På en mark ved Store Lind på Møn stikker en sten op af jorden. Umiddelbart ser den ikke specielt stor ud, men det er den.
Faktisk er det en af landets allerstørste sten og for små to uger siden var et hold forskere fra DTU Space og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) ude med avanceret måleudstyr for at forsøge at vurdere størrelsen på stenen.
- Stenen rammer en volumen på 140 kubikmeter, og vi vurderer, at den vejer 370 ton, siger geolog Henrik Granat fra GEUS.
Artiklen fortsætter under billedet.
Store usikkerheder
Forskernes umiddelbare hypotese var, at stenen kunne tage konkurrencen op med landets tredjestørste sten, Høvængestenen, der ligger på Lolland og er vurderet til at veje 400 ton. Et regulært Game of Stones, kaldte forskerne det.
Men kæmpestenen på Møn kom altså til kort - og dog. Der er nemlig store usikkerheder ved målingen af stenen.
- Størrelsen på Høvængestenen er jo også en vurdering. Det er svært, fordi der er så meget af den nye sten, der ligger under jorden. Og der er jo ingen af dem, der har været oppe på en badevægt, siger Henrik Granat.
Målingerne på stenen på Møn har en usikkerhed på plus-minus 50 procent.
- Det er jo temmelig meget, siger Henrik Granat.
- Men hvis man tror på de 370 ton, snupper stenen på Møn lige akkurat en fjerdeplads. Hvis man er meget optimistisk på Møns vegne og siger plus 50 procent, så ender den på en andenplads, og hvis man siger minus, så er det en sjetteplads. Den er i hvert fald i top ti.
Artiklen fortsætter under videoen.
Er kommet med indlandsisen
Planen er, at et nyt hold forskere skal forbi stenen i den nærmeste fremtid og forsøge at måle stenen på en anden måde. På den måde kan man sammenligne målingerne og komme lidt nærmere et endeligt facit.
Det er svært, fordi der er så meget af den nye sten, der ligger under jorden. Og der er jo ingen af dem, der har været oppe på en badevægt
Men om stenen er landets anden-, fjerde- eller sjettestørste sten, laver ikke om på, at den er interessant. I hvert fald hvis man spørger Henrik Granat. For hvor er stenen kommet fra?
- Stenen er kommet med indlandsisen som stort set resten af Danmark, og hvad vi har af jord og sand og ler og sten og kæmpesten. De er kommet fra Sverige eller Norge i forskellige isfremstød inden for de seneste to millioner år, siger forskeren.
- Så vi kiggede meget på, hvilken bjergart stenen er, fordi det kan være med til at fortælle, om den kommer fra Sverige eller Norge.
Kan måske være fra Bornholm
Og her er forskeren nået frem til en lettere overraskende konklusion – dog stadig med store usikkerheder, fordi forskerne kun har set et lillebitte hjørne af stenen.
Jeg synes altså, at det ligner en vanggranit, og hvis det er det, så er det simpelthen en bornholmer, der er flyttet til Møn
- Jeg synes altså, at det ligner en vanggranit, og hvis det er det, så er det simpelthen en bornholmer, der er flyttet til Møn. Blandt kæmpestenene har vi en enkelt anden vanggranit, som ligger på Knudshoved Odde tæt ved Vordingborg, siger Henrik Granat.
Og der er nogle tegn, der peger i retning af, at stenen kommer fra solskinsøen.
- Stenen har nogle sorte pletter, der er karakteristisk for vanggranitten. Og ser man på placeringen af Bornholm i forhold til Møn, så ligger den lige på det, vi kalder flydelinjen – den vej, som isen har taget under det yngste isfremstød. Der kom isen fra øst lige henover Bornholm og til Møn, så det er bestemt ikke usandsynligt, at det er en bornholmer.
Har fået et navn
Jeg håber da lidt, at nogen vil gøre en indsats for at få stenen fritlagt en lille smule, så der bliver en lille seværdighed langs Camønoen
Det er 15-20.0000 år siden, at indlandsisen kom fra øst og gik henover Møn. Derfor må man formode, at kæmpestenen har ligget der lige så længe. Stenen ligger på Marienborg Gods’ jord, og de har derfor også fået lov til at navngive kæmpestenen: Marienborgstenen er valget faldet på.
- Der er rigtig mange, der interesserer sig for det her og synes, det er sjovt. Så jeg håber da lidt, at nogen vil gøre en indsats for at få stenen fritlagt en lille smule, så der bliver en lille seværdighed langs Camønoen, og så vi andre geologisk interesserede får lidt mere at se på. Det synes jeg da, den har fortjent. Men det er jo helt op til godset, hvad de synes, siger Henrik Granat.
Henrik Granat er står også bag hjemmesiden kaempesten.dk, hvor du på nedenstående kort kan se, hvor 119 kæmpesten ligger rundt omkring i landet.