De store broer her i regionen, som forbinder øer og fører veje over sunde og fjorde, er i gennemsnit mere end 60 år gamle – og den ældste blev åbnet for trafik for næsten 90 år siden.
For flertallet af broernes vedkommende kan de med det rette vedligehold og reparationer stå længe endnu.
Derfor går Vejdirektoratet, der har ansvaret for majoriteten af de danske broer og tunneler, igen i år i gang med en række opgaver, som skal bidrage til at forlænge levetiden. Det fortæller Iben Maag, der er projektchef for drift og vedligehold af bygværker i Vejdirektoratet.
Det er min mission, at de ældre broer skal vedligeholdes
- Vores største broer binder landet sammen. Folk, der bor i nærheden af broerne, er afhængige af dem i deres dagligdag, hvad enten de kører på arbejde, henter børn eller passer deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi løbende holder dem ved lige, siger hun.
80 år gammel bro levetidsforlænges
I alt har Vejdirektoratet identificeret 22 broer og tunneler landet over, som i år skal have udført reparationer og vedligehold med det formål at levetidsforlænge de vigtige færdselsårer.
Blandt dem er den 80 år gamle bro mellem Sjælland og Møn, der bærer det officielle navn Dronning Alexandrines Bro.
Hvert døgn kører der i snit op mod 7.000 biler over broen, der forbinder Kalvehave på Sjælland med Møn.
Der skal ret meget til, før det bedre kan betale sig at bygge nyt
Dronning Alexandrines Bro blev åbnet for trafik midt under den tyske besættelse af Danmark i foråret 1943. Broen var ind til 1985, hvor Farøbroerne stod klar, den eneste faste forbindelse til øen, ligesom den i dag er eneste vej for cyklister og fodgængere.
Ved sin indvielse i 1943 var Dronning Alexandrines Bro Danmarks tredjestørste bro, næstefter Storstrømsbroen og den første Lillebæltsbro. Festlighederne, som blandt andre Dronning Alexandrine, Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid deltog i, blev foreviget i denne video fra Det Danske Film Institut af Dansk Film Co.
Men tidens tand har sat sit præg, hvor de gamle bropiller, der bærer broen de 746 meter fra kyst til kyst, nu trænger til at blive repareret.
- Det er min mission, at de ældre broer skal vedligeholdes og blive ved med at vedligeholdes indtil det ikke længere kan betale sig – og der skal ret meget til, før det bedre kan betale sig at bygge nyt, forklarer Iben Maag og tilføjer:
- Det er også mere bæredygtigt at holde de gamle broer ved lige.
Vejdirektoratet forventer over de næste ti år, at det i gennemsnit vil koste små seks millioner kroner om året at drive og vedligeholde Mønbroen. Heri indgår såvel det forestående som forventede fremtidige vedligeholdelsesarbejder på broen.
Ifølge Iben Maag kan man ikke sætte et konkret tal på, hvor længe en bro som Mønbroen vil kunne holde endnu.
- Der er ingen bagkant, for der bliver ved med at komme projekter, fordi vi tror på, at den bliver ved med at holde. Man skal også huske på, at broen er et varemærke for lokalområdet, siger hun.
I perioden 2012-2016 fik Dronning Alexandrines Bro således ny belægning, ligesom hele oversiden af broen fik udskiftet kantbjælker og rækværk. Her blev der også udført en række pletvise reparationer af betonkonstruktionerne under brobanen, ligesom hele brobanens underside blev beskyttet med en særlig overfladebehandling.
For de øvrige broer og tunneler, som Vejdirektoratet nu går i gang med at vedligeholde, spænder opgaverne over alt fra udskiftning af belægning, fuger, isolering, mekaniske komponenter til maling og betonreparationer.
Blandt andet skal Guldborgsundtunnelen fra 1988 have et nyt ventilationsanlæg, imens de 38 år gamle Farøbroer skal have udskiftet lejerne mellem brodækket og bropillerne.
Disse lejer er essentielle, da de gør det muligt for broen at tilpasse sig udsving i temperaturen.
Omfanget af de trafikale påvirkninger på det enkelte bro- og tunnelarbejde vil løbende blive opdateret på Vejdirektoratets trafikkort.
Konkret er der dog tale om begrænsede trafikale påvirkninger på de varslede bro- og tunnelarbejder her i regionen, oplyser Iben Maag.
Årets vedligeholdelsesarbejde udføres på grund af vejrfølsomme arbejder hovedsageligt i perioden forår til sensommer. Vejret er nemlig helt afgørende for flere af de reparationer, som Vejdirektoratet skal udføre på broerne.
Derfor er de lagt i en periode, hvor temperaturerne er jævnt høje set over hele døgnet, og med færre timer med nedbør, oplyser vejmyndigheden.
Aktuelt er man også på Storebæltsbroen i gang med at lægge ny asfalt, hvilket i perioder betyder, at trafikken er omlagt og hastigheden nedsat til 80 kilometer i timen.