Det er en yderst sjælden ynglefugl og ligeså fåtallig trækgæst i Danmark.
Lærkefalken.
Alligevel lykkedes det fotografen Per Rasmussen at fange et billede af en lærkefalk, da den holdt en kort pause ved Oringe nær Vordingborg.
Billedet er taget helt ud til havet på den lille pynt, der ligger ud mod Kirkegrunden syd for Vordingborg.
Lærkefalken er slank med lange, spidse vinger og kort hale. Og så er den altså nem at forveksle med blandt andet vandrefalken - men man kan kende lærkefalken på dens røde bukser.
Falken yngler på agerland eller i åbne skove nær moser, fugtige græsenge, hedestrækninger og overdrev. Lærkefalken ses især på træk mellem maj og juni og mellem august og oktober.