Boliger renoveres i tre år - imens skal 800 beboere genhuses

Otte boligblokke i Ringsted skal igennem en omfattende renovering for mere end 300 millioner kroner.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden længe rykker det helt store arbejdssjak ind i boligområdet Sønderpark i Ringsted, hvor 400 boliger skal igennem en omfattende renovering.

quote Det er en meget omfattende proces, og beboerne har stillet mange spørgsmål

Sabawon Ghazi, formand for afdeling Sønderpark i Ringsted Almene Boligselskab

Det oplyser entreprenørvirksomheden NCC og Dansk Almennyttigt Boligselskab, DAB.

Projektet ventes at tage tre år at færdiggøre og koster cirka 320 millioner kroner.

- Bestyrelsen, byggeudvalget og jeg ser frem til det her projekt, som vi har arbejdet på i mange år at gøre klar til, siger Sabawon Ghazi, der er formand for afdeling Sønderpark i Ringsted Almene Boligselskab.

Under renoveringen bliver trafikken ved den nærliggende børnehave desuden omdirigeret, så den ikke påvirkes af byggearbejdet.
Under renoveringen bliver trafikken ved den nærliggende børnehave desuden omdirigeret, så den ikke påvirkes af byggearbejdet. Foto: NCC

Det er beboerne selv, som stemte for at iværksætte renoveringen. Sidenhen er de ifølge formanden løbende blevet inddraget i projektet.

Skal bo forskellige steder

Mens renoveringen står på, skal over 800 beboere løbende genhuses andre steder.

Folk skal bo forskellige steder internt i afdelingen – primært i Sønderpark. Men hvis der ikke er plads i boligområdet, bliver der fundet andre midlertidige boliger i Ringsted.

quote Vores afdeling kommer til at spare penge

Sabawon Ghazi, formand for afdeling Sønderpark i Ringsted Almene Boligselskab

- Det er en meget omfattende proces, og beboerne har stillet mange spørgsmål til genhusningen, som DAB vil stå for. 

- På den måde kan de få svar fra eksperter, og det er vigtigt, siger Sabawon Ghazi.

Læs også
Nye boliger giver hjemløse tag over hovedet
Læs også
Nye boliger giver hjemløse tag over hovedet

Selv holder bestyrelsen nøje øje med budgettet i frygt for, at det skulle skride.

- Vi er meget opmærksomme på, om budgetrammen skrider, for så kan huslejen risikere at stige, siger Sabawon Ghazi.

Suspenderer venteliste til boliger

Under renoveringen er ventelisten for hele selskabet desuden suspenderet fra den 1. januar 2021.

Ifølge DAB, der administrerer boligerne, giver det forlængede ventetider for både interne og eksterne ansøgere på ventelisten, når beboerne skal genhuses i alle afdelinger i boligselskabet.

Sådan så boligområdet ud i 1975.
Sådan så boligområdet ud i 1975. Foto: Statens Byggeforskningsinstitut

Hvis der kommer ledige lejligheder, som ikke er relevante for genhusningssagen, vil de dog blive udlejet på normal vis.

Reducerer energiforbruget i lejlighederne

Selve boligblokken i Ringsted er opført i begyndelsen af 1970’erne og facaderenoveret i 1990’erne

Derfor får alle otte boligblokke nye facader og tage, ligesom altanerne skal renoveres. Der vil også blive udskiftet vinduer og døre.

Beboerne får samtidig nye badeværelser, der vil blive udskiftet vand- og afløbsinstallationer og etableret nye ventilationsanlæg.

Læs også
Gammelt slot solgt - det skal stedet bruges til
Læs også
Gammelt slot solgt - det skal stedet bruges til

- Renoveringen vil give afdelingen et stort løft. Bebyggelsens karakter vil ændre sig markant, hvor den arkitektoniske kvalitet løftes betydeligt, siger Julie Jürs, projektleder ved Byg og renovering i DAB, og tilføjer:

- Udførelse af den nye facade med efterisolering, samt nye vinduer og døre, vil ikke kun bidrage til æstetikken, men også reducere bygningernes energiforbrug.

Hjælper med at genopbygge Ukraine

Sabawon Ghazi glæder sig også over effekten af renoveringen.

- Hele vores afdeling bliver fremtidssikret, og udeafdelingen bliver også bedre. Vores boliger bliver sundere, det vil på langt sigt betyde, at vores afdeling kommer til at spare penge, siger han.

Læs også
Nægter at omdanne landbrugsjord til natur
Læs også
Nægter at omdanne landbrugsjord til natur

Samtidig vil renoveringen ifølge NCC være med til at sikre beboerne mindre støj fra hovedvejen og give dem mere privatliv, når der etableres haver til stuelejlighederne.

Nedrivning af de eksisterende facader og vinduer vil ifølge entreprenørvirksomheden ske nænsomt, så de kan doneres til Ukrainefonden til genbrug under genopbygningen af Ukraine.

Arbejdet begynder i juni 2024 og forventes afsluttet i oktober 2027.


Nyhedsoverblik