Helle spørger om coronavirus: Må min søn lege med sin ven i påsken?

På Sejerø har en mor til en 11-årig dreng sagt nej til legeaftaler i påsken på grund af coronavirus. Men hun er kommet i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige beslutning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rundt om i kommunerne gør man sig klar til at åbne daginstitutioner og skoler for de mindste børn fra den 15. april.

I mellemtiden er påskeferien i gang, og på Sejerø betyder det blandt andet, at der kommer besøgende udefra, der skal i sommerhus. 

Det har sat en mor fra øen i et dilemma, da hendes 11-årige dreng gerne vil lege med sin ven fra København. 

quote Jeg synes bestemt ikke, at det er en god ide, at de skal lege lige nu

Mor til 11-årig, Sejerø

- Min søn på 11 år og jeg har en diskussion, der ingen ende vil tage. Hans gode ven kommer i sommerhus i nærheden af os, og de vil gerne lege sammen. De har ikke set hinanden "fysisk" i et halvt år, så det er ganske forståeligt, at de savner hinanden. Men jeg synes bestemt ikke, at det er en god idé, at de skal lege lige nu.

Sådan starter mailen til TV2 ØST’s brevkasse "Spørg om corona"

Men Helle fra Sejerø er i tvivl.

- Er jeg helt skæv på den, og bør jeg lade dem lege, da de jo "kun" er to, som min søn mener?

Ingen legeaftaler i eget hjem

Hvis man spørger professor i virologi fra Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen skal man helst undgå legeaftaler, mens coronakrisen står på. 

quote Jeg synes ikke, man skal have legeaftaler i eget hjem

Allan Randrup Thomsen, Professor i virologi, Københavns Universitet

- Jeg synes ikke, man skal have legeaftaler i eget hjem. Hvis man har legeaftaler, er det bedst, at det foregår udendørs med den samme person. Gruppen skal være lille med 1-2 personer, og man skal sørge for, at børnene får vasket hænder bagefter, siger han.  

- Det gode ved at være udendørs er, at der er vind, som kan bære dråberne væk. De bliver fortyndet oppe i luften. Indenfor er der ingen luftstrømninger, og derfor er det ikke en god idé at være indendørs, medmindre man har alle vinduerne åbne, og så kan det være det samme, fortsætter han.

Birthe og børnebørn
Læs også
Birthe spørger om coronavirus:
Må man godt være sammen med børnebørnene?
Birthe og børnebørn
Læs også
Birthe spørger om coronavirus:
Må man godt være sammen med børnebørnene?

Allan Randrup Thomsen nævner også, at man eksempelvis ser mange epidemier om vinteren, fordi folk er indendørs og derfor er tæt på hinanden. Her er der en stor smitterisiko.

Børn savner hinanden, men må klare sig på bedste vis i ingenmandsland

Hvor længe børn kan klare sig uden hinanden, og lige præcis hvordan, man skal takle savnet til sine venner under coronakrisen, er der ingen, der kan give et fyldestgørende svar på, da vi står i en uprøvet situation.

Sådan forklarer Ida Wentzel Winther det. Hun er lektor og projektleder på projektet ”Familieliv i en coronatid” ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse, DPU, ved Aarhus Universitet. 

- Det føles hverken som ferie, hverdag eller weekend for tiden. Mange forældre er bekymrede, og det kan børnene mærke. Det er svært for begge parter, siger Ida Wentzel Winther.

- Ferie skal kunne noget andet end hverdag. Det er en pause, hvor man holder fri, men sådan bliver det ikke i den her tid. Vi er i ingenmandsland. Vi kan ikke holde fri og gøre det, vi plejer, som at besøge venner og familie eller rejse. Vi er i et vakuum, og det ved børnene, men de forstår næppe konsekvenserne af det, fortsætter hun.

Studenterhue
Læs også
Emil spørger om coronavirus: - Hvad skal der ske med min studentereksamen?
Studenterhue
Læs også
Emil spørger om coronavirus: - Hvad skal der ske med min studentereksamen?

Ida Wentzel Winther har dog observeret, at mange børn finder på nye lege under coronatiden. Det er eksempelvis at lave huler i skoven eller tale med sine venner over walkie-talkie. Derudover får livet med søskende en genopblomstring, hvis man har nogen vel at mærke.

- Det kan både være fantastisk og frustrerende med søskende. Det er ligesom at være på bilferie, hvor man sidder på bagsædet. Du er sammen med din familie hele tiden, du kan ikke komme væk fra dem og må derfor prøve at få det bedste ud af det, siger hun.

Sundhedsstyrelsen: Raske børn må gerne lege med hinanden

Selvom meningerne er blandede, må børn gerne lege sammen ifølge Sundhedsstyrelsen. Styrelsen opfordrer til at lege udenfor, og at man kun leger med 1-2 børn.

På det nedenstående billede kan man se de officielle retningslinjer for legeaftaler: 

Sundhedsstyrelsens råd og vejledning for legeaftaler. 
Sundhedsstyrelsens råd og vejledning for legeaftaler.  Foto: Sundhedsstyrelsen

Nyhedsoverblik