Vores nabolande er klar, hvis krisen rammer – i Danmark er der lang vej, mener militæranalytiker

Hvad vil du gøre, hvis Danmark pludselig er uden strøm i en uge?

Hæveautomaterne fungerer ikke, du kan ikke lade din mobil op, dørene i supermarkedet vil ikke åbne, og hverken dit komfur eller dit køleskab kan bruges.

I øjeblikket ses omfattende russiske angreb mod Ukraines infrastruktur. Men der sker også angreb i Danmark – gasrørsledningerne Nord Stream 2 blev udsat for sabotage, DSBs togdrift blev lagt ned efter et hackerangreb i oktober, og Københavns Lufthavn advarer om hackerangreb, der er taget voldsomt til i styrke.

Spørgsmålet er, om danskerne er forberedte på en eventuel eskalering af situationen.

- Kom der et målrettet cyberangreb mod Danmarks kritiske infrastruktur, så kunne det hurtigt neutralisere det danske samfund, og det ville være et skrækscenarie for de fleste danskere, siger Jens Wenzel Kristoffersen, der er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Opstår sådan en situation, så er vi ikke nær så godt stillet som vores nabolande, hvor myndighederne for længst har udsendt guides og information om, hvordan man skal forberede sig og agere i en krisesituation.

- I landene omkring os er der en helt anden indstilling til at forberede sig, og store dele af befolkningen ville kunne klare sig en uge uden strøm og adgang til vand. Det tror jeg ikke, at man kan sige om danskerne, siger Jens Wenzel Kristoffersen til TV 2.

Den svenske pjece

I 2018 udsendte de svenske myndigheder en pjece, hvori de understregede vigtigheden af, at borgerne også selv forbereder sig til eventuelle krisesituationer. Pjecen er 11 sider lang og gennemgår blandt andet, hvilke trusler landet kan stå overfor, og hvordan borgerne skal forholde sig.

I pjecen, som ikke er opdateret siden, står der blandt andet, at Sverige aldrig vil overgive sig, hvis landet bliver angrebet. Men der er også en udførlig guide til, hvilke fornødenheder borgerne bør have på lager.

Svenskerne bliver i pjecen rådet til at have et lager med mad og vand. De opfordres også til at have en lommelygte og batterier liggende samt noget at lave mad på, hvis induktionskomfuret svigter.

Det er ikke blot et spild af papir, som de svenske myndigheder har sendt ud. Det er noget, borgerne har taget til sig og forholder sig til allerede fra folkeskolen, hvor de en uge om året har et særligt fokus på kriseforberedelse og håndtering.

- Der er en langt større bevidsthed om, at man skal kunne klare sig selv, og undersøgelser viser, at hver anden svensker ser det som sin pligt at bidrage til både beredskab og forsvar af landet, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Tyskland, Norden og kolonihaven

Sverige har længe skilt sig ud med først en neutralitetspolitik og siden ved at stå uden for NATO. Men de øvrige lande omkring Danmark har også klare planer for, hvordan befolkningen forbereder sig bedst.

Norge har en 12-siderspjece til befolkningen, der ligesom den svenske indeholder informationer om, hvilke fornødenheder borgerne bør have samt vigtige telefonnumre og hjemmesider, hvor man kan holde sig opdateret i en krisesituation.

Finland, der også står uden for NATO, har også en grundig 20-sidersguide med billeder, tjeklister og en overskuelig tekst, der skal hjælpe borgerne til at forberede sig bedst. Derudover har landet en firesiders-pixiudgave med de allermest nødvendige ting.

Den tyske pjece er den mest omfattende blandt vores nabolande. Den er 68 sider lang og gennemgår alt fra mad og medicin, til hvordan man skal agere i en lang række krisesituationer, som ved voldsomt vejr og oversvømmelser til kemiske udslip.

Jens Wenzel Kristoffersen har flere gange anbefalet de danske myndigheder, at de fulgte i nogle af vores udenlandske kollegers fodspor og lavede en guide til danskerne. For ham handler det ikke om at indgyde en krigsfrygt, men om at forberede danskerne til, hvis det utænkelige skulle ske.

- Der var ikke mange, der troede, at Rusland ville invadere Ukraine til trods for den enorme opmarchering ved grænsen. Det her handler om at ændre danskernes kolonihavementalitet. Vi ved, at onde ting kan ske, men vi er af uvisse årsager sikre på, at det aldrig kan ske for os selv, siger militæranalytikeren.

En balancegang

Der er meget langt fra detaljegraden i pjecerne fra vores nordiske og tyske naboer til de råd og vejledninger, som kan findes hos Beredskabsstyrelsen i Danmark. Her får man seks beredskabstips, som uddybes kort.

Men Beredskabsstyrelsen mener ikke, at man nødvendigvis kan sammenligne de danske behov og råd med de andre landes, og som det ser ud lige nu, er styrelsen ikke på vej med yderligere råd eller opfordringer til danskerne.

- Vi mener, at vi har tilstrækkelige råd til den situation og det trusselsbillede, vi ser lige nu. Men det er klart, at vi særligt efter invasionen i Ukraine er meget opmærksomme på, om vi skal ændre noget, siger Lars Aabjerg Pedersen, der er kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen, til TV 2.

Samtidig understreger Lars Aabjerg Pedersen, at Danmark er et betydeligt mindre land end Sverige, hvor vi har en stærk forsyningssikkerhed og derfor også et mindre behov for at have et forråd. Der kan dog være steder, hvor det er nødvendigt.

- Vi lader det være op til den enkelte borger at vurdere, hvad de har brug for. Men bor man isoleret, kan det være en god idé at forberede sig før en eventuel krise – eksempelvis en oversvømmelse, siger Lars Aabjerg Pedersen.

For de danske myndigheder handler den borgerhenvendte kommunikation især om at holde en balancegang mellem at skabe tryghed og utryghed.

- Det er en afvejning hele tiden. På den ene side kan det give borgerne en tryghed at vide, at de er forberedte, hvis der skulle ske noget. Men omvendt kan det skabe en utryghed i samfundet, hvis vi skruer op for vores retorik, siger Lars Aabjerg Pedersen.