Den seneste måned er hjemmetests for coronavirus blevet revet ned af hylderne, så apoteker, supermarkeder og kæder som Matas har måtte melde alt udsolgt.
Men kan man overhovedet stole på testsvaret fra hjemmetestene, der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside beskrives som "et vigtigt screeningsredskab og et godt værktøj til at reducere smitte"?
Ifølge producenterne af hjemmetestene er svaret et klart ja. På Matas' hjemmeside lover en hjemmetest eksempelvis hele 98,72 procents nøjagtighed. Spørger man videnskaben, er svaret langt mindre skråsikkert.
Vi bruger milliarder på at indkøbe test og cirka nul kroner på at sikre kvaliteten af testene
Afdelingslæge Uffe Vest Schneider fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital har siden 2019 forsket i coronatest.
Han mener, at markedet for hjemmetests er som "Det Vilde Vesten", hvor forbrugeren ikke har en chance for at vide, om testene lever op til, hvad de lover.
- Vi bruger milliarder på at indkøbe test og cirka nul kroner på at sikre kvaliteten af testene. Vi er nødt til at have en overvågning af de her test nationalt eller i EU, siger han.
Hjemmetest mangler en uafhængig vurdering
Uffe Schneider peger på, at man ikke kan stole på de data, firmaerne selv leverer.
- Producenterne har selv ansvaret for at få genereret dataene til godkendelse hos myndighederne, så de anvender prøver, som indeholder rigtig meget coronavirus, hvilket gør, at tallene bliver kunstigt pæne.
Han bakkes op af Peter Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet, der advarer mod at tillægge producenternes egne tal nogen synderlig værdi.
- En række producenter mangler en uafhængig vurdering. Når nogle af kviktestene i håndkøb oplyser, at der er en følsomhed på op til 98 procent, så ved vi, at det er forkert. De dårligste test, jeg har set, ligger helt nede på 20 procent i følsomhed. Det vil sige, at fire ud af fem positive vil være falsk negative.
Antigentest, kviktest og hjemmetest
Kært barn har mange navne. En hjemmetest er en antigentest, der er blevet CE-mærket til at blive anvendt hjemme. Antigentest bliver også kaldt for lyntest. De tages ved hjælp af en næsepodning, hvor man tager en prøve fra næsehulens bagvæg.
Metoden er mindre følsom og præcis end PCR-testen, fordi antigenerne ikke opformeres, men påvises direkte. PCR-test tages oftest ved podning i halsen, men kan også tages som en næsepodning.
Kilde: Statens Serum Institut
Giver ikke meget for EU-godkendelse
Kviktestene til hjemmebrug, der findes på varehylderne herhjemme, er kommet ind på det danske marked via den såkaldte CE-mærkning.
CE-mærkningen indikerer, at produktet overholder EU's lovgivning, ikke er skadeligt for forbrugeren og valideret af en uafhængig part - et såkaldt "bemyndigende organ". Det er dog ikke et krav fra den uafhængige part, at de foretager selvstændige videnskabelige test.
Uffe Schneider mener derfor heller ikke, at CE-mærkningen blåstempler hjemmetestene.
- Det, du kan stole på, er, at de producerer dem på samme måde hver gang. Og så er der nogle lande, der har sagt: "Den her test vil vi gerne have" - men det er ikke ensbetydende med, at det er en god test, siger han.
Forbrugerrådet: - Myndighederne må sætte ind
Direktør i Forbrugerrådet Tænk, Mads Reinholdt, forstår godt, hvis man som forbruger er rundforvirret, hvis man ikke kan stole på supermarkedernes hjemmetest.
Usikkerheden i kvaliteten gør det svært for forbrugeren at navigere i markedet:
- Man risikerer, at man tror, man er negativ, selvom man er positiv. Derfor er der et behov for at gøre noget ved problemet. Og hvis teststrategien skal være effektiv, så skal forbrugeren også kunne stole på de test, der er på markedet.
Han håber, at myndighederne sætter ind og efterprøver de forskellige produkter. Viser testene efterfølgende, at de ikke holder, hvad de lover, håber Mads Reinholdt, at de bliver pillet af hylderne.
SSI-chef: I den ideelle verden fik alle PCR-tests
Hos SSI har afdelingschef på Virus- og Mikrobiologisk Specialdiagnostik, Claus Nielsen, testet udbuddet af antigentest.
Han har her haft primært fokus på, at antigentestene kan påvise coronavarianter som Omikron og Delta, men ikke i hvor stort omfang, de gør det.
Han erkender, at kvaliteten af de enkelte antigentests varierer, og at beslutningen om at anbefale hjemmetest er udtryk for et kompromis og det muliges kunst.
- Når vi har mange smittede i samfundet, har vi ikke kapacitet til, at alle, der skal og bør testes, bliver testet. I den ideelle verden fik alle PCR-test. Alternativt fik vi alle foretaget antigentest professionelt. Først derpå når vi til selvstændige test, hvor vi er nu, siger Claus Nielsen.
Han understreger, at brugen af antigentest skal betragtes som et screeningsværktøj, der tager toppen af isbjerget med smittede.
Forbrugeren har ikke en chance
På Hvidovre Hospital er Uffe Schneider klar til at udgive sit forskningsprojekt om de forskellige antigentests inden for få måneder.
Det er blandt andet håbet, at projektet kan hjælpe indkøbere og give klarhed over de kviktest, der er tydelig dokumentation for, virker.
Indtil da må uvisheden råde - også hos Uffe Schneider, der ikke vil sætte navn på, hvilke konkrete test, der er bedst og dårligst endnu:
- Jeg forstår, forbrugeren og indkøberen er i vildrede. Personligt ved jeg heller ikke, hvilke test der er de bedste, og jeg har arbejdet med det her det sidste halvandet år.
Det gør det vel også svært for den almindelige dansker?
- De har ikke en chance.
TV 2 ville gerne have haft et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om kvaliteten af de forskellige hjemmetests på markedet. Det har ikke været muligt.
Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at såfremt, der er forskere, der mener at have konstateret, at selvtest på det danske marked ikke lever op til, hvad fabrikanten lover, opfordres disse forskere til at henvende sig hos Lægemiddelstyrelsen.