I 80 år har Dronning Alexandrines Bro ledt trafikken sikkert over Ulvsund mellem Sjælland og Møn. Ifølge Vejdirektoratet kan broen stå længe endnu og bliver derfor løbende inspiceret grundigt.
Men senest er noget kommet i vejen for disse inspektioner.
Som noget nyt er vejmyndigheden gået over til at inspicere broen med droner. Det er en mere effektiv og sikker arbejdsmetode end manuel inspektion – altså lige indtil man blev klar over, at et par vandrefalke har udset sig broen som yngleplads.
I forhold til droneeftersyn har ornitologen rådet os til at lade være med at flyve, når vandrefalkene yngler, og det vil vi gerne tilgodese
- Det betyder, at eftersynet af broen bliver lidt forsinket, fortæller Lene Højris Jensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratets bygværksafdeling, med ansvar for blandt andet vedligehold af alle danske, statsejede broer.
Hun forklarer, at inspektionerne er vigtige for broens fremtidige eksistens.
- De bruges til at udpege det arbejde, som skal laves fremadrettet som en del af ti-årsbudgettet for broen, forklarer hun.
Ifølge Lene Højris Jensen er Vejdirektoratet bekendt med, at der er en redekasse på broen. Derfor har vejmyndigheden også ved andre arbejder på broen tilpasset planerne efter falkenes yngletid.
- I forhold til droneeftersyn har ornitologen rådet os til at lade være med at flyve, når vandrefalkene yngler, og det vil vi gerne tilgodese – og så holder vi øje med, hvornår der er fri bane igen, siger Lene Højris Jensen.
Verdens hurtigste
Det var ornitolog Bjarne Hemmingsen fra Møn, der opdagede en mulig konflikt mellem det ynglende vandrefalkepar og drone-flyvningerne.
Han har fulgt vandrefalkene på Mønbroen siden 2006 og indrapporterer til Dansk Ornitologisk Forenings artskoordinator for vandrefalk om årets resultat.
- Jeg har i mange år holdt øje med falkene (på Mønbroen, red.). Hvornår de lægger æg, hvornår de er udruget, og hvor mange unger de får. Så derfor, da jeg en dag for nylig kom derud, så jeg, at der fløj en drone ved broen, siger han og tilføjer:
- Man ved, at nogle rovfugle reagerer temmelig voldsomt på droner og kan kollidere med dem. Det er mig bekendt ikke set med vandrefalke. Men ud fra et forsigtighedsprincip har jeg et ønske om, at man venter med at flyve tæt på redekassen til efter sommerferien.
Og derfor tog Bjarne Hemmingsen via dronepiloten kontakt til Vejdirektoratet.
Vandrefalk er som art – ifølge Den danske rødliste – truet, og herhjemme yngler der i omegnen af 14-15 par hvert år.
- De yngler gerne på klipper og klinter, men fordi vi i Danmark ikke har så mange af dem, ses de også yngle på broer og ved kystnære kraftværker, hvor man har sat redekasser op, forklarer Bjarne Hemmingsen, der lader forstå, at der på flere måder er tale om en fascinerende fugl.
- Det er en mellemstor rovfugl – og blandt falke en af de største, siger han videre og tilføjer:
- Det er verdens hurtigste fugl, som kan nå hastigheder, du ikke fatter: Over 350 kilometer i timen. Jeg har set det – det er vildt imponerende.
Nyt kuld næsten hvert år
Redekassen på Mønbroen har eksisteret siden 2006 i et forsøg på at give den truede fugleart bedre levevilkår.
For os er det meget rart, at vi med redekassen ved, hvor på broen, de slår sig ned, når de er her
- I 2010 blev der første gang ynglet i kassen. Med to undtagelser har der været ruget unger ud i kassen hvert eneste år siden – selv under den store renovering (2012-2016, red.) blev der ynglet på trods. Så man kan ikke sige, de er blevet jaget væk, fortæller Bjarne Hemmingsen og tilføjer:
- Jeg oplever, at Vejdirektoratet, COWI som rådgivere og forskellige entreprenører på broen generelt har taget hensyn til vandrefalkene.
I år ruger falkene ifølge Bjarne Hemmingsen skjult i kassen, så det har ikke været muligt at se, hvornår falkeparret gik i gang med at ruge.
- Men den 5. april så jeg hannen og hunnen skifte plads – så der har de i vært fald været i gang med at ruge. Og det gør de i 30-32 dage, før æggene klækker. Der går ca. 40-42 dage, før ungerne er flyveklar, siger han.
Godt med redekasser
De ynglende vandrefalke påvirker ikke kun inspektionerne af broen. Også et igangværende reparationsarbejde af broens strømpiller er blevet justeret.
- Vi arbejder i de fag, hvor der ikke hænger en redekasse, hvis vandrefalkene yngler, forklarer Lene Højris Jensen fra Vejdirektoratet.
Hun fortæller også, at selvom det ved første øjekast kan synes kontraproduktiv med en redekasse på en bro, når falkene ender med at påvirke arbejdet med inspektionen af broen – så er virkeligheden en ganske anden.
- Den første kasse, der blev sat op i 2006, blev på et tidspunkt i så dårlig stand, at falkene ikke var interesserede i at bruge den. I stedet for fandt de andre steder på broen at bygge rede, hvor det ikke var hensigtsmæssigt med en rede. Så for os er det meget rart, at vi med redekassen ved, hvor på broen, de slår sig ned, når de er her, siger Lene Højris Jensen.
Ifølge Bjarne Hemmingsen har der i nogle år været op til fire falkeunger, som kom på vingerne fra redekassen på Mønbroen. Det er også set andre steder, men fire unger er også det højst kendte antal unger for vandrefalke i Europa.