Bygherre sætter dato for fast forbindelse

To tredjedele af den nye Storstrømsbro er på plads. Ifølge bygherren ventes broen at nå sammen på midten om fem måneder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden den 31. oktober 2024 vil det være muligt at gå tørskoet fra kyst til kyst over den nye Storstrømsbro.

Sådan lyder prognosen fra Vejdirektoratet, der står i spidsen for byggeriet af den 3,8 kilometer lange bro.

quote Selvom vi lukker hullet og får en fast forbindelse fra kyst til kyst, så er der stadig lang vej til projektet er færdigt

Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet

- Vi forventer, at der er fast forbindelse hele vejen over i efteråret – til oktober 2024. Det er klart mit bedste bud på nuværende tidspunkt, siger Niels Gottlieb, der er projektchef for byggeriet hos Vejdirektoratet.

- Til den tid vil det være muligt at gå fra den ene kyst til den anden over den nye bro, tilføjer han.

Der mangler på nuværende tidspunkt cirka 1100 meter ud af broens samlede længde på 3,8 kilometer, før de to broender mødes på midten.
Der mangler på nuværende tidspunkt cirka 1100 meter ud af broens samlede længde på 3,8 kilometer, før de to broender mødes på midten. Foto: Vejdirektoratet

På nuværende tidspunkt mangler der cirka 1100 meter af brodækket, for at det kan nå sammen på midten.

Her skal en 102 meter høj pylon bære brodækket hen over sejlrenden i 26 meters højde med et frit spænd til hver side på hver 160 meters længde.

- Selvom vi lukker hullet og får en fast forbindelse fra kyst til kyst, så er der stadig lang vej, til projektet er færdigt, understreger Gottlieb og tilføjer:

- For de to gennemsejlingsfag skal til den tid stadig hænges op i skråstagene til pylonen. Det arbejde vil køre fra efteråret og stykke ind i foråret 2025.

Projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet fortæller, at projektet nu er nået så langt, at man er begyndt nedtællingen til målet.
Projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet fortæller, at projektet nu er nået så langt, at man er begyndt nedtællingen til målet. Foto: Morten Tiirikainen - TV2 ØST

Sammenlignet med for et halvt år siden, er arbejdet på broen generelt blevet lettere. Navnlig fordi brodækket tilbage i januar blev landfast ved Masnedø.

- Det betyder, at der er en masse arbejde, som er blevet væsentligt nemmere, fordi du både kan få, folk og materialer derud uden at sejle, forklarer projektlederen.

I januar 2024 blev den sidste brodrager hejst op på plads ved Masnedø, og broen blev dermed landfast i begge ender.
I januar 2024 blev den sidste brodrager hejst op på plads ved Masnedø, og broen blev dermed landfast i begge ender. Foto: Morten Tiirikainen - TV2 ØST

Byggeriet af det, der skal blive Danmarks tredjestørste bro, næstefter Øst- og Vestbroen på Storebælt, ser dermed også ud til at blive forskånet for yderligere forsinkelser.

Læs også
Italiensk bygget bro forsinket igen og igen - men nu er der fart på byggeriet
Læs også
Italiensk bygget bro forsinket igen og igen - men nu er der fart på byggeriet

Ifølge de oprindelige planer skulle der nemlig allerede have kørt både biler og tog over broen, hvor den nuværende plan fra 2021 hedder færdig bro i 2025 for biler og 2027 for tog.

- Tidsplanen er mere klar nu. Der er ikke længere så store usikkerheder i tidsplanen, som der har været, siger Gottlieb.

Der er dog også andre årsager til at være forsigtig optimist.

- Det drivende gennem det sidste lange stykke tid har været produktionen af elementer i fabrikken på Masnedø.

- Det seneste halve år har en brodrager forladt støbehallen hver 14. dag, hvor det til at starte med tog dobbelt så lang tid, forklarer Niels Gottlieb. 

Elementerne til broen bliver støbt på Masnedø. Inden længe starter arbejdet med den sidste brodrager.
Elementerne til broen bliver støbt på Masnedø. Inden længe starter arbejdet med den sidste brodrager. Foto: Vejdirektoratet

Det er også her, at man inden længe vil gå i gang med det, som skal blive den afgørende brik i at binde broen sammen.

- Vi er ved at nærme os starten på den sidste brodrager. Her går man i gang med at binde stålskelettet sammen om nogle måneder, lyder vurderingen fra projektchefen.

Danmark tredjestørste bro

  • Den nye Storstrømsbro blev vedtaget i Folketinget med trafikaftalen af 21. marts 2013.

  • Første spadestik blev taget 27. september 2018.

  • Byggeriet af den nye Storstrømsbro beløber sig til 4,3 milliarder kroner i 2023-priser. Denne pris omfatter også nedrivning af den gamle bro.

  • EU støtter projektet med op til 425 millioner kroner.

  • Broen bliver 3.832 meter lang, og bliver dermed den tredjelængste bro i Danmark næstefter Øst- og Vestbroen på Storebælt, som er henholdsvis 6,8 og 6,6 kilometer lange.

  • Den nye Storstrømsbro indrettes med to jernbanespor, en ni meter bred landevej samt en 2,5 meter bred sti for gående og cyklende.

  • Broen skulle oprindeligt have været klar til biltrafik i 2022 og tog i 2023, men ventes nu klar for biler i 2025 og tog i 2027.

  • Den gamle Storstrømsbro, som skal rives ned, når den nye er færdig, er fra 1937. Den var med sine 3,2 kilometer fra kyst til kyst Europas længste bro gennem 28 år.

Udmeldingen, om hvornår de to broender mødes på midten, kommer efter en uge, hvor flere milepæle er blevet rundet på det enorme byggeri.

Sidste lørdag blev det sidste af de 2500 tons tunge brofundamenter sænket ned på plads.

- Det er en markant milepæl, at alle fundamenter er sat på bunden, siger Gottlieb.

Den store røde flydekran vejer over 1500 tons, og er i stand til at løfte op til 2500 tons. I denne uge har den udført sit sidste løft på byggeriet.
Den store røde flydekran vejer over 1500 tons, og er i stand til at løfte op til 2500 tons. I denne uge har den udført sit sidste løft på byggeriet. Foto: Vejdirektoratet

Fundamentet er det ene af to, som skal stå nærmest sejlrenden. Derfor skal den også gøres ekstra tung.

- Hvis et skib rammer broen, må den ikke flytte sig mange centimeter. Så de skal have noget ekstra vægt. Derfor lægger man efterfølgende jernmalmsbeton ned i en række hulrum i fundamentet, forklarer projektchefen.

Læs også
Dansk brokollaps er stort set umuligt, vurderer ekspert
Læs også
Dansk brokollaps er stort set umuligt, vurderer ekspert

Derudover var det også i denne uge, at det sidste af de to midlertidige fundamenter kom ud at stå på havbunden. Disse fundamenter har til opgave at bære brodækket hen over sejlrenden, indtil pylonen er bygget færdig.

- Det betyder, at den store røde flydekran nu kan gå på pension, forklarer Niels Gottlieb.

Pylonen er på nuværende tidspunkt oppe i 65 meters højde målt fra havoverfladen.
Pylonen er på nuværende tidspunkt oppe i 65 meters højde målt fra havoverfladen. Foto: Vejdirektoratet

Den store røde flydekran, der måler 28 meter i højden og 60 meter i bredden, er specialbygget til netop byggeriet af den nye Storstrømsbro og blev søsat tilbage i 2020.

Kranen ankom som et enormt samlesæt fra leverandøren Fagioli i Venedig ombord på fragtskibet Hollom, som det tog fem dage at losse. Siden tog det flere måneder at samle de mange dele, som til sidst blev installeret på to enorme pramme fra Norge.

Sådan kommer den nye Storstrømsbro til at se ud med en 102 meter høj pylon i midten.
Sådan kommer den nye Storstrømsbro til at se ud med en 102 meter høj pylon i midten. Foto: Vejdirektoratet

Undervejs har den flyttet mere end 100.000 tons fordelt på i alt 40 permanente brofundamenter samt to midlertidige brofundamenter.

- Den har tjent projektet i 3,5 år. På den måde kan man godt være en smule vemodig over, at den nu skal skilles ad, men på den anden side er det også glædeligt, at fundamenterne er 100 procent færdige og sat på bunden, siger Niels Gottlieb.

Læs også
Sådan foregik lønsnyd for millioner på brobyggeri
Læs også
Sådan foregik lønsnyd for millioner på brobyggeri

Flere af delene fra den røde flydekran kan genbruges og skal, ifølge projektchefen, formentlig videre til andre projekter rundt om i verden.


Nyhedsoverblik