Forbrugerstorm mod nye skruelåg: - Jeg er tosset over det og irriteret

Måske har du frustreret forsøgt at hive låget af mælkekartonen fra Arla, der nu sidder fast.

I så fald er du ikke den eneste.

De seneste uger er det væltet ind med henvendelser på Arlas Facebook-side om de nye, fastsiddende skruelåg.

I et opslag fra 26. oktober har mælkeproducenten selv spurgt danskerne direkte om deres holdning til de nye låg.

Opslaget har i skrivende stund fået over 1.000 kommentarer. Og langt de fleste er ikke vilde med det nye tiltag.

Megabesværligt og møgirriterende

Arla har ligesom andre drikkevareproducenter over de seneste måneder implementeret et EU-direktiv om engangsplast fra 2019.

Direktivet har bestemt, at kapsler og låg af plast fra næste sommer kun må sælges, hvis de sidder fast på beholderen.

Selvom direktivet først træder i kraft i juli 2024, så er mælkeproducenten Arla godt i gang med at udstyre deres emballage med de nye skruelåg.

Og det er ikke gået ubemærket hen.

- Det er simpelthen det argeste lort. Jeg er tosset over det og irriteret. Har altid købt jeres mælk, fordi det var nemt for mig at skrue låget af, nu har I gjort det megabesværligt. Nu må jeg ud at finde en anden mælk, skriver Lotte Palmelund på Arlas Facebook-opslag.

På opslaget pointerer flere, at Arla helt bør droppe plastiklåget og vende tilbage til den gamle åbning i mælkekartonen.

- De er megairriterende, de låg. Man kan kun skrue dem på i en bestemt position. Så jeg rykkede det løs. I min optik burde man fjerne dem helt. Det må da hjælpe mere på miljøet, skriver Bettina Hvid Kristensen blandt andet.

Det vil gøre en forskel, mener direktør

TV 2 talte tidligere tirsdag med Louise Lerche-Gredal, som er administrerende direktør hos Plastic Change. Hun fortæller, at plastiklågene er en stor kilde til naturforurening.

- Det vil mindske en særlig kategori af plastik i naturen. Det er sådan, at plastiklåg faktisk er den tredjemest hyppige kategori af plastikaffald, vi finder i vores havmiljø. Også i Danmark på trods af, at vi har et velfungerende retursystem.

Af den plastikforurening, man finder ude i verdenshavene, så er cirka halvdelen engangsplastik, og af den mængde fylder plastiklågene meget, fortæller hun.

- Vi finder også tusindvis af dem i den danske natur hvert år, så det er en ganske stor mængde. Og det er også på den baggrund, man skal forstå lovgivningen, for det var præcis det, man ønskede at dæmme op for, nemlig forurening i vores havmiljø. Så det vil gøre en forskel, siger Louise Lerche-Gredal.

Hun understreger, at vi langt fra er færdige med lovgivningen på området, som der kun vil komme mere af.

Overvejer at fjerne låg på produkter

Arla erkender, at skruelåget er svært at erstatte og arbejder derfor fortsat med at finde den bedste løsning inden for rammerne af EU-direktivet.

- Vi ved, at mange danskere er glade for skruelåget, fordi de synes, at det er lettere at åbne kartonen og det giver dem mulighed for at lægge kartonen ned på hylden i køleskabet efter åbning, skriver Carina Østergaard, der er PR- og kommunikationsansvarlig i Arla, til TV 2.

I de kommende måneder vil Arla derfor holde øje med de mange henvendelser, der ifølge mælkeproducenten altid kommer, når de laver ændringer i deres produkter.

- Nu afventer vi responsen fra danskerne og overvejer sideløbende muligheden for at fjerne låget på flere af vores produkter, skriver Carina Østergaard.

Køber ikke præmissen

Europa-Parlamentet har længe ønsket at tage kampen op mod kapsler og låg af plast, da de er blandt de engangsplastprodukter, der hyppigst findes på strandene i Europa.

Men til trods for det er der ifølge Lise Toft Hessellund, der er TV 2s korrespondent i EU, blevet sat spørgsmålstegn ved, om direktivet overhovedet vil have en effekt på miljøet.

- De nye EU-regler deler virkelig vandene og er blevet forsøgt tilbageholdt af flere store drikkevareproducenter, som ikke køber ind på præmissen om, at de fastgjorte skruelåg vil gavne miljøet, fortæller korrespondenten.

Samtidig påpeger Lise Toft Hessellund, at det er selvsamme direktiv, der skabte stor debat, da det i 2021 gjorde op med engangsbestik og sugerør.

- Det har måske skygget for historien om skruelågets skæbne, fortæller hun.

Ifølge Arla selv kommer det nye direktiv til at omfatte mere end 1300 varenumre på tværs af mejerier og landegrænser, herunder mælk, kakaomælk, drikkeyoghurt og de plantebaserede drikke.

Mælkeproducenten forventer, at størstedelen af deres produkter med skruelåg vil leve op til EU-direktivet inden udgangen af 2023.