- Runernes form ændrer sig over tid, og ordenes bøjninger ændrer sig også. På den måde kan vi se efter ældre eller yngre træk.
Sådan siger lektor Rikke Steenholt Olesen fra Københavns Universitets institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.
Hun er tirsdag turleder på et arrangement for 34 runeeksperter på Lolland, der med øjne og fingre skal undersøge fire runesten fundet i området.
Især en af stenene er interessant: Sædingesten - en sten, der måske rummer et stykke af Danmarks allertidligste royale historie - nemlig navnet på Dronning Thyras første ægtemand.
Et ægteskab, der ifølge teorien fandt sted før hun mødte den mand, der senere blev kendt som Gorm den Gamle, den første danske konge, der indgår i den officielle kongerække.
Vigtig datering
Især dateringen af stenen er afgørende - og det er en af de ting, som de 34 runeeksperter skal kigge på under besøget på Lolland.
- Det er jo svært at datere en inskription på en sten. Men der er ting, som vi kan arbejde med, siger Rikke Steenholt Olesen.
Undersøgelsen foretages af Foreningen af nordiske feltrunologer, der er inviteret til området af Museum Lolland-Falster, og som har deltagere fra alle skandinaviske lande.
Sædingestenen blev fundet af en bondemand i 1850'erne nær Holeby på Lolland, og teksten på stenen er svær at tyde.
Den tolkes dog normalt som:
Thyra lod gøre denne sten … Krog sin ægtemand, men han var [dengang] den allerstærkeste af alle særsveere og syddaner/sydmænd. Kval åd ham/høvdingen, den bedste af nordboerne, han var da særsveernes bane … død
Teksten og tolkningen har gennem tiden udløst et hav af diskussioner blandt eksperter i runeskrift i Danmark.
For sætter stenen, der i dag står i forhallen til Stiftsmuseet i Maribo, rent faktisk navn på dronning Thyras første ægtemand - og var navnet Krog? Og betyder ordet "særsveere", at Krog var en svensk konge i Danmark?
Det har flere historikere ment igennem tiden. Andre har dog afvist tolkningen af stenen, og mener i virkeligheden, at der står:
Thorvi lod denne sten udføre efter sin ægtefælle Krog; men han var (da) den stærkeste af alle. Særsveerne og syddanernes kval åd (dræbte ham) ham af nordmænd (nordboere) den bedste. Han var da særsveernes ?uk (åg eller ende).
Samtidig med sten i Jelling?
Især den afdøde runolog og historiker Erik Moltke har sat fokus på stenen, som han har argumenteret for var samtidig med den store Jellingsten - den, hvor Harald Blåtand skrev, at han var Thyras søn, og at han havde kristnet Danmark.
Rikke Steenholt Olesen kalder det, at mange ser stenene, for meget vigtigt.
- Vi, der arbejder med runer, har den udfordring, at vi tit arbejder med andres tolkninger af stenene. Når vi læser runer på sten, så er der tit truffet nogle beslutninger i forhold til tolkninger. Og de kan få stor betydning for andres arbejde. Derfor er store, praktiske feltture vigtige for os, siger hun.
Håber på ny viden
Museum Lolland-Falster har gennem de seneste år gjort en række fund fra vikingetiden på Lolland og Falster.
Mest kendt er naturligvis den store borg fra vikingetiden nær Virket på Falster - men også fundet af en række bosættelser fra vikingetiden på Lolland er med til at gøre stenen og dens tekst mere aktuel. Samtidig har der de seneste år været stadig mere fokus på dronning Thyra og hendes rolle.
Ikke kun Sædingestene, men også Skovlængestenen, Tågerupstenen og Tillitzestenen skal undersøges i forbindelse med besøget på Lolland. Alle fire sten er skrevet i runer, men vurderes umiddelbart at stamme fra meget forskellige tider.
- Vi tror for eksempel, at stenen i Tillitze er yngre, fordi Eske Sulkesøn har rejst stenen over sig selv. Og det at rejse sten for sig selv er en tradition, som ikke var normal i vikingetiden, men derimod i kristen tid. Derfor tror vi ikke, at den er så gammel, siger Rikke Steenholt Olesen.
Hun tør ikke sige, at hun håber på et stort gennembrud eller en tilføjelse til kongerækken - et negativt resultat er også godt, siger hun.
- Håbet er først og fremmest, at vi får lavet grundige undersøgelser af genstandene. Det betyder meget, når vi sidder tilbage ved skrivebordene og skal arbejde videre med fundene, siger Rikke Steenholt Olesen.