Nyhedsoverblik

Forholder sig tavse om drab i psykiatrien

I mere end tre år har familien til dræbte Stine Kitt Jørgensen håbet på, at lokale politikere ville forsøge at kigge på udfordringerne i psykiatrien, som de mener drabet er en konsekvens af.

Den 39-årige kvinde blev dræbt af en medpatient på en lukket psykiatrisk afdeling i Vordingborg.

Selvom myndighederne nu er færdige med at efterforske drabet og sikkerheden på Oringes lukkede afdeling, vil det ansvarlige Social- og Psykiatriudvalg i Region Sjælland ikke lade sig interviewe.

Udvalget består af i alt 11 folkevalgte politikere, der repræsenterer seks forskellige partier, men samtlige 11 politikere har takket nej for nu til et tv-interview om vilkårene i psykiatrien i forbindelse med drabet på Stine Kitt Jørgensen.

I stedet peger alle udvalgsmedlemmerne på næstformanden, Jan Herskov (DF), og formanden, Tina Boel (SF), som svarer skriftligt på TV2 ØST´s 22 spørgsmål i sagen.

Her i blandt spørgsmål om, hvad mener de om, at farlige patienter, der er visiteret til retspsykiatrien, ender i almenpsykiatrien på grund af pladsmangel.

TV2 ØST har senest kunne afsløre en række nye forhold omkring afdelingen, blandt andet at drabsmanden aldrig skulle have været placeret på Oringe i første omgang. 

Læs også
Politikere er tavse om drab i psykiatrien
Læs også
Politikere er tavse om drab i psykiatrien