Nye undersøgelser af vikingeborg på Falster overrasker arkæologerne

Nye dateringer rykker for forståelsen af den store vikingeborg på Falster. Især én ting overrasker arkæologerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom det snart er et helt år siden, at der sidst blev gravet i det store borganlæg Trygge på Falster, så fortsætter borgen med at overraske de arkæologer og studerende, der gennemførte undersøgelsen.

Efter mange måneders ventetid er dateringer fra udgravningen nemlig klar. Det er kulstof-14-undersøgelser af trækul fundet i forbindelse med udgravningen, der er færdige. 

- Det har været ventetiden værd, fordi målingerne faktisk er med til at give os en helt ny viden om, hvordan borgen blev opført, siger Leif Plith Lauritsen, der er arkæolog og borgforsker ved Museum Lolland-Falster.

quote Det kommer bag på mig, at midtervolden har den alder, den har

Leif Plith Lauritsen, arkæolog og borgforsker ved Museum Lolland-Falster

Kulstof-14-dateringer kan fastslå, hvornår for eksempel det trækul og de græstørv, der er fundet på borgen, rent faktisk levede. Dateringerne er stadig underlagt en række usikkerheder på måske halvtreds eller hundrede år i hver retning - men dateringerne sætter en ramme for, hvornår træet kan være fældet og tørvene gravet.

Konstruktionsplanen for borgen på Falster kan populært sagt beskrives som et timeglas i syd-nordlig retning. Der er lidt mere end 500 meter mellem timeglassets top og bund. På den østlige side af borgen ligger en stor sø, mens der på vestsiden var en stor mose. Rundt om hele borgen har der været en vold, der har været højest mod nord og syd. Midt i timeglasset har en tværgående vold delt borgen op i to halvdele.

Grafik: Tryk på 'play' for at se en illustration af, hvordan vikingeborgen menes at have set ud i vikingetiden.

Det er den største vikingeborg, der er fundet.

- Målingerne viser, at borgen, som den står nu, tilsyneladende er bygget nærmest på en gang efter en samlet plan. Det understøtter vores arkæologiske undersøgelser, der siger, at den senest i vikingetiden har fået den form, som den holdt i den tidlige middelalder, siger Leif Plith Lauritsen.

Alderen er en overraskelse

Han lægger ikke skjul på, at det er en overraskelse.

- Det kommer bag på mig, at midtervolden har den alder, den har. Dateringerne viser, at der er bygget omkring år 770 og år 894 - og vi kan se, at der også er bygget på den både før og siden, siger Leif Plith Lauritsen.

Det giver ny viden om borgen.

- Jeg havde forestillet mig, at man havde startet med at befæste borgen i nord og syd, nok hvor nord- og sydvolden ligger i dag. Det kan dog også være, at man har bygget en borg, som så senere var blevet udvidet. Lige nu, med de få dateringer vi har af nordvolden, er det nok mest oplagt sådan, at midtervolden var den oprindelige nordvold - hvis altså ikke borgen fra starten er anlagt som den store borg, den er i dag. Jeg tror dog mest på, at borgen blev bygget i sin nuværende form, og at midtervolden delte den op. Det er meget tydeligt, at denne mellemste vold er planlagt til at forsvare sig overfor angreb fra nord, siger han.

- Det overrasker os, at midtervolden har stort set samme alder som nordvolden og sydvolden. Det udelukker, at borgen er blevet bygget i etaper. Der har været en stor samlet plan bag det hele - og det er nok ensbetydende med, at der også har stået en magtfuld person bag borgens opførelse flere hundrede år, før Harald Blåtand ifølge stenene i Jelling samlede Danmark, siger Leif Plith Lauritsen.

Sådan så det ud, da en gruppe studerende i sommeren 2020 udgravede dele af vikingeborgen Trygge på Falster.
Sådan så det ud, da en gruppe studerende i sommeren 2020 udgravede dele af vikingeborgen Trygge på Falster. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Vi havde teorien allerede under udgravningen, og det bliver nu bekræftet af kulstof 14-målingerne. Der har i vikingetiden været nogle meget magtfulde personer i det nuværende Danmark - og en af dem har haft sin gang på Falster. Der skal en del magt til, før man kan udkommandere den arbejdsstyrke, som har været nødvendig for at bygge så stort et borganlæg, siger han. 

Vikingetiden defineres i England som startende fra den 8. juni 793, hvor klosteret Lindisfarne blev overfaldet og nedbrændt - herhjemme bruger man en lidt mere løs definition, der i højere grad forbindes med udviklingen af vikingeskibene. De dukkede op i løbet af 700-tallet.

Udbygget under Harald Blåtand

Selvom borgen er ældre end Harald Blåtand, så viser udgravningen, at den blev bygget langt større i løbet af 900-tallet.

- Det er meget spændende, fordi det muligvis er sket under Harald Blåtands styre. Spørgsmålet er så, om det er Harald Blåtand selv, der har udbygget borgen her, samtidig med at han byggede de cirkelrunde Trelleborge - eller om det er en modstander, der bekæmpede den nyligt døbte konge fra Jelling, siger Leif Plith Lauritsen.

En stærk modstander, som vi kender til i dag, er Svend Tveskæg. Han menes at være en uægte søn efter Harald Blåtand, og blev senere en af de store danske vikingekonger.

Svend Tveskæg forbindes i flere historier - heriblandt hos Saxo - med Lolland, Falster og Sydsjælland.

Arkæologer graver i den gamle sydvold på Trygge Slot.
Arkæologer graver i den gamle sydvold på Trygge Slot. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Han stod i flere år bag en voldsom opstand mod Harald Blåtand - der endte med, at kongen blev dræbt, efter historien et sted i det nuværende Polen hos Jomsvikingerne, vikingetidens måske mest hårdkogte lejesoldater.

Kort efter drabet tog Jomsvikingerne Svend Tveskæg til fange efter et overraskelsesangreb i Grønsund. Han blev holdt som gidsel, men blev løskøbt af især kvinder fra Lolland, Falster og Sydsjælland. Som tak for dette fik kvinderne i disse områder en særligt udvidet arveret - muligvis rettigheder, som de havde mistet, da Danmark skiftede religion til kristendommen.

Tegn på kamp

Fæstningen på Falster har i dette tidsrum været ramt af kamp - og det er sket en række gange gennem historien.

- Vi kan se, at borgen gentagne gange er blevet ramt af brand, og derefter er blevet genopbygget - og vi kan i nordvolden se, at borgen er blevet udbygget og forstærket mindst fem gange. I disse lag ligger der trækul. Det tolker vi, som om at borgen har været i kamp, siger Leif Plith Lauritsen.

Arkæologerne har endnu ikke været nede i de nederste lag af borgen, og kan derfor ikke sige, hvornår den er blevet bygget. En boreprøve lavet i den sydlige del af volden gav desværre ikke ny viden.

Selvom borgen viser tydelige spor efter at have været aktiv gennem hele vikingetiden, så er de første volde dog nok bygget i jernalderen.

På dette tidspunkt var der i Danmark indtil flere tilflugtsborge, der set på afstand godt kunne minde om borgen fra Falster. Alene på Lolland kender man til to tilflugtsborge.

Volden nær indgangen til borgen er i dag golfklub.På billedet ses bagerst borgvolden, og forrest en rampe, der leder op til borgen.
Volden nær indgangen til borgen er i dag golfklub.På billedet ses bagerst borgvolden, og forrest en rampe, der leder op til borgen. Foto: Jakob Olling

Leif Plith Lauritsen tror dog ikke på, at borgen ender som en tilflugtsborg.

- Jeg vil mene, at den borg vi ser i vikingetiden er meget mere end en tilflugtsborg. Det her er ikke et primitivt opført bygningsværk, som det lidt er tilfældet med nogle af de andre tilflugtsborge. Det er en nøje gennemtænkt befæstning, som både har krævet en meget struktureret bygherre. Samtidig har det krævet enorme ressourcer at opføre og bemande borgen. Måske kan det i sin spædeste start være startet som en tilflugtsborg, men det har meget tidligt totalt skiftet betydning. Hvor tilflugtsborgene kun blev brugt i anledning af ydre trusler, så har formålet her været et andet. Denne befæstning har været en magtfaktor - minimum på Falster i de år, som vi kalder vikingetiden. Måske også før - men helt sikkert bagefter, siger han.

Palisade var ikke så gammel

Under udgravningen sidste sommer blev der fundet spor af en palisade på nordvolden. Den overraskede på grund af sin konstruktion, der i første omgang lignede den indhegning, der under Harald Blåtand var bygget omkring gravhøjene og kirken i Jelling.

quote At det har været aktivt i måske 600 år og igennem denne lange periode har påvirket historien, gør det helt sensationelt

Leif Plith Lauritsen, arkæolog og borgforsker ved Museum Lolland-Falster

I første omgang var det nærliggende at se det som en forbindelse mellem de to steder - men det viser dateringerne dog ikke er tilfældet.

- Palisaden på nordvolden er fra den sidste tid af vikingetiden eller den første del af middelalderen. Samtidig er det bygget anderledes. Der er tale om en bullvæg - og den pæl, som vi har fået dateret, har nok haft en eller flere efterfølgere. Vi kan i hvert fald se, at toppen af volden er blevet gravet væk - nok da borgen blev opgivet, og marken skulle dyrkes, siger Leif Plith Lauritsen.

Han tror, at der vil være spor efter palisader længere nede i borgen. 

- Der er tre-fire meters vold under det sted, vi fandt pælen. Det kan vi se ud fra en boreprøve,som vi lavede i nordvolden, siger han

Palisaderne lå to-tre meter nede i volden - men kan måske forbindes til en anden kendt hændelse, som, vi ved, ramte borgen.

Dateringerne viser, at træet i palisaderne er fældet imellem 1021-1158 - og især det sidste årstal er interessant. Det var nemlig dette år, at en stor vendisk hær ifølge Saxo angreb borgen - men måtte opgive angrebet, og fortsætte deres plyndringstogt til andre danske mål.

Den meget lange brugstid på borgen er en af de ting, som forbløffer Leif Plith Lauritsen.

- At det har været et kæmpestort borganlæg er imponerende i sig selv. Men at det har været aktivt i måske 600 år og igennem denne lange periode har påvirket historien, gør det helt sensationelt, siger han.

Der vil sommeren igennem blive arbejdet videre med vikingeborgen. Der planlægges dog ikke større udgravninger på borgen i år.