Sankthansbålet er i fare

Der er ingen udsigt til regn til de kommende to uger ifølge TV 2 Vejret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De traditionelle bål på sankthansaften er i fare.

Det oplyser Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Årsagen er den tørke, der har ramt landet, og som har udviklet sig til den længste periode uden nedbør over Danmark i 20 år.

For uden regn fra oven er der udsigt til, at langt færre hekse vil blive brændt af på bålet sankthansaften, fredag 23. juni.

- Såfremt vejret frem mod sankthans ikke bidrager med en vis mængde vand, så ser det ikke særligt sandsynligt ud, at det samlede risikobillede med mange, større bål samtidig, på tværs af land, by og alle former for natur, vil kunne holdes indenfor det betryggende i forhold til brandfaren, lyder det fra Danske Beredskaber.

Ingen regn i sigte

Udsigterne til regn de kommende 14 dage er rigtig skidt ifølge TV 2 Vejret.

- Der er stort set ingen regn i sigte de næste to ugers tid – enkelte dryp kan forekomme, men de fleste prognoser holder fast i det tørre og solrige vejr, siger meteorolog Jonas Damsbo og uddyber:

- I næste uge er der endda udsigt til, at der bliver skruet yderligere op for varmen, hvilket vil være med til at øge fordampningen og gøre naturen endnu mere tør.

Sådan ser græsset ud mange steder efter lang tid uden regn. Arkivfoto.
Sådan ser græsset ud mange steder efter lang tid uden regn. Arkivfoto. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

Ifølge Danske Beredskaber er det dog endnu for tidligt at træffe en endelig beslutning om brandfaren og muligheden for bål på sankthansaften.

Læs også
Tørke presser vandværker
Læs også
Tørke presser vandværker

Myndigheden har besluttet, at man foretager en konkret vurdering om den traditionsrige aften på et nationalt møde mandag 19. juni.

Og samme dag klokken 12 vil der komme en udmelding om sankthansaften, lyder det.

Høj brandfare i hele landet

Den langvarige tørke har øget brandfaren over hele landet.

Danske Beredskaber oplyser, at man for årstiden kører næsten dobbelt så meget ud til brande i naturen som normalt.

Læs også
Politiet advarer om store naturbrande
Læs også
Politiet advarer om store naturbrande

70 procent af brandene skyldes ifølge Danske Beredskaber uforsigtig menneskelig adfærd, som tæller smidte cigaretskodder, uforsigtig brug af grill og uforsigtig brug af ukrudtsbrændere.

Så hurtigt kan en brand brede sig, når man bruger ukrudtsbrænder i tørre afgrøder. Arkiv.

Derfor lyder opfordringen, at man tænker sig godt om, hvis man tænder ild i naturen.

Ifølge hjemmesiden Brandfare.dk er risikoen høj i store dele af Danmark.

Der er dog endnu yderligere to trin på advarselsskalaen – henholdsvis meget højt og ekstremt højt niveau.

Læs også
15 dage uden regn - sådan holder du liv i haven
Læs også
15 dage uden regn - sådan holder du liv i haven

Afbrændingsforbud vil fremgå af Brandfare.dk, men så længe der ikke er et decideret forbud, må man gerne brænde af.


Nyhedsoverblik