I juli blev en 32-årig tidligere skolelærer frifundet for voldtægt af en 13-årig pige, som han havde en seksuel relation til, mens hun var hans elev i Dianalund.
Han var ellers blevet idømt seks års fængsel for voldtægt i byretten, men Østre Landsret omstødte dommen.
Jeg synes, det er meget mærkeligt, at for et offer, der har modtaget krisehjælp, så gælder de samme afhøringer ikke.
Landsretten begrundede blandt andet dommen med, at den 13-årige pige havde fået psykologbehandling mellem de i alt tre videoafhøringer. Blandt andet derfor fandt landsretten hendes to sidste vidneforklaringer utroværdige. Det undrer flere af Folketingets retsordførere.
- Jeg synes, det er meget mærkeligt, at for et offer, der har modtaget krisehjælp, så gælder de samme afhøringer ikke. Jeg vil faktisk sige, at det er krav og helt naturligt, at når man har været udsat for sådan noget, så skal man modtage krisehjælp, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det er jo et grundlæggende princip i vores retssystem, at den (retten, red.) kan tillægge vægt og værdi til alt det bevismateriale, de måtte. Og jeg kan ikke gå ind som lovgiver og vurdere vægtningen. Men det må være sådan, at man selvfølgelig kan få krisehjælp, uden at det stiller en dårligere, udtaler Jeppe Bruus, der er retsordfører for Socialdemokratiet.
Den 32-årige tidligere lærer blev af landsretten kendt skyldig i samleje med en mindreårig. For det blev han idømt to års fængsel, ligesom han blev frakendt retten til at arbejde med unge under 18 år i en periode på fem år.
Artiklen fortsætter under billedet.
Fik krisehjælp
Den 13-årige pige havde rigtigt nok samtaler med en professionel, mens sagen stod på. Det havde hun med en specialiseret psykolog i Børnehuset Sjælland.
I landsrettens begrundelse for dommen står der følgende:
Efter forklaringen fra psykolog P og øvrige oplysninger i sagen kan det endvidere lægges til grund, at A har modtaget psykologbehandlinger vedrørende de anmeldte forhold.
Selvom det ikke er nærmere oplyst, hvornår behandlingerne har fundet sted, må det antages, at behandlingerne (bl.a.) har fundet sted i perioden efter den første videoafhøring og inden den tredje videoafhøring.
Dette mente landsretten havde påvirket pigens måder at udtrykke sig på, og at videoafhøring to og tre derfor ikke kunne tillægges nogen bevismæssig vægt.
Det argument mener den forurettede piges forældre langt fra er holdbart. Blandt andet fordi det ikke bare er en hvilken som helst psykolog, hun har talt med, men altså en med speciale i krisehjælp til børn.
- Man vælger at skrive ind i Østre Landsrets dom, at man antager, at barnet har fået psykologbehandling. Men i en dom kan man ikke antage noget – der skal man vide noget, og vi kan dokumentere, at vores barn har fået krisesamtaler. Det er hele konceptet – krisesamtaler og udredning i børnehus-regi, siger Charlotte, moren til pigen.
VIDEO: Pigens forældre vil kæmpe for, at sagen bliver taget om.
Også i Red Barnet kritiserer man landsrettens vurdering. Børnehusets specialiserede psykologer må nemlig ikke gå ind i den konkrete sag, så længe der efterforskes.
- I 2013 oprettede man netop børnehusene for at sikre en professionel behandling i de sager, hvor der var mistanke om seksuelle overgreb. Og derfor undrer det mig, at man tilsidesætter den professionalisme, der er i børnehusene, siger Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet.
Forældrene undersøger nu muligheden for at få sagen til at gå om på baggrund af den pågældende begrundelse.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sag får betydning
Selvom både retsordførerne Rosa Lund (EL), Jeppe Bruus (S) og Preben Bang Henriksen (V) mener, at det skal være muligt at modtage krisehjælp, uden at det i sig selv er til ulempe for ens retssag, så understreger de samtidig, at retten er i sin fulde ret til at vægte bevismateriales værdi uden politikeres indblanding.
- De vidneforklaringer, som tæller i de her sager, er dem, der kommer frem i retten, og så må landsretten ud fra en fri vurdering finde ud af, hvor meget værdi man vil tillægge forklaringen. Og det er klart, at hvis landsretten ser, der har været givet andre forklaringer tidligere, vil man måske tillægge den forklaring i retten mindre betydning, sige Preben Bang Henriksen (V).
Artiklen fortsætter under billedet.
De er dog også alle enige om, at sagen fra Dianalund ikke bliver glemt lige foreløbigt, og at den kommer til at danne grundlag for en politisk diskussion om voldtægt.
- Jeg vil lave loven om, så hvis en over 30 år forgriber sig på en under 15 år, så skal det være voldtægt, fastslår Jeppe Bruus (S).
Det bakkes op af Enhedslisten, og også Venstre ser problemer i lovgivningen. Der tegner sig altså et flertal for en lovændring på området.
- Det, vi gerne vil i Enhedslisten, er, at vi for det første gerne vil ændre de gældende paragraffer, så det altid er voldtægt, når det er en mindreårig under den seksuelle lavalder. Derudover vil vi også kigge på, hvordan man bruger de her videoafhøringer, og hvordan man bruger krisehjælp i systemet, lyder det fra Enhedslistens Rosa Lund.
- Der har været så meget offentlig interesse for det her, at det kommer vi til at tage op i mange henseender i retsudvalget. For det første; kan man overhoved aftale noget i relation til samleje med en 13-årig? Det er da et hovedproblem. Og det, der nævnes her omkring bevisværdien af den 13-åriges forklaring, kommer vi vel også automatisk ind og ser på i retsudvalget. Så den her sag er bestemt ikke glemt. Det er den alt for alvorlig til, når vi i øvrigt skal se på voldtægt, siger Preben Bang Henriksen (V).