Ny asfalt på Storebæltsbroen kan spare bilisterne penge

Lavbroen over Storebælt skal have ny asfalt efter 25 år. En del af den bliver en særlig type, der sparer både penge og CO2.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den over seks kilometer lange lavbro på Storebæltsbroen skal have ny asfalt efter påske - og som noget nyt skal en del af broen have en særlig type asfalt, der kan spare bilisterne penge og skåne klimaet.

Lavbroen forbinder Fyn med Sprogø, og den nuværende asfalt har ligget der, siden lavbroen blev etableret for 25 år siden.

Det er entreprenørvirksomheden NCC, der skal udføre opgaven for Sund & Bælt.

- Vi er glade for, at vi vandt opgaven på lavbroen. En af vores formænd, som var med til at lægge asfalten, da lavbroen blev etableret, skal være med igen. Det glæder han sig til, siger produktchef i NCC, Bjarne Bo Lund-Jensen.

Til gavn for klimaet

På Østbroen mellem Sjælland og Sprogø blev der i efteråret udlagt en traditionel type asfalt, mens der på landanlæggene uden for Vestbroen mellem Sprogø og Fyn skal udlægges en mere klimavenlig type asfalt kendt som "KVS".

Storebæltsbroen åbnede i 1998. Broen består af Vestbroen, også kaldet lavbroen, og Østbroen (på billedet) som er højbroen. Broerne mødes på Sprogø midt i Storebælt
Storebæltsbroen åbnede i 1998. Broen består af Vestbroen, også kaldet lavbroen, og Østbroen (på billedet) som er højbroen. Broerne mødes på Sprogø midt i Storebælt Foto: Sund og Bælt

Det er grundet højbroens svævende konstruktion ikke muligt at bruge den klimavenlige asfalt tilstrækkeligt, sammenlignet med det faste underlag på land. Asfalten på højbroen er derfor valgt ud fra levetiden.

Den klimavenlige KVS-asfalt er en god idé på længere sigt, fortæller Bjarne Bo Lund-Jensen.

Læs også
Storebælt opsætter vindafskærmninger for at forebygge uheld
Læs også
Storebælt opsætter vindafskærmninger for at forebygge uheld

- Fremstillingen af den traditionelle brobelægning er faktisk mere klimavenlig end produktionen af KVS-asfalten, da KVS-asfalten har en klimabelastende råvare. Men asfalten er mere bæredygtig på den lange bane.

Den CO2-reducerende KVS-asfalt er nemlig kendetegnet ved, at den er lettere for dækkene at køre på, da belægningen giver mindre rullemodstand mellem dæk og vej. Derved bruger biler og lastbiler mindre brændstof, og på den måde reduceres CO2-udledningen til gavn for klimaet, mens bilisterne sparer lidt på benzinen.

Fra motorvej til Storebæltsbro til motorvej

Udover at producere og lægge de mange tons asfalt skal NCC også fræse den gamle, slidte asfalt af broen, hvorefter den skal bruges i nye vejbelægninger.

- Asfalt er genanvendeligt, fordi bindemidlet bliver tyndt, når det varmes op. På den måde kan vi lave ny asfalt af den gamle, siger produktchefen.

På højbroen bruges en mere traditionel asfalt, da broens konstruktion ikke gør det muligt at bruge den CO2-reducerende KVS-asfalt
På højbroen bruges en mere traditionel asfalt, da broens konstruktion ikke gør det muligt at bruge den CO2-reducerende KVS-asfalt Foto: Sund og Bælt

NCC kommer på Storebæltsbroen til at bruge 30 procent gammel asfalt, som oprindeligt kommer fra en motorvej. Den gamle asfalt fra Storebæltsbroen bliver også genanvendt i et nyt projekt, måske til et nyt motorvejsprojekt, fortæller Bjarne Bo Lund-Jensen, produktchef i NCC. 

Sund og Bælt oplyser i et skriftligt svar til TV2 ØST, at asfaltarbejdet på Vestbroen er opdelt i to perioder af cirka 3 uger. 

Læs også
Alternativ vejbelægning kan bidrage til den grønne omstilling
Læs også
Alternativ vejbelægning kan bidrage til den grønne omstilling

I foråret er arbejdet planlagt til at foregå i uge 15, 16 og 17 og måske 18 i vestgående retning. Til efteråret laves asfalten i østgående retning. 

Arbejdet udføres om natten med. Her bliver trafikken omlagt til dobbeltrettet trafik, hvor trafikken omlægges til den anden halvdel af broen. 

Det gør man, ifølge Sund og Bælt, fordi det generer færrest muligt, samtidig med at det giver mulighed for at skabe et arbejdssikkert og trafikfrit område i den ene side af broen.

Alle kørespor er åbne om dagen, dog indimellem med nedsat hastighed. 


Nyhedsoverblik