Datter fik Gitte til at satse hele forretningen på miljø og klima

Gitte Noah-Roed blev inspireret af sin datters grønne valg, og satsede derfor hele butikken på bæredygtige produkter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bilen er blevet forvist fra Gitte Noah-Roeds garage i Nyråd lidt udenfor Vordingborg. Her bugner det i stedet for med kasser fra gulv til loft med varer til hendes nyåbnede webshop, der slår sig op på bæredygtige produkter til hjemmet.

Idéen – den er ikke hendes egen – men er derimod inspireret af datteren, der har fået sin mor overbevist om at vælge det grønne til.

quote Det gjorde, at jeg også syntes, jeg ville gøre noget for vores klima og miljø

Gitte Noah-Roed, indehaver, Green by Noah

- Vi kan jo ikke alle sammen gøre alt, derfor må vi gøre en smule alle sammen, siger datteren Caroline Abraham.

Og det har hun fået sin mor til at gå med på.

- Hun begyndte at købe andre tandbørster end dem af plastik, hun havde kødfrie dage – inden hun blev vegetar – det gjorde, at jeg også syntes, jeg ville gøre noget for vores klima og miljø, tilføjer Gitte Noah-Roed.

Bæredygtighed vinder frem

På den måde er Gitte Noah-Roeds nye webbutik blevet lavet med et særligt benspænd, som er styrende for både produktion, indpakning og levering.

 
  Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

- Det er et bæredygtigt brand, og vi har udelukkende produktion i Europa. Så de produkter, vi sælger, er bæredygtigt producerede, eller så er det et bæredygtigt materiale, fortæller Gitte Noah-Roed.

Tine Wendell
Læs også
Stor efterspørgsel på hjemmesyede mundbind – stofbutikker kan ikke følge med
Tine Wendell
Læs også
Stor efterspørgsel på hjemmesyede mundbind – stofbutikker kan ikke følge med

Før arbejdede Gitte Noah-Roed i sundhedsvæsnet, men har nu skiftet karriere for at gøre noget godt for miljø og klima – og det mantra vinder ifølge ekspert i forbrugeradfærd Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia indpas hos stadig flere.

quote Det er særligt de helt unge – dem fra 15-18 som siger, at bæredygtig er en af de vigtigste ting

Dorte Wimmer, ekspert i forbrugeradfærd, Retail Institute Scandinavia

- Bæredygtighed er en af de store tendenser, vi har set de seneste år – som bestemt ikke har tabt styrke under coronakrisen, siger hun.

Stort arbejde

For Gitte Noah-Roed har beslutningen om at forfølge de grønne visioner stillet store krav. Både til produkterne...

- Det er sengetøj lavet af 100 procent økologisk bomuld. Det er farvet med naturfarve, som er restprodukter fra fødevareproduktionen. Her er det farvet med rosmarin.

b453b6d3-c06e-4bf4-819b-653e8922679c.jpg
Læs også
Ung iværksætter fra Falster fik kæmpe investering i Løvens Hule
b453b6d3-c06e-4bf4-819b-653e8922679c.jpg
Læs også
Ung iværksætter fra Falster fik kæmpe investering i Løvens Hule

...og for at blive opdaget af kunderne:

- Man skal kunne seo (søgemaskineoptimere, red.), google adds (annoncer, red.) og man skal kunne Facebook og Instagram. Det er en udfordring overhovedet at blive vist på Google, forklarer den nystartede iværksætter, der har set et marked for bæredygtige interiørprodukter til hjemmet.

 
  Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Ifølge Retail Institute Scandinavia er det særligt de helt unge i aldersgruppen 15-18 og voksne over 57 år, der lægger vægt på at bæredygtighed er det vigtigste, når de køber ind.


Nyhedsoverblik