I 1943 var Peter med til at indvie ikonisk bro - nu fejrer han dens 80 års fødselsdag

Da Dronning Alexandrines Bro åbnede i 1943 skabte det endelig en fast forbindelse mellem Sjælland og Møn. Peter Nordmand var med til indvielsen. Lørdag var han igen med til broens fødselsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ståldragerne i de smukke buer i Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn er 80 år gamle. Alligevel står de stadig flot, og lørdag er broen ligesom på sin indvielsesdag omgivet af en dybblå himmel og en frisk vind, der får flagene til at blafre.

Også Peter Nordmand holder sig godt. Trods de 87 år, så fejler hverken benene eller hovedet noget - og nu som dengang er der fart på, når han krydser broen.

Mønbroen, Dronning Alexandrines Bro
Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

- Jeg kan godt huske, at de byggede den. De store buer, der stod i vandet, mens de stadig arbejdede på at bygge broen. Det var et enormt arbejde, siger han.

Så den blive bygget

Dengang boede Peter Nordmand i Kalvehave på Sjælland, lige ved broen - så kan kunne følge den på nært hold. Kort efter åbningen af broen flyttede han til Bogø - men nu bor han i Frederikssund.

Læs også
Indviet under krigen - nu skal 80 år gammelt vartegn have forlænget sin levetid
Læs også
Indviet under krigen - nu skal 80 år gammelt vartegn have forlænget sin levetid

Dronning Alexandrines Bro markerer i disse dage, at det er 80 år siden, at bygningsværket åbnede. Dengang under Anden Verdenskrig kom 30.000 mennesker til indvielsen, hvor også dronningen, kronprinsen og kronprinsessen medvirkede.

Der var Dannebrogsflag overalt. Og selvom hele scenen blev filmet og sendt ud til biografer over hele landet, så skulle man virkelig kigge godt efter for at se de tyske soldater, der selvfølgelig også var tilstede ved arrangementet. 

VIDEO: Oplev indvielsen af broen i 1943:

Dengang løb de lokale over broen efter indvielsen og mødte hinanden på midten - og nu 80 år senere er der igen løb på broen. Jubilæet bliver nemlig fejret med et broløb arrangeret af lokale ildsjæle. Lørdag er der dog plads til alle på fortovet på broen.

- Se, det er mig, der går der. En lille dreng på syv år, siger han og peger på et billede.

Den smukkeste bro

Dengang gik ham sammen med en kæmpe flok børn og spejdere over det nye bygningsværk. I dag går han der med familien - og det går så stærkt, at de andre har svært ved at følge med.

Et brugerfoto af Dronning Alexandrines Bro. Arkivfoto.
Et brugerfoto af Dronning Alexandrines Bro. Arkivfoto. Foto: Vicki Endsgaard

- Jeg er smed. Det er fantastisk godt arbejde, den her bro. Det kan jeg se. Se, den er nittet sammen ligesom Lillebæltsbroen. Den slags gør man ikke i dag, siger han.

Læs også
Vigtigt broarbejde bremset - verdens hurtigste fugl har lagt æg
Læs også
Vigtigt broarbejde bremset - verdens hurtigste fugl har lagt æg

Peter Nordmand synes dog stadig, at den aldrende bro er rigtig fin.

- Det er den smukkeste bro. Især når du kommer fra Sjællandssiden. Den er flot, siger han

Broen kostede for 80 år siden seks millioner kroner at bygge. Det er omtrent samme beløb, som man alene i år skal bruge på at vedligeholde broen.

Mønbroen passeres i dag af omkring 7.000 bilister i døgnet.


Nyhedsoverblik