Henriksen bekræfter kandidatur til DF-formandspost

Tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Dansk Folkeparti skal turde gå forrest igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Martin Henriksen melder sig som kandidat til formandsposten i DF, og dermed er der foreløbig fire kandidater.

- Jeg kan bekræfte, at jeg stiller op som formand i Dansk Folkeparti til det ekstraordinære årsmøde d. 23 januar, skriver DF'eren i en tekstbesked.

Udover Henriksen stiller også næstformand Morten Messerschmidt, hovedbestyrelsesmedlem Merete Dea Larsen og byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen op.

- Jeg kan ikke understrege nok, at hvis ikke Dansk Folkeparti helt skal forsvinde, så skal vi igen til at være det parti, der tør at gå forrest og sige det, som ingen andre tør sige især i forhold til integrationsproblemerne, siger Henriksen.

quote Jeg mener i al uklædelig ubeskedenhed, at jeg har noget at bidrage med

Martin Henriksen (DF), formandskandidat

Martin Henriksen, som sidder i byrådet i Stevns Kommune, mener, at der er problemer i partiets ledelse.

- Vi skal simpelthen ren ledelsesmæssigt være hurtigere og bedre til at skride ind overfor møgsager, og meget gerne inden at de når ud til pressen, siger Henriksen.

Læs også
Dansk Folkeparti får katastrofevalg - her er nederlaget størst
Læs også
Dansk Folkeparti får katastrofevalg - her er nederlaget størst

Til TV2 ØST uddyber han sine ambitioner for partiet:

- Nogle af de ting, der kunne gøre, at Dansk Folkeparti har en chance for at komme igen, er, at vi igen bliver kendt som et parti, der taler mere klart og mere tydeligt – rent ud af posen.

- Det var vi engang, og nu tror jeg, mange danskere har der har lidt svært ved at mærke og finde ud af, hvor de har Dansk Folkeparti henne. Der tror jeg, at jeg kan bidrage med noget, tilføjer han.

Ventede på Støjberg

Martin Henriksen forklarer, at tilkendegivelsen om kandidaturet har ladet vente på, at rigsretssagen mod Inger Støjberg skulle nå til domsafsigelse.

quote Nu synes jeg, der er kommet nogle afgørelser, nu kan jeg ikke vente længere

Martin Henriksen (DF), formandskandidat

Den tidligere Venstre-kvinde er af mange medlemmer af Dansk Folkeparti anset som den oplagte arvtager til formandsposten – hvilket Martin Henriksen i udgangspunktet ville have bakket op om, fortæller han:

- Jeg ville have respekteret det.

- Men nu synes jeg, der er kommet nogle afgørelser, nu kan jeg ikke vente længere – nu bliver jeg også nødt til at være ærlig omkring, hvad jeg ser som vejen og fremtiden for Dansk Folkeparti, siger han videre.

Inger Støjberg blev som bekendt idømt 60 dages fængsel ved Rigsretten forrige fredag.

Tilbage til rødderne 

Martin Henriksen har tidligere gjort sig ud til bens med partitoppen i Dansk Folkeparti, efter at han til TV2 ØST udtalte sig om sin utilfredshed med partilinjen.

- Jeg har bemærket – ligesom andre givetvis har – at Pia Kjærsgaard (DF) ikke var helt tilfreds. Men jeg er er jo ikke i politik for at gøre en eller anden tilfreds, sagde han om den episode.

Læs også
DF-profil fyret efter udtalelse til TV2 ØST
Læs også
DF-profil fyret efter udtalelse til TV2 ØST

Topledelsen i Dansk Folkeparti valgte efterfølgende at fyre Martin Henriksen fra en stilling som politisk konsulent for partiet. Ikke desto mindre ser han sig selv som den rette til at lede partiet tilbage sin storhed.

- Jeg mener i al uklædelig ubeskedenhed, at jeg har noget at bidrage med.

quote Hvis Dansk Folkeparti skal have en fremtid i politik, bliver vi nødt til at vende tilbage til det, som vi ved, historisk har virket

Martin Henriksen (DF), formandskandidat

I dag siger Martin Henriksen til TV2 ØST, at partiet skal finde tilbage til den politik, som han kalder for "DF Classic".

- Hvis Dansk Folkeparti skal have en fremtid i politik, bliver vi nødt til at vende tilbage til det, som vi ved, historisk set har virket for partiet, siger han og tilføjer:

- En restriktiv indvandringspolitik, også gerne en hjemsendelsespolitik, som er mere omfattende end den, som vi har nu, og en politik, som hver gang, vi har mulighed for det, er dem, der gør ind og løfter de dårligst stillede folkepensionister økonomisk.

Han ser samtidig behovet for en mere konsekvent ledelsesstil.

- Der mener jeg, at jeg kan bidrage med noget, siger Martin Henriksen.

Og det kan de andre kandidater ikke?

- Hvis jeg mente, at de (øvrige kandidater, red.) dækkede de her områder ind, så havde jeg ikke stillet op.

Martin Henriksen måtte selv forlade Folketinget ved seneste valg, efter at Dansk Folkeparti gik fra 37 til 16 mandater.

Han blev senest valgt ind i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune som eneste medlem fra Dansk Folkeparti ved kommunalvalget i november måned. Denne post agter han ikke at forlade, hvis han skulle vinde formandsposten.


Nyhedsoverblik