Haloer over dele af regionen - her er forklaringen

Fredag er der set haloer flere steder i den østlige del af Danmark, og de kan ses resten af dagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere steder i Danmark oplever man fredag behageligt forårsvejr, men over den sydøstlige del af Danmark er der lidt flere skyer.

Skyerne er såkaldte cirrusskyer, der befinder sig i mellem syv og otte kilometers højde, hvor temperaturen ligger mellem 40 og 50 graders frost, og de består derfor udelukkende af iskrystaller.

På TV 2 Vejret har vi modtaget billeder fra den sydøstlige del af landet af imponerende ringe, der er kendt som haloer, som kan opstå under disse forhold.

Artiklen fortsætter under billedet.

Halo set fra Møn 16. april 2021.
Halo set fra Møn 16. april 2021. Foto: Isa Theil Mikkelsen / Privatfoto

Haloer er imponerende syn, når de optræder på himlen, og der ligger en hel naturlig forklaring bag deres dannelse. Haloer forekommer nemlig ikke i en atmosfære, hvor der ikke forefindes iskrystaller med en bestemt form.

For at haloer skal dannes, kræves det, at der findes et relativt stort antal sekskantede iskrystaller med form som en blyant.

Læs også
Særligt vejrfænomen fik solen til at stå op i vest
Læs også
Særligt vejrfænomen fik solen til at stå op i vest

Disse vil almindeligvis arrangere sig således, at "bunden", ­den flade side,­ vender nedad. Denne orientering af iskrystallerne bevirker, at lys, der passerer gennem dem, bliver afbøjet i en vinkel på 22 grader rundt om lyskilden. Man taler derfor om en 22 graders halo.

Mindre hyppigt forekommer en anden type haloer, hvor afbøjningsvinklen er større, nemlig på 46 grader.

Artiklen fortsætter under billedet.

Haloer dannes, når lys brydes i blyantformede iskrystaller.
Haloer dannes, når lys brydes i blyantformede iskrystaller. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Udover haloer er der også mulighed for, at man kan se bisole - der er to små lysende punkter på hver side af solen. Ved solnedgang er der endvidere mulighed for at se en såkaldt solsøjle over solen.

Optiske fænomener

Optiske fænomener som regnbuer, omvendte regnbuer (zenitbuer), haloer og iriserende skyer skyldes alle solens brydning i vandråber eller iskrystaller.


Lyset kan brydes på forskellige måder:


Refraktion

Her afbøjes lyset inde i en vanddråbe eller iskrystal som i prismerne i en lysekrone. Når sollys rammer en regndråbe så brydes lyset i dråben som i prismet. Dernæst reflekteres det brudte lys ved dråbens bagvæg, inden det igen forlader dråben og ses som regnbuen, tågebuen eller haloen fra iagttageren.


Diffraktion

Her afbøjes lyset på overfladen af bittesmå vanddråber eller iskrystaller. Det spredte lys danner et særligt interferensmønster, hvor nogle lysbølger forstærker hinanden, mens andre udligner hinanden. Resultatet er iriserende skyer med et vandrende og farverigt mønster tæt på solen.

I gamle dage blev haloer set som et varsel om snarligt omslag i vejret - ofte til det værre med regn og fronter. 

Læs også
Enormt brag: Danske piloter afviste russiske kampfly
Læs også
Enormt brag: Danske piloter afviste russiske kampfly

Skyerne over de sydøstlige egne er også et resultat af fugt i stor højde, der stammer fra et lavtryksområde over det østlige Europa.

Lørdag kan flere skyer og enkelte byger strejfe den sydøstlige del af Danmark.


Nyhedsoverblik