Rekordår for sommerhusudlejning i Odsherred - men ét sted bliver gæsterne væk

Igen i år har mange valgt at leje sommerhus i Odsherred. Det er dog ikke alle attraktioner, der er lige populære.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er nærmest ikke til at finde bare ét enkelt sommerhus, man kan leje i Odsherred Kommune. Alt er udlejet frem til den 7. august.

Sommerhusudlejningen i år slår alle rekorder, og det på trods af, at også sidste år var et rekordår.

- Sidste år var et fantastisk år, men vi har endnu mere travlt i år. Vi har heldigvis endnu flere huse, vi kan udleje. Vi har udlejet alle huse, så alt er skønt set med Feriepartner Odsherreds øjne, siger Frank Rasmussen, ejerrådgiver hos Feriepartner Odsherred.

Den store interesse for at leje sommerhus i Odsherred, hvor antallet er udlejninger er 10 procent højere end sidste år, kommer dog ikke bag på Frank Rasmussen. Udviklingen kunne de allerede se i foråret.

- Vi så allerede hen over foråret, at lige pludselig blev der booket, mere end der plejer. Hvis vi tager et år tilbage, havde vi ikke regnet med, at det skulle bliver så vildt. Selvom man nu har mulighed for at tage til Odsherred, så er der altså fuldt booket. Helt hen til august måned, så set det rigtig godt ud. 

Men også i starten af august er der ikke mere end fem til ti huse tilbage.

- Man kan være heldig, hvis man er hurtig, siger Frank Rasmussen.

Frank Rasmussen, ejerrådgiver hos Feriepartner Odsherred.
Frank Rasmussen, ejerrådgiver hos Feriepartner Odsherred. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Natur, sol og sommer 

Samme oplevelse har man også hos VisitOdsherred, der også kan mærke den store interesse.

- Vi oplever alt udsolgt. Hvis der er et feriehus til leje, så er det fyldt med mennesker lige nu. Så her er mennesker overalt. Du kan ikke gå ud og finde en overnatning i Odsherred, med mindre du tager sovepose med og selv finder et sted at lægge dig, siger Claus Rex, turistchef i VisitOdsherred.

Læs også
Populært streetfood-marked skaber parkeringskaos
Læs også
Populært streetfood-marked skaber parkeringskaos

Han oplever, at det særligt er standene, der trækker, når det er godt vejr. Det samme gør naturen. 

- Det er i høj grad naturen, det er det at være i et feriehus, det er strandene, men det er også oplevelserne for eksempel de gode fødevarer, kulturoplevelserne og den internationale geopark. Det trækker enormt mange mennesker, siger Claus Rex. 

Claus Rex, turistchef i VisitOdsherred.
Claus Rex, turistchef i VisitOdsherred. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Gæsterne bliver væk

Selvom der er mange mennesker i Odsherred, både på strandene, gågaden og på de flere streetfoodmarkeder, så er der flere steder, hvor turister og sommerhusgæster bliver væk. 

Et af de steder er Museum Vestsjælland, der har oplevet en nedgang i besøgstallet på 60 procent på de tre museer, der ligger i Odsherred Kommune, i forhold til sidste år. På flere af Museum Vestsjællands andre museer i regionen ligger besøgstallet helt nede på 10-19 procent i forhold til 2020.

- Det er som om hele Danmark er på besøg i Odsherred, men på museerne, der oplever vi desværre i år et vigende besøgstal. Det er simpelthen ikke så godt, som det var sidste år, som til gengæld også var et rekordår for os, siger Britta Tøndborg, chef for forskning og kunst på Museum Vestsjælland.

Læs også
Sommerhuspriser galoperer afsted – sjællandske kommuner fører an i vild stigning
Læs også
Sommerhuspriser galoperer afsted – sjællandske kommuner fører an i vild stigning

Museets eget bud på, hvorfor der er færre besøgene, på trods af at mange igen i år holder ferie i Danmark, er, at der stadig er coronarestriktioner. 

- Museerne har ikke på samme måde kunne modtage gæster uden coronarestriktioner. Man skal stadig have coronapas, og det oplever vi simpelthen er en barriere i forhold til planlægning. Man springer måske de oplevelser over, som kræver en ekstra indsats, siger Britta Tøndborg.

Det samme mener Claus Rex, der også mener, vejret spiller en rolle.

- Vi oplever især, at museerne lider lige nu. Sidste år væltede folk ind på vores museer. Det ser vi desværre ikke i år. Vi har også set, at nogle af vores koncerter har haft svært ved at udsælge. Vi har en teori om, at det er svært at gennemskue reglerne. Hvad med mit mundbind? Skal jeg have en coronatest? Hvor kan jeg blive testet? Det virker som en showstopper. Det gode vejr koster også lidt på besøgskassen, siger Claus Rex. 

Vil hellere på stranden

Lørdag var TV2 ØST i Odsherred for at tale med nogle af de mange gæster i sommerhusene. 

Alle vi talte med fortrækker de udendørs aktiviteter fremfor dem, der foregår indendørs, når vejret er godt.

- Vi er ikke rigtig på museum om sommeren. Der er det vigtigt at være udenfor og slappe af, være på stranden og ellers bare nyde det, siger Anja Jessen fra Hedehusene.

Læs også
Folk valfarter til sommerhusområder - går i eksil under coronakrisen
Læs også
Folk valfarter til sommerhusområder - går i eksil under coronakrisen

Det samme mener Dan Sørensen fra Gislinge.

- Nu har vi været her i 10 år, og nogle somre har det regnet, så der har vi trukket indenfor, men på grund af corona og vejret, så er det oplagt vi er udenfor. 

Ifølge Danmarks Statistik var der 1,8 millioner overnatninger i feriehuse i juni måned i hele landet.


Nyhedsoverblik