- Det her er et virkelig stort anlæg. Det har virkelig krævet meget arbejde at lave.
Sådan siger arkæolog og museumsinspektør Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster til TV2 ØST.
Det er ikke den lokale bondemand, der står bag. Det her har krævet en betydelig styrke og et betydeligt bagland
Der er tale om et forsvarsværk, hvor der er gravet lave huller i jorden i lange linjer og rækker - efter alt at dømme som forsvar mod en fremrykkende, fjendtlig hær. Og der er tale om et meget stort anlæg.
Museum Lolland-Falster har indtil nu opmålt 770 meter af bæltet, men museet anslår, at det kan være op mod dobbelt så langt.
Det betyder, at der forsigtigt anslået vil være mindst 10.000 huller i anlægget. Måske flere. Ved lignende anlæg i Jylland er bælterne kombineret med spidse pæle. Samlet set har anlægget skulle forsinke og besværliggøre fjendtlige styrkers fremrykninger fra Lollands sydkyst.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Vi mener, at anlægget er bygget omkring en kilometer fra kysten imellem to ufremkommelige vådområder, sådan så angribende fjender er blevet styret og standset i deres fremrykning ind på Lolland, siger Bjørnar Måge.
Han mener, at det er en lokal krigsherre eller fyrste, der står bag byggeriet.
- Det er ikke den lokale bondemand, der står bag. Det her har krævet en betydelig styrke og et betydeligt bagland at kunne opføre, siger han.
Artiklen fortsætter under billederne.
Anlægget er ifølge museet bygget samtidig med, at Romerriget dominerede magtforholdene i Europa. Perioden kaldes i Danmark for ældre jernalder eller slet og ret romersk jernalder.
I Hoby ved Dannemare, ikke langt fra hulbæltet, har man fundet en rig fyrstegrav fra den romerske jernalder. For at forbinde hulbæltet til fyrsten kræver det dog nøjagtige dateringer fra hulbæltet. Det er dog ikke lykkes at gennemføre endnu.
En konkret trussel
Første gang man stødte på hulbæltet var i 2013. Siden er der blevet gennemført to mindre udgravninger af bælterne. Den aktuelle udgravning er dog den første, der for alvor viser, hvor stort anlægget var.
Arkæologerne fra Museum Lolland-Falster mener, at bæltet er blevet opført ved en enkelt lejlighed, og at det derefter har mistet sin betydning.
Havde vi ventet fem-ti år med at grave anlægget ud, så ville der nok ikke være noget tilbage
- Vi finder ikke tegn på, at bæltet er blevet vedligeholdt, efter at det er blevet opført. Herefter har det fået lov til at forfalde. Det kan være bygget under optakten til et slag, men kan også være en reaktion på en konkret trussel, hvor man ville sikre sig, at man havde tid til at forsvare sig mod en fremrykkende fjende, siger Bjørnar Måge.
Den ældre del af jernalderen var en periode med stor uro i Danmark. Der er fundet tegn på store slag mange steder i landet, hvor fjender fra blandt andet Norge og Østeuropa har angrebet de danske kyster.
- Det er desværre ikke sådan, at en romersk historiker har beskrevet de skærmydsler, som skete heroppe mod nord. Derfor har vi heller ikke konkrete historiske facts, som vi kan binde fundene op på. Men det er klart, at der har været en anledning til at sætte sådan et stort arbejde i gang. Ellers ville man ikke gøre det, siger Bjørnar Måge.
Artiklen fortsætter under billedet.
Som moderne minefelter
Bjørnar Måge sammenligner bæltet med nutidige minefelter, der som disse hulbælter har til formål at forsinke fremrykningen af fjender, og som passer sig selv, mens man kan forberede et forsvar.
Teknikken kaldes også for Cæsars liljer, der er en forsvarsteknik, som har været brugt med stor succes så sent som i Vietnamkrigen, hvor Viet Cong brugte det mod amerikanske soldater.
- Det tager tid og rigtig megen arbejdskraft at anlægge sådan et stort forsvarsværk. Og det er kun noget, som ville give mening at lave, hvis der var en stormand, der stod bag det. Det kunne kun forsinke en fremrykkende hær, så ens egen hær kunne komme på plads, og man kunne måske beskyde angriberne med pile fra tårne bag hulbæltet, siger han. Resterne af disse eventuelle tårne er dog ikke fundet endnu, siger Bjørnar Måge.
Artiklen fortsætter under billederne.
Der er indtil nu kun fundet tre hulbælter øst for Lillebælt, men der er fundet en række bælter i Jylland. Dette hulbælte er dog anderledes, fordi det er meget bredere end de jyske bælter.
Desværre er hulbæltet på Lolland tæt på at være ødelagt, og der er ikke bevaret mange fund i området.
- Her har været pløjet i mange år, og havde vi ventet fem-ti år med at grave anlægget ud, så ville der nok ikke være noget tilbage. Mange steder er kun de nederste fem centimeter af bæltet blevet bevaret. Det betyder også, at vi eksempelvis ikke har fundet spor af pæle, og at vi endnu ikke har kunnet lave en sikker videnskabelig datering af dette anlæg, siger Bjørnar Måge.
Museet vil onsdag aften invitere interesserede med på en direkte transmitteret åben udgravning via video på facebook.
Denne transmission kan findes her: https://www.facebook.com/events/2492254024208823/