Det er den største bygning på Lolland fra vikingetiden, som vi kender til.
Vikingehallen har ligget fremtrædende i landskabet og har formodentlig været et imponerende bygningsværk omkring år 900.
Den minder mere om et oppustet langhus
Men hvis man spørger arkæologerne, hvorfor den gamle vikingehal, der er fundet ved Rødbyhavn, egentlig blev bygget, og hvad den blev brugt til, så begynder de at klø sig i håret.
For trods omfattende undersøgelser, er der nemlig ikke nogen gode forklaringer disse spørgsmål.
- Bygningen er atypisk - både i den måde, som den er bygget på, og den måde, som den ligger i landskabet. Den skiller sig helt ud fra det, som man ville forvente at se, siger Bjørnar Måge, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.
Han var udgravningsleder ved udgravningen af hallen, der skete som led i de indledende arbejder på at konstruere landanlæggene i forbindelse med Femernforbindelsen.
Hallen dukkede i 2021 frem af mulden på en bakketop nær havet .
Var omgivet af små værksteder
Det har ifølge museumsinspektøren været et imponerende bygningsværk på 49,8 meter i længden og knap otte meter i bredden.
Samtidig var der hele seks indgange til hallen, der har ligget omgivet af små værksteder omkring 30 meter fra det, der tolkes som en lille bebyggelse eller landsby i området.
Her er indtil videre 13 bygninger blevet dateret til at være samtidige med hallen.
- Det specielle er, at hallen ligesom er for lille i forhold til de andre haller, som vi kender. Den minder mere om et oppustet langhus end en af de kongehaller, som vi ser i for eksempel Lejre på samme tidspunkt.
- Det er som om, at det nogen på en måde har villet bygge en hal, men ikke havde kræfterne til den samme type bygningsværk som de fine havde, siger Bjørnar Måge.
Kongehallen i Lejre fra netop denne tid er den største hal, vi kender i Denmark. En rekonstruktion blev her åbnet for offentligheden i Sagnlandet Lejre i sommeren 2020.
En fattig fyrstes værk?
Hallerne er en af de ting, som huskes fra vikingetiden gennem sagn og myter - ligesom med sagnkonger, de største vikingeskibe og de mest kendte sværd.
Men bygningen på Lolland har ikke de bugede vægge, der ellers typisk set på bygninger i samtiden. Desuden er den mindre, end arkæologer ville vente at finde.
Det er spøjst
Selvom Bjørnar Måge ikke tøver med at kalde hallen for blandt de største bygninger i hele riget - og ret sikkert nok den største bygning på Lolland, så var det uden tvivl et meget mindre bygningsværk end de store kongehaller.
- Den har været kortere, smallere og lavere end i Lejre, siger han og tilføjer:
- Og selvom et areal på 367 kvadratmeter lyder stort for os almindelige boligejere, så har det kun været halvdelen af det tilsvarende areal i den store kongehal i Lejre.
Bjørnar Måge undrer sig dog over, hvad hallens funktion har været.
- Det er lidt mærkeligt, fordi huset her ligger tilbagetrukket og højt oppe, så alle kunne se det. Vi finder værkstederne, men ingen steder finder vi indikationer på hverken særlig rigdom eller handel. Det er helt tomt.
- Vi finder lidt keramikstår, men det virker nærmest som om, at nogen har bygget en lille hal, og så har ladet være med at bruge den bagefter, siger Bjørnar Måge.
Bygningen har med stor sandsynlighed kun haft en etage.
Og mens de øvrige huse i området har ligget i øst-vestlig retning, så bryder denne mønsteret og ligger i stedet på skråt i forhold til de andre med en retning sydvest mod nordøst.
- Det er spøjst. Også at vi ikke finder spor efter de ting, vi finder i andre haller. Der er hverken spor efter fest, forsvar, handel, religiøs aktivitet eller for den sags skyld hverdagsliv, siger han.
Samtidig med store vikingetogter
I dag er der ikke noget at se af hallen, der kun var bevaret som mørke aftegninger i jorden, hvor dens stolper har stået.
Fire forskellige kulstof 14-analyser viser, at den er blevet bygget i årene mellem 886 og 950. Mest sandsynligt i slutningen af 900-tallet.
Vi har undersøgt hele området med metaldetektor
Det er med andre ord umiddelbart efter, at en stor dansk hær havde hærget England og etableret et dansk rige under kongen Gudrum, Gorm - og i øvrigt igen belejret Paris.
Gudrum havde tilnavnet den Gamle. Men det er ikke den samme person, som en generation eller to senere flyttede ind i Jelling.
På denne tid nævnes i stedet kongenavnene Gnupa og Sigtryg på runesten i Hedeby.
Fra samme tidsperiode ses en masse aktivitet omkring Rødby Fjord, der dengang skar sig ind i landet.
Der er dog hverken fundet guld, sølv, penge eller andet af værdi i området omkring den gamle hal.
- Vi har undersøgt hele området med metaldetektor. Men vi finder faktisk ikke andet end det, som man ville forvente at finde et sted, hvor bønder har boet og levet i mange år, siger Bjørnar Måge.
Han understreger, at området mere eller mindre permanent har huset en bebyggelse i omkring 2.000 år, da hallen bygges.
Hallen og dens landsby har dog ligget meget udsat i forhold til havet, og ligger på den måde anderledes end mange øvrige haller fundet fra vikingetiden.
- Måske kan en forklaring på det tilsyneladende fravær af rigdom være, at man er blevet plyndret eller ikke har villet gøre sig sårbare ved plyndring.
- Under alle omstændigheder, så er hallen ikke blevet brændt af eller tilsyneladende blevet ødelagt. Det er bare som om, at man er holdt op med at bruge den på et tidspunkt - og faktisk bliver hele området efter vikingetiden forladt i flere hundrede år, siger Bjørnar Måge.
Selvom der fortælles om haller fra vikingetiden og jernalderen generelt i sagaerne, så troede man dog ikke rigtig på deres eksistens, før man i 1986 fandt en hel gruppe haller i Gammel Lejre.
De seneste år er en række andre haller fra perioden dukket op rundt omkring i Danmark.
Blandt andet blev en anden og muligvis noget ældre hal fundet i Fuglebjerg ved Næstved i 2019.