Sommerhuspriser galoperer afsted – sjællandske kommuner fører an i vild stigning

Danske sommerhuse koster 24 procent mere end for et år siden. Tre kommuner i TV2 ØST’s sendeområde har oplevet største stigninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er blevet væsentligt dyrere at købe sommerhus i Danmark det seneste år.

Faktisk er den gennemsnitlige pris for et sommerhus her i landet steget med 24 procent siden april sidste år. I toppen af listen ligger tre kommuner fra TV2 ØST’s sendeområde, der i den grad trækker gennemsnittet op.

Holbæk Kommune fører an med en prisstigning på hele 71 procent det seneste år. Derefter kommer Vordingborg og Odsherred kommuner med stigninger på henholdsvis 50 og 48 procent.

Det skriver boligsiden.dk på baggrund af tal fra Boligsidens Markedsindeks.

- Salgspriserne på sommerhuse er steget markant det seneste år i takt med, at der er indgået flere og flere sommerhushandler, og udbuddet af sommerhuse er faldet. Den tendens har vi set over hele sommerlandet, selv om sjællænderne dominerer listen over kommuner med de største stigninger, udtaler Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Runder milepæl

I Holbæk Kommune var kvadratmeterprisen for sommerhuse på 9.713 kroner i april sidste år, mens man i dag gennemsnitligt skal slippe 16.607 kroner per kvadratmeter, hvis man vil købe sommerhus i den nordvestsjællandske kommune.

Læs også
Ægtepar tog hurtig beslutning og købte sommerhus: - Der ikke var noget at leje
Læs også
Ægtepar tog hurtig beslutning og købte sommerhus: - Der ikke var noget at leje

I Vordingborg Kommune er kvadratmeterprisen i samme tidsrum gået fra 12.301 kroner til 18.469 kroner.

- Salget af sommerhuse er steget meget i de klassiske sommerhusområder, og i takt med at der er blevet tyndet godt ud på hylderne, har køberne søgt alternativer, siger Birgit Daetz til Boligsiden.dk.

- Nogle kigger mod flexboliger, andre bygger sommerhuset selv, mens andre igen vælger en anden beliggenhed. Det er kommet kommuner som Holbæk og Vordingborg til gavn, idet salget af sommerhuse her er steget meget det seneste år, og det har fået priserne til at følge med op, fortsætter hun.

Til TV2 ØST bekræfter Kasper Pedersen, der er partner i EDC i Vordingborg, at interessen for sommerhuse i området er steget.

- Når vi sætter et sommerhus til salg, er der ti mulige købere. Nogle af dem står så med et par ekstra 100.000 kroner, som får prisen til at stige.  

Læs også
Flexboliger hitter - et billigere alternativ til sommerhuse
Læs også
Flexboliger hitter - et billigere alternativ til sommerhuse

I landets største sommerhus-kommune Odsherred er prisen steget fra 16.649 kroner til 24.464 kroner per kvadratmeter, og den hjælper derfor med at trække landsgennemsnittet op forbi 20.000 kroner per kvadratmeter sommerhus - for første gang siden 2010.

Også Næstved Kommune, der er at finde på sjettepladsen over største prisstigninger, bidrager i den retning, da prisen for en kvadratmeter sommerhus nu er på 28.580 kroner mod 21.200 kroner sidste år.

- Der er syv sjællandske kommuner i top 10, og selvfølgelig er Odsherred og Gribskov blandt dem. Det er to af de kommuner, vi altid taler om, når det drejer sig om sommerhuse. Det gør vi, fordi der er mange handler, og fordi de to kommuner rummer kendte områder som blandt andet Rørvig, Tisvildeleje og Gilleleje, siger Birgit Daetz.

Læs også
Rift om sommerhuse: 142 procent flere bookinger end sidste år
Læs også
Rift om sommerhuse: 142 procent flere bookinger end sidste år

Det seneste års prisstigning betyder, at et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter koster over 300.000 kroner mere end for et år siden, fremgår det af Boligsidens Markedsindeks.

Guldborgsund, Slagelse og Kalundborg kommuner indtager henholdsvis 11.-, 12.- og 16.-pladsen på listen over største prisstigninger på sommerhuse siden april 2020.

Nedenfor kan du se de 20 kommuner, der har oplevet størst procentvis stigning i priserne på sommerhuse siden april 2020.

KommuneKvadratmeterpris april 2020Kvadratmeterpris april 2021Procentvis stigning
Holbæk9.71316.60771%
Vordingborg12.30118.46950%
Odsherred16.64924.64648%
Langeland11.29815.68639%
Lejre13.03917.91437%
Næstved21.20028.58035%
Frederikssund13.20517.77635%
Hedensted16.21521.77634%
Odder23.90431.94034%
Gribskov25.54633.91933%
Guldborgsund12.26615.87129%
Slagelse14.36318.55829%
Bornholm16.24020.04723%
Mariagerfjord9.77712.04523%
Nordfyns16.67320.48323%
Kalundborg13.19816.16522%
Halsnæs21.37425.58620%
Vesthimmerland10.27612.10818%
Syddjurs17.59120.34116%
Ringkøbing-Skjern14.90417.20415%

Kilde: Boligsidens Markedsindeks


Nyhedsoverblik