Arkæologer finder dyb voldgrav på vikingeborg på Falster

For første gang i et år graver arkæologerne igen på det store borganlæg på Falster - allerede på førstedagen af udgravningen dukkede vigtige spor op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En voldgrav, spor, der tolkes som fundament til bygninger, og en række forskellige tegn på menneskelige konstruktioner.

Det er blandt fundene i en udgravning, som Museum Lolland-Falster i disse dage gennemfører på det store borganlæg Trygge midt på Falster.

Det er første gang i et år, der graves i den gamle borg, der var i brug gennem hele vikingetiden og langt ind i middelalderen.

quote Det er meget interessant

Leif Plith Lauritsen, udgravningsleder, Museum Lolland-Falster

- Vi har for første gang fundet spor af voldgrav omkring borgen. Og det tyder på, at den har været dyb - indtil flere meter. Det er meget interessant. For selvom vi hele tiden har gået ud fra, at der ville være en voldgrav, så er det første gang, at vi rent faktisk finder den, siger arkæolog Leif Plith Lauritsen, der er leder af årets udgravninger på borgen.

Der er samtidig fundet spor, som kan være opdelinger af borgens område - og der er fundet stensætninger ved sydvolden, der sandsynligvis har været fundament for et eller flere bindingsværkshuse i den tidligste middelalder.

Den store søgegrøft under udgravningen. I forgrunden måles der op, mens der i baggrunden fortsat graves. Pindene i jorden markerer mulige fund.
Den store søgegrøft under udgravningen. I forgrunden måles der op, mens der i baggrunden fortsat graves. Pindene i jorden markerer mulige fund. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

- Vi er i gang med en begrænset prøveudgravning, og derfor er det interessant, at vi i løbet af få dage alligevel har gjort så mange fund. Der er dog i det store og hele tale om præcis den type fund, som vi ville forvente at finde et sted som her, siger Leif Plith Lauritsen.

Middelalderhuse kan fortælle historie

Han fremhæver fundet af det, der ligner fundamenter af såkaldte syldsten til et eller flere bindingsværkshuse nær sydvolden. Stenene løftede tømmeret i husene fri af jorden, så træet holdt længere.

- Vi ser meget tit, at resterne af denne type fundament ødelægges af pløjning. Der er også sket skader her - men vi kan stadig se, hvordan de lå. Det er meget lovende for at få mere viden om borgen, siger Leif Plith Lauritsen. 

Han gætter ud fra fundet på, at der er tale om et hus, der har målt omkring 15 meter på den ene led og seks-syv meter på den anden. Han understreger dog, at det er for tidligt at sige noget om det med sikkerhed.

Udgravningen i 2021 består af lave søgegrøfter, der skal give et billede af, hvor det kan være interessant at grave yderligere.
Udgravningen i 2021 består af lave søgegrøfter, der skal give et billede af, hvor det kan være interessant at grave yderligere. Foto: Museum Lolland-Falster

Denne type bindingsværkshuse begyndte at blive bygget i Danmark i slutningen af vikingetiden.

- Det kan være her, at kong Valdemars mundskænk boede, da han søgte tilflugt på borgen under Vendernes store angreb i 1158. Men det er jo bare gætteri. Men det er meget interessant, at der kan have været bindingsværkshuse her. Vi er ikke langt fra det sted, hvor vi sidste år fandt tegn på brændt lerklining, der tilsyneladende var kørt op på volden efter en brand. Det kan være blevet gjort som oprydning efter en brand i et hus som dette, siger Leif Plith Lauritsen.

Dyb voldgrav

Også fundet af voldgraven er interessant. Ud over, at det kan give ny viden om borgens forsvar, så har man i andre borganlæg gjort mange fund i voldgraven. Eksempelvis har man i voldgraven ved ringborgen Trelleborg ved Slagelse fundet et særdeles velbevaret skjold i jorden fra Harald Blåtands tid. Træet i skjoldet stammer fra Norge.

- Voldgraven har været dyb, og det ser ud til, at den del af volden på et tidspunkt er blevet skubbet ud i den for at fylde den op. Nok efter at borgen blev opgivet, og man ville bruge jorden til marker. Derfor kommer vi heller ikke ned i bunden af graven i denne omgang, siger Leif Plith Lauritsen.

quote Det er meget interessant, at der kan have været bindingsværkshuse her

Leif Plith Lauritsen, udgravningsleder, Museum Lolland-Falster

En af opdagelserne i årets udgravning er også, hvad man ikke ser spor af. Der har været teorier om, at der måske kunne være rester af en tidlig by bag voldene - men sådan nogle spor er ikke dukket op.

Hele graveholdet undersøger et fund af en række sten under udgravningen på Falster. Billedet er taget i en pause i arbejdet.
Hele graveholdet undersøger et fund af en række sten under udgravningen på Falster. Billedet er taget i en pause i arbejdet. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

- De helt tidlige byer, som vi kalder ur-byer, havde et helt særligt udseende. Og så er det ikke nok, at vi finder spor efter huse. Men det udelukker naturligvis ikke, at der kan være rester af en urby andre steder på borgen, end hvor vi graver, siger han.

Ny viden skal fastslå, hvor der skal graves i fremtiden

Hvor arkæologerne sidste år gravede i området omkring borgens volde, så foregår udgravningen i år i en lang grav fra midtervolden til sydvolden, og i enkelte tværgående sidegrave i det store borgområde. Fordi der er tale om en prøveudgravning, så må arkæologerne ikke grave dybere end nogle centimeter under under det jordniveau, hvor ploven år efter år har fjernet spor.

- Vores undersøgelser skal være med til at fastslå, hvor vi skal koncentrere arbejdet med at udforske borgen i de kommende år. Men det er klart, at vi på denne måde jo ikke opdager ting, der ligger en halv eller en hel meter under jordniveauet, siger Leif Plith Lauritsen.

Mens nogle ting umiddelbart kan genkendes, når de findes - så er en række fund dog ikke umiddelbart til at gennemskue betydningen af.

quote Der vil fortsat være mange spørgsmål at opklare omkring borgen - nok flere end før

Leif Plith Lauritsen, udgravningsleder, Museum Lolland-Falster

- Når vi eksempelvis finder tre stolpehuller på en række på tværs af vores søgegrøft, så kan det være svært at sige, hvad det er for en konstruktion, som de indgår i - om nogen. Samtidig kan der måske være flere hundrede år mellem to fund gjort få meter fra hinanden. Derfor vil der fortsat være mange spørgsmål at opklare omkring borgen - nok flere end før, siger Leif Plith Lauritsen.

Et udsnit af graveområdet set ovenfra. Her ses fundamenter fra middelalderhuse på billederne.
Et udsnit af graveområdet set ovenfra. Her ses fundamenter fra middelalderhuse på billederne. Foto: Museum Lolland-Falster

Under arbejdet er der dog ikke kun gjort fund, som kan forbindes direkte med borgen. Der er også fundet spor efter affaldshuller fra ældre romersk jernalder på stedet. Disse huller kan være op til 1.000 år ældre end borgen selv. Fundene indeholder blandt andet tidstypisk keramik.

Tester ny teknik

En del af udgravningerne på borgen handler også om at afprøve en ny teknik udviklet af forskere på DTU Space.

De har forbedret en kendt, men lidt usikker teknik, og skaber ved hjælp af avancerede målinger af jordens magnetfelt kort over området, som arkæologer efter planen i fremtiden skal kunne bruge i stedet for at lave en prøveudgravning, ligesom den, der gennemføres nu.

- Det er en meget spændende teknik. Det er for tidligt at komme med konklusioner - men det ser på mange måder lovende ud. Der er mange fund, hvor de forudsiger, at der er mange fund, og få, hvor de forudsiger, at der er få fund. Det er noget, som vi vil arbejde videre med at sammenligne, når vi er færdig med vores undersøgelse, siger Leif Plith Lauritsen.

Årets undersøgelse blev afsluttet fredag. Der er endnu ikke planer om at gennemføre et arrangement med åben udgravning på borgen, som det var tilfældet sidste år. 

Arkæolog Leif Plith Lauritsen undersøger et fund under udgravningen af vikingeborgen på Falster. Gravemaskinens skovl bruges her til at give skygge til undersøgelsen.
Arkæolog Leif Plith Lauritsen undersøger et fund under udgravningen af vikingeborgen på Falster. Gravemaskinens skovl bruges her til at give skygge til undersøgelsen. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST