugen af teledata som bevis i straffesager. Det skete på grund af en række potentielt alvorlige fejl i databehandlingen.
- Teledata er oplysninger om, hvilke mobiltelefoner der forbinder til hinanden, og hvilke telemaster de enkelte enheder skaber forbindelse til.
- I retten bruges oplysningerne til at underbygge påstande om, hvem der har kommunikeret med hinanden, og hvor personer har befundet sig på bestemte tidspunkter.
- Politiet kan i straffesager med en kendelse fra retten få udleveret disse data fra teleselskaberne.
- De data, som selskaberne sender - de såkaldte rådata - sendes i forskellige formater. Rigspolitiet har derfor et it-system, der konverterer oplysningerne, så alle data optræder i samme form.
- I løbet af foråret stod det klart, at der indimellem skete fejl i konverteringen, og det førte i sidste ende til, at brugen af teledata blev bandlyst i retterne af frygt for, at det ville svække tilliden til retssystemet - eller ligefrem føre til fejlagtige afgørelser.
Kilder: Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet
Nye retningslinjer udarbejdes
For det første skal en ekstern undersøgelse af problemet analyseres tilbundsgående. For det andet skal et notat om anvendelse af teledata foreligge i en endelig version og forelægges for advokat- og dommerstand.
Og for det tredje skal der udarbejdes nye retningslinjer om, hvordan anklagemyndigheden kan bruge teledata i straffesager fremover.
- Rigsadvokaturen vil fortsat arbejde for, at disse tiltag gennemføres hurtigst muligt, således at anvendelsen af teledata i straffesager - i det omfang, det er muligt - kan genoptages inden udløbet af det midlertidige stop 18. oktober 2019, skriver Rigsadvokaten i en mailen.
36 varetægtsfængslede løsladt
Fredag i sidste uge fremlagde justitsminister Nick Hækkerup (S) en redegørelse fra Justitsministeriet om det samlede forløb i teledatasagen. I den forbindelse blev en redegørelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten også offentliggjort.
Ministeren kritiserede i den forbindelse både Rigspolitiets og Rigsadvokatens håndtering af teledatasagen.
Stoppet for brug af teledata har ført til, at en række retssager er blevet udsat, og at varetægtsfængslede personer er blevet løsladt.
Rigsadvokatens seneste opgørelse er fra 4. oktober. Her havde teledatasagen ført til løsladelse af 36 varetægtsarrestanter.
Det vil sige, at personer, som anklagemyndigheden anser som kriminelle, og som af den ene eller den anden grund ikke burde være på fri fod, på grund af teledatasagen alligevel går frit omkring.
Rigsadvokaten skriver, at de retningslinjer, som er under udarbejdelse, blandt andet handler om, hvordan de såkaldte rådata skal fremlægges i retten, og i hvilket omfang der skal bruges supplerende beviser, for eksempel ekspertvidner.