Drab på Emilie Meng førte til opdagelse af telefejl

Drabssagerne om Emilie Meng og Louise Borglit var ifølge Politiken årsag til, at politiet fandt systemfejl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efterforskere slog alarm i november 2018, da der manglede teledata i sagen om drabet på Emilie Meng.

Rigspolitiet opdagede dog ikke systemfejlen, før der tre måneder senere blev fundet fejl i sagen om den knivdræbte Louise Borglit.

Det skriver Politiken mandag.

Tre af hinanden uafhængige kilder tæt på forløbet bekræfter oplysningerne over for avisen.

Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag
Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag

Store mangler i materiale

I november 2018 foretog teleteknikere en ekstraordinær gennemgang af sagen om drabet på den 17-årige Emilie Meng fra Korsør.

De konstaterede store mangler i det materiale om potentielle gerningsmænds aktivitet i telenettet, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde modtaget fra Rigspolitiet. Det oplyser centrale kilder i blandt andet politiet ifølge Politiken.

Omkring det mulige gerningstidspunkt havde politiet i et såkaldt mastesag indhentet data om aktive telefoner i området. Men de tekniske eksperter opdagede nu, at der var over en times hul i datamaterialet.

Rigspolitiet har ingen kommentarer, skriver Politiken.

SE VIDEOEN: Der har før været kritik af politiet i sagen om Emilie Meng. I august fortalte Mick Keller fra Korsør, at han kørte gennem Korsør natten til 10. juli, hvor Emilie Meng sidst er set. Han kontaktede politiet flere gange, men blev ikke indkaldt til afhøring.

Emilie Meng
Læs også
Han var i området, da Emilie Meng forsvandt - først tre år senere blev han afhørt
Emilie Meng
Læs også
Han var i området, da Emilie Meng forsvandt - først tre år senere blev han afhørt
   

I november 2018 blev Rigspolitiet "kontaktet af en politikreds angående uoverensstemmelser mellem rådata (fra teleselskaberne, red.) og konverterede data i en verserende efterforskning". Det fremgår af Rigspolitiets interne baggrundsbriefing fra 4. juni 2019, som Politiken har fået aktindsigt i.

En ny politikreds henvendte sig i februar 2019 efter at have fundet mangler i teledata i en anden efterforskning. Det var drabet i 2016 på den højgravide Louise Borglit i Herlev.

- På baggrund af at der nu forelå to uafhængige henvendelser, iværksatte NC3 en gennemgang af konverterede data i en række konkrete sager. Her blev NC3 opmærksom på en systemfejl ..., fremgår det af Rigspolitiets interne baggrundsmateriale.

Konsekvenser er uklare

Ifølge Politikens kilder er det stadig uklart, hvilke konsekvenser de manglende teledata har haft for efterforskningen af Meng-sagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der stadig står for efterforskningen, ønsker ikke at kommentere forholdet.

emilie-meng.jpg
Læs også
Få måneder efter fundet af den dræbte Emilie Meng bad politiet eksperter om hjælp
emilie-meng.jpg
Læs også
Få måneder efter fundet af den dræbte Emilie Meng bad politiet eksperter om hjælp

I sagen om drabet på Louise Borglit oplyser Københavns Vestegns Politi, at udfordringer med teledata i dag ikke ses at have haft en afgørende betydning for efterforskningen.

Begge sager er stadig uopklarede.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet arbejder på en redegørelse om fejlen og forløbet. Den skal afleveres til justitsminister Nick Hækkerup (S) inden tirsdag, skriver Politiken.

Grafik: Lonni Christiansen


Nyhedsoverblik