Stigende smitte får Sundhedsstyrelsen til at ændre anbefalinger

De nye anbefalinger kommer efter den stigende smitte med Omikron-varianten og dens særlige evne til at ramme tidligere smittede og vaccinerede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afslørede onsdag, at han ønsker at forkorte coronapassets gyldighed til fem måneder efter andet stik eller tidligere smitte.

Heunickes ønske skete ifølge Sundhedsministeriet på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, og torsdag uddyber styrelsen, hvorfor man nu kommer med en ny anbefaling.

- Vi ved nu, at vaccinernes beskyttelse mod Omikron er mindre, og derfor har vi anbefalet, at man ændrer i varigheden af coronapasset, så det afspejler den virkelighed, siger vicedirektør Helene Probst.

Data fra Statens Serum Institut og udenlandske studier peger på, at vaccinerne er mindre effektive overfor Omikron-varianten end den tidligere Delta-variant var.

Immuniteten vil derfor formentlig allerede være faldet kraftigt to måneder efter andet stik. Sundhedsstyrelsen understreger, at man som vaccineret fortsat er bedre beskyttet mod et alvorligt forløb.

værnepligtige
Læs også
Beredskabsstyrelsen lukkede portene for at undgå corona - alligevel udbrød smitten
værnepligtige
Læs også
Beredskabsstyrelsen lukkede portene for at undgå corona - alligevel udbrød smitten

Tidligere smittede skal vaccineres hurtigst muligt

De nye anbefalinger om kun fem måneders varighed af coronapasset efter andet stik gælder for alle personer over 18 år.

Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen at alle tidligere smittede, som ikke allerede er vaccineret bliver vaccineret hurtigst muligt - dog tidligst en måned - efter overstået sygdom.

- Coronapasset er et vigtigt redskab i smittehåndteringen. Der skal være en rimelig balance mellem, hvor lang tid coronapasset gælder i forhold til tidligere infektion, test og vaccination og til den forventede forebyggelse af smitte, der skal komme via coronapasset, siger Helene Probst.

- Derfor anbefaler vi en forkortelse, der også giver tid til, at man kan få booket et tredje stik, efter man er blevet inviteret.

20211214-173955-2-1920x1079we
Læs også
Forskere sår tvivl om hjemmetests: - Forbrugerne har ikke en chance
20211214-173955-2-1920x1079we
Læs også
Forskere sår tvivl om hjemmetests: - Forbrugerne har ikke en chance

Sundhedsstyrelsens vurdering er, at et tredje stik beskytter mere effektivt mod Omikron, selvom det er mere kortvarigt end med tidligere varianter. Styrelsen vurderer også, at den beskytter mod bedre mod infektion, alvorlig sygdom, indlæggelse og død.

Opbakning om anbefalinger

Onsdag lagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) op til, at det var nødvendigt med ændringer i coronapassets varighed, og at reglerne ville blive strammet.

Sundhedsministeriet oplyste til TV 2:

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at varigheden af et gyldigt coronapas efter det primære vaccinationsforløb sættes til fem måneder for personer over 18 år, og at varigheden af et gyldigt coronapas efter tidligere smitte ændres, så det er gyldigt fra 11 dage efter positiv PCR-test til fem måneder efter positiv PCR-test.

Biograf
Læs også
Flertal vil fastholde restriktioner med udsigt til høj smitte
Biograf
Læs også
Flertal vil fastholde restriktioner med udsigt til høj smitte

Nu skal Epidemikommissionen vurdere forslaget, og om reglerne skal ændres. Derefter skal det vedtages i Folketinget.

Både SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti bakker op om anbefalingerne. Det bekræfter partierne over for TV 2.


Nyhedsoverblik