Dansk Folkeparti får katastrofevalg - her er nederlaget størst

Dansk Folkeparti går tilbage i hele vores region. Især i Ringsted bløder partiet stemmer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tilbagegang på hele 12,5 procent af stemmerne i kommunen.

Det blev valgresultatet i Ringsted for Dansk Folkeparti, der dermed må vinke farvel til tre ud af fire vælgere - og må sige farvel til to ud af før tre mandater.

Der er dog generelt tale om et kæmpe nederlag for partiet på Sjælland og øerne, der ellers har været en højborg for partiet.

I kommunerne Vordingborg, Næstved, Ringsted, Kalundborg, Holbæk, Slagelse og som nævnt i Ringsted har partiet således tabt mindst hver anden stemme ved kommunalvalget i år i forhold til for fire år siden.

Alt i alt har partiet tabt 22 mandater i vores område.

Den store undtagelse

Hvor partiet generelt har tabt terræn i mange større byer, så kan den store undtagelse findes i Guldborgsund Kommune, hvor René Christensen og de øvrige politikere fra Dansk Folkeparti stadig er et betydeligt parti med en andel på 19 procent af stemmerne.

René Christensen fra Dansk Folkeparti leverede det bedste valg i vores område. Han endte som kongemager ved konstitueringen i Guldborgsund Kommune.
René Christensen fra Dansk Folkeparti leverede det bedste valg i vores område. Han endte som kongemager ved konstitueringen i Guldborgsund Kommune. Foto: TV2 ØST

Den samme effekt opnår Martin Henriksen ikke i Stevns Kommune. På trods af en intensiv valgkamp og megen omtale i pressen lykkedes det ikke den erfarne politiker at undgå en tilbagegang på 5,1 procent af stemmerne.

Det er dog i Odsherred Kommune, at partiet oplever den mindste tilbagegang ved valget. Kun 2,3 procent af stemmerne har skiftet parti. Dermed fastholder Dansk Folkeparti sine to mandater i kommunen.

KommuneDansk Folkeparti stemmeandelDansk Folkeparti tilbagegang i procentpoint
Odsherred7,4-2,3
Holbæk4,3-9,2
Kalundborg7-9,2
Slagelse5,4-8,2
Næstved3,9-5,2
Sorø4,6-6,6
Ringsted3,8-12,5
Faxe8-7,8
Stevns6,9-5,1
Vordingborg4,2-6,4
Guldborgsund19-4,9
Lolland5,2-4,9

I kampen mod Nye Borgerlige, det nye parti på den kommunale scene, er resultatet blandet. Mens Nye Borgerlige har fået flere stemmer end Dansk Folkeparti i en række kommuner med store byer, så har de i Guldborgsund og Holbæk klaret sig bedre end Nye Borgerlige. Det samme gælder i Odsherred, Faxe, Stevns og i Lolland Kommune. 

I store bykommuner som Næstved, Kalundborg, Slagelse, Sorø og Ringsted er Dansk Folkeparti dog blevet slået af Nye Borgerlige.

Peter Jacobsen fra Kalundborg var både ærgerlig og fattet, da valgresultatet lå klar.

Markant tilbagegang i Region Sjælland

Den store tilbagegang slår mere tydeligt igennem i Region Sjælland.

Her er nedgangen endnu større end på kommunalt plan. Partiet mere end halveres, får 8,3 procentpoint mindre og mister fire ud af før seks pladser i regionsrådet

Også i Ringsted er nedgangen til regionsrådsvalget størst. Tilbagegangen er således 14,7 procentpoint på stemmerne til regionsrådsvalget i den midtsjællandske kommune.

Også ligesom i blandt de kommunale stemmer er tilbagegangen mindst for Dansk Folkeparti til regionsrådsvalget i Odsherred. Her taber partiet 'kun' 5,2 procent af stemmerne. 

Thulesen Dahl vil have valg om ny DF-formand

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har tirsdag indkaldt partiets hovedbestyrelse til møde i weekenden. På mødet vil han på grund af det store valgnederlag anmode hovedbestyrelsen om, at der indkaldes til et ekstraordinært årsmøde, så der kan vælges ny formand.

Læs også
Den store borgmesterkabale er faldet på plads - se listen her
Læs også
Den store borgmesterkabale er faldet på plads - se listen her

- Jeg lægger op til en grundig evaluering, og hvis man som formand lægger op til det, så skal man også som formand være villig til, at det er ens egen post, som bliver sat ind i forhold til det, siger han.

Dermed ser han ud til at stoppe som formand for Dansk Folkeparti.

- Nej, det er klart, at hvis der bliver indkaldt til årsmøde, så er det en situation, der bliver lavet for at starte på en frisk.


Nyhedsoverblik