Christine har sat karrieren på pause for at passe sine børn hjemme - og hun er ikke alene

Da Christine Munk Larsen og hendes mand skulle vælge mellem daginstitution og hjemmepasning blev kvaliteten af daginstitutionerne udslagsgivende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange børnefamilier kender til hverdagens hamsterhjul, med to jobs og børn som skal hentes og bringes. Men sådan er det ikke hjemme hos Christine Munk Larsen og hendes mand, der bor på Stevns.

Familien har nemlig aktivt valgt, at mor hjemmepasser børnene.

Selvom Christine var klar til at hjemmepasse under alle omstændigheder for at få mere tid med børnene, blev kvaliteten af daginstitutionerne udslagsgivende for familiens beslutning.

- Mavefornemmelsen var ikke rigtig med, forklarer hun.

- Det føltes ikke rigtigt. For min mand var det fordi der havde været så meget snak i medierne om, hvordan institutionerne var, og hvor mange hænder der er til børnene, siger Christine Munk Larsen om beslutningen.

Familien fandt dog ud af, at flere kommuner yder et økonomisk tilskud til forældre, der vil passe deres børn selv i stedet for at sende dem i en daginstitution. Derfor valgte Christine Munk Larsen og hendes mand den løsning, fordi de følte, at den passede bedre til deres liv.

quote Det, jeg føler, vi får ud af det, er, at vi kan skabe vores egen hverdag, som passer til os og vores behov

Christine Munk Larsen, hjemmepasser, Stevns

Og det er de ikke alene om.

I takt med at flere kommuner yder tilskud til hjemmepasning er antallet af husstande, der gør brug af ordningen også steget. I 2016 blev tilskudsordningen brugt af 51 husstande. I 2021 var tallet 259 ifølge tal fra Danmarks Statistik.

For kommunerne kan tilskuddet til hjemmepasning give mening, fordi de kan spare de udgifter, de ellers ville have til daginstitutionspladser. 

Da Christines første søn, Frederik, kom i den alder, hvor familien skulle vælge mellem daginstitution og hjemmepasning, valgte hele familien at flytte fra Hvidovre til Stevns for at kunne sidde for én indtægt.

- Stevns Kommune har blandt andet hjemmepasningstilskud. Så det var med til at gøre, at det var et attraktivt sted for os at bo, siger Christine Munk Larsen.

Velfærd uden varme hænder

  • I uge fem sætter TV2 ØST og de andre TV 2-regioner fokus på det danske velfærdssystem under overskriften ”Velfærd uden varme hænder”.

  • På grund af flere børn og flere plejekrævende ældre vil vi i 2030 have behov for 44.000 ekstra medarbejdere i det offentlige for at opretholde samme serviceniveau i velfærden, som vi har i dag.

Problemer med normeringer og faglighed

Ifølge Betina Vincent Andersen, der er formand i BUPL Sydøst, er der særligt to faktorer i daginstitutionerne, der kan gøre familier nervøse.

- Lige nu handler det jo nok mest om normeringer. Er der nok voksne? Er der tid nok til børnene? Det er jo det, vi hører, forældrene bekymrer sig om. Og er der faglighed nok. Er der nok uddannede pædagoger? For som alle ved, så mangler vi pædagoger i øjeblikket, og det bliver ikke et mindre problem, siger Betina Vincent Andersen.

quote Først og fremmest har politikerne et ansvar. Det her er nog.et, der politisk skal prioriteres

Betina Vincent Andersen, formand for BUPL Sydøst

I lang tid har det været svært at rekruttere uddannet personale i daginstitutionerne i Region Sjælland. I BUPL's seneste vilkårsundersøgelse svarer 38 procent, at de inden for det seneste år har måttet opgive at ansætte en pædagog i en ledig stilling, der ellers var tiltænkt en pædagog.

Derudover mangler der også allerede nu et hav af pædagoger. Ifølge tal fra BUPL mangler der akut 4.000 pædagoger i daginstitutionerne på landsplan. Og i 2030 vil der mangle 14.000, hvis ikke regeringen gør noget nu.

- Først og fremmest har politikerne et ansvar. Det her er noget, der politisk skal prioriteres, siger Betina Vincent Andersen.

Fordomme holdt ikke stik

Da Christine Munk Larsen skulle starte med hjemmepasningen frygtede hun særligt én ting.

- Jeg var bange for, at der ikke var nogen andre, som ville det samme, som vi gerne ville. Måske også frygten for, at der ikke ville være legekammerater til børnene, siger Christine Munk Larsen.

Læs også
Mød Daniela og de andre udenlandske plejere - til marts er de en del af ældreplejen
Læs også
Mød Daniela og de andre udenlandske plejere - til marts er de en del af ældreplejen

Den fordom endte med ikke at holde stik, da de var opsøgende i at skabe fællesskaber med de andre hjemmepassere i området. Det var særligt research på de sociale medier, der gjorde, at Christine og hendes børn fandt et lokalt fællesskab.

- Vi er omkring 30 personer i vores forening, som er tilknyttet. Det betyder ikke, at alle er der samtidig, men det gør, at man kan tilmelde sig, som man har lyst til de begivenheder vi har, siger Christine Munk Larsen.

- Det gør jo, at man ikke føler sig ensom i det her. Det var meget vigtigt for mig, at jeg ikke skulle føle mig ensom, så det føler jeg, vi har bekæmpet, ved at vi har nogle, som vi fast kan ses med. 

I dag er der et fast program, som bliver fulgt til punkt og prikke.

-  Vi har to faste ugedage om onsdagen og torsdagen, som er henholdsvis tumleonsdag og legestue, og så laver vi som regel legeaftaler og ture på de andre dage.

VIDEO: Hør Christine Munk Larsens overvejelser i forhold til at passe sit barn hjemme.

Fortsætter frem til folkeskolen

Christine er fortsat glad for, at de har taget beslutningen, og selvom hjemmepasningstilskuddet fra kommunen kun gælder frem til børnenes treårsalder, er planen også, at Frederik og Alfred skal fortsætte med at blive passet hjemme efterfølgende.

- Det, jeg føler, vi får ud af det, er, at vi kan skabe vores egen hverdag, som passer til os og vores behov. Mine behov, børnenes behov, vores families behov. Så det giver noget frihed, siger Christine Munk Larsen.

borgmester og borg - krediter østjylland
Læs også
Velfærden bliver ringere i fremtiden: - Der er nogle opgaver, som ikke skal løses mere
borgmester og borg - krediter østjylland
Læs også
Velfærden bliver ringere i fremtiden: - Der er nogle opgaver, som ikke skal løses mere

Hvis børnene udstråler et ønske om at komme i børnehave, kan beslutningen dog sagtens ændre sig på sigt.

- Vi er altid gået ind i det med den indstilling, at det er for deres skyld og for vores skyld, men det er i hvert fald også for deres skyld. Så hvis nogle af dem udtrykker et ønske om, at de gerne vil i børnehave, så lytter vi til det, siger Christine Munk Larsen.


Nyhedsoverblik